Weekend

Malling Kro har Årets vinkort: Vinelskerens slaraffenland

Malling Kro har et imponerende vinkort, som rummer talrige ældre flasker, vertikale samlinger, nærmest udelukkende topkvalitets- huse, både for de prisdyre og de billigere sager. Derfor er kroen en naturlig vinder af White Guides pris for Årets vinkort.

Artiklens øverste billede
Foto: PR/Malling Kro

Malling Kro modtog for nylig prisen for Årets vinkort med følgende begrundelse: ”Der er efterhånden langt imellem de store, altomfattende, brede og dybe vinkort, der imødekommer novicer på budget såvel som velbjærgede nørder. Her er sådan et. Malling Kros kort er kyndigt komponeret med stor forståelse for gæsternes behov og en åbenlys personlig passion. Et slaraffenland for vinelskere. Nu i et smart digitalt format, der gør det endnu nemmere at finde de perfekte dråber.”

Foto: Skovdal.dk

Her kommer den anmeldelse, som lå til grund for nomineringen:

De store vinkort fra forne tider findes sjældent i dag. Sammensat med kenderhånd og ikke mindst fokus på gæstens lyst til at drikke topvin til god mad til nærmest grotesk rimelige priser. Malling Kros Rico Jørgensen har ganske vist digitaliseret sit vinkort, men det minder stadig lidt om de gode gamle dage.

Kortet rummer talrige ældre flasker, vertikale samlinger, nærmest udelukkende topkvalitets- huse, både for de prisdyre og de billigere sager. Klassiske områder er velrepræsenteret, men hele verden kan fås, og avecmulighederne er også imponerende.

Betjeningen er informerende på baggrund af solid viden.

Foto: PR/Malling Kro

Maden skal dog heller ikke forbigås i tavshed, for her er der også meget at komme efter. Stilen er moderne nordisk/fransk med kærlighed til de mørke saucer. Røget kyllingebryst er smurt med trøffel og pankopaneret med krydderurter, hvor krydringen dog forsvinder lidt i paneringens ristede magt. Den røgede smag er markant, og brysterne anrettes med sød persillerodspuré, spåner af sprød hvid gulerod og tilpas syrligt-syltede små løg.

Køkkenchef Mikkel Korsgaard Sørensen mestrer også fisk, fx en perfekt stegt rødspætte på sauteret spinat med en intens sprødmør sellericylinder og en nærmest flæskesværsagtig puffet kartoffel, som giver god mening. Domaine Loews koncentrerede og stålsatte sylvaner Vérité er fremragende til den balancerede, vinvenlige ret.

Jomfruhummer med lækkerier. Foto: PR/Malling Kro

Dessertens finesse og præcision er også til ug; en gul halvmåne af tre luftige lag af passions-, kokos- og baileysgelé med sprøde kys og kokosflager og kraftigt smagende vaniljeis. Vine og retter står flot for sig selv, men som prikken over i’et sættes de sammen med dyb forståelse for begges muligheder og begrænsninger.

Malling Kro

Stationspladsen 2, 8340 Malling, mallingkro.dk

Priser: Hovedretter 175-275 kr. Desserter 85-95 kr. Menuer 295-595 kr.

Denne artikel er leveret af White Guide. Seneste udgave af White Guide kan købes her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.