Weekend

Velsmag og gammeldags forkælelse hos Fru Larsen

Det er sjældent at se kurveflet, mørke værtshusstole og havestuer som en del af en toprestaurants æstetiske udtryk, men ikke desto mindre markerer Fru Larsen uden vaklen sin plads i toppen af Søhøjlandets restauranttilbud.

Artiklens øverste billede
Foto: Columbus Leth

Hist hvor vejen slår en bugt i Laurbjerg sydvest for Randers, lokker køkkenchef Tommy Friis dig indenfor på Fru Larsen til bramfri men farvestrålende gastronomi med et twist af altmodisch.

Foto: Columbus Leth

Siden 1980’erne har man mættet midtjyske munde, dog ikke på så højt niveau og med så mærkbare ambitioner, som siden 2012 hvor Friis sammen med sin hustru Birgitte overtog gryderne. Ambitionerne lader sig ikke lige sådan ane i eks- og interiøret, som udstråler kønsløst landevejsmotel og provinsbodega snarere end tidssvarende gastronomitempel.

Det er sjældent at se kurveflet, mørke værtshusstole og havestuer som en del af en toprestaurants æstetiske udtryk. Men tag ikke fejl: Skindet bedrager, og allerede fra første møde med værtinden Birgitte Friis, der storsmilende holder døren for os og beredvilligt hjælper med pakkenellikerne, fornemmer vi, at et besøg på Fru Larsen ikke bare er en spiseoplevelse. Derimod er det et totalteater, hvor gæsterne skal nurses - også med noget så gammeldags som ro og nærvær.

Foto: Columbus Leth

Hvad modtagelsen lover, holder måltidet: To opvarmningsheat med snackserveringer fastslår Friis’ håndværksmæssige akkuratesse og kulinariske filosofi. Det pirrer både smagsløg og øje. Bedst i denne fase er en fersk østers med ærteskud og friskbælgede ærter, som ankommer i et tågehav af tøris: Et helt rent smagsudtryk hvor råvarekvaliteten funkler, og hvor den eneste saltning er havvandets egen.

En hurtig u-vending til et knasende sprødt revelsben i Friis’ egen BBQ-marinade med toppings af eddikepulver og karse: Sukker, knas, fedt og surt i lydefri synergi - en appetizer med en så primal og grillbar-inspireret appel, at man næsten savner et Premier League-opgør i baggrunden og en pint Guinness ved hånden.

Foto: Columbus Leth

Vi er dog begejstrede for både vinmenuen og den improviserede saftmenu, som i begge tilfælde er lagt an på en markant syrestruktur, hvilket gør dem til livlige og taktile medspillere aftenen igennem. Flotteste vin/mad-match? En vårhare af en grüner veltliner fra 2015 fra Weingut Stadt Krems, hvis pebrede noter og sprælske syre danner god kontravægt til en servering med taskekrabbe, mikroskopisk-delikate bøgehatte, en papirtynd bøftomatskive og en skilt mormorsauce på kærnemælk og basilikumolie. Særligt syren i saucen spiller perfekt med grünerens ungdommelighed. Der er tilstrækkelig opmærksomhed på vores bord aftenen igennem, og vi nyder bl.a. at hoppe lige lukt i brødfælden med et vidunderligt klægt surdejsbrød, som konstant frister som en sirene.

Én ting, vi savner, er at det tilsyneladende noget uprøvede og unge serveringsteam formidler både vådt og tørt med den overbevisning og faglige indsigt, som måltidet fortjener. Heldigvis taler frembringelserne for sig selv, og Fru Larsen markerer igen og uden vaklen sin plads i toppen af Søhøjlandets restauranttilbud.

Foto: Columbus Leth

Fru Larsen

Østergade 1, 8870 Langå, frularsen.dk.

Priser: Hovedretter 149-239 kr. Desserter 109-129 kr. Menuer 419-599 kr.

Denne artikel er leveret af White Guide. Seneste udgave af White Guide kan købes her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.