På flodkrydstogt ad Europas længste flod
Et flodkrydstogt mellem de to russiske storbyer er som et stykke klassisk musik med Moskva som overture; sejlturen på Volga med ekskursioner i land, afslapning og varierende udsigter er et roligt mellemspil før finalen med besøget i Skt. Petersborg.
Der er fyldt godt op med passagerer på soldækket på M/S Leonid Krasin, som i 12 dage skal fungere som et flydende hjem på Europas længste flod, Volga.
Det er tre dage siden, krydstogtskibet forlod Moskva, og efter en sen frokost med de obligatoriske fire retter med salat, suppe, kød og dessert er det nu tid til afslapning. Nogle læser, andre slumrer…

