Fortsæt til indhold

Ved Mara-floden drejer det sig om liv og død

Den store migration mellem Masai Mara og Serengeti er et spørgsmål om liv og død for de tusindvis af gnuer og zebraer, som flere gange om året må krydse Marafloden. Strømmen er stærk, flodbunden fyldt med skarpe sten og langs bredden ligger krokodillerne på lur. At være vidne til denne krydsning er en sjælerystende oplevelse, som sætter alt andet i perspektiv.

Denne lille gnukalv klarede ikke krydsningen. Foto: Malene Schrøder
Weekend
Malene Schrøder

Lyden af hove blander sig med brægen fra zebraer og gnuer, som kalder på deres unger og på deres flok. En sky af støv står rundt om flodbredden, og så langt øjet rækker, bliver flokken af gnuer bare ved og ved at komme.

Ud af støvet springer den ene gnu efter den anden, og de, der tøver, risikerer at blive skubbet frem og ned i vandet af dyrene bagved.…

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Naturferie