»Jeg var smuttet for længst, hvis ikke jeg brændte for damehåndbold«
Klavs Bruun Jørgensen følte sig ramt personligt som aldrig før, da krisen på damelandsholdet kulminerede i foråret. Nu ser landstræneren imidlertid frem til EM og glæder sig over en nyvunden harmoni i truppen, der har forsøgt at bruge balladen konstruktivt.
MALMØ — Den fysiske afstand er kort, sådan cirka 50 kilometer fra midten af København til centrum af Malmø.
Den mentale afstand er endnu mindre, når man dykker ned under de skiftende politiske vindretninger og de godmodige drillerier de to broderfolk imellem.
Alligevel kan selv noget så enkelt som en hotelreservering give en del kvaler for en flok danskere,…

