Hjertedans, puddersne og duften af grillkylling
Til sæsonen 2015-16 blev det østrigske skiområde Saalbach-Hinterglemm-Leogang endelig forbundet med nabobyen Fieberbrunn. Forbindelsen gjorde med ét slag området til alpelandets største skicirkus med hele 270 kilometer løjper. Selv om den rekord næppe får lov at stå særlig længe, fortæller det en del om områdets ustoppelige satsning på skiturisme.
Efter nogle minutter begynder det at nive godt i mellemgulvet. Kælken er af den klassiske slags med to meder og et lille reb til at holde fast i, og det gælder om at læne sig godt tilbage, hvis det alpine transportmiddel skal holde farten ned ad den lange vej til opsamlingsstedet. Der sniger sig uvægerligt et par pauser ind under køreturen, og positionerne…


