Anmeldelse: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig
Det klassiske og det moderne i fuldendt symbiose, serveret af knivskarp betjening. En gennemført totaloplevelse.
Siden starten af 2016 har ansvaret for at videreføre Molskroens stolte traditioner hvilet på skuldrene af køkkenchef Steffen Villadsen. Og lad det være sagt med det samme – de høje gastronomiske ambitioner bliver indfriet til fulde.
Stilen er baseret på det franske køkken, men Villadsen har fornyet det klassiske, og råvarerne sættes sammen med et nuanceret og interessant twist. I første servering er limfjordsøsters blevet lynstegt, så kødet har samlet sig, og varmen har intensiveret den fine havsmag. Savoykål, høost og ristede hvedekerner giver de dybe smagstoner, mens syltede grønne jordbær giver en friskhed, der spiller op mod den eksotiske frugt i en slovensk orangevin. Vinen har samtidig fin syre og mineralitet, der kan håndtere østersens let metalliske smag, og det er et meget flot og opfindsomt vinmatch fra restaurantchef Karina Kannegaard.
Hun er kommet til Molskroen fra S’vinbar i Aarhus, og hun har taget en del interessante flasker med fra byen. Tjeneren har med et glimt i øjet advaret os om vinmenuens lidt nørdede indslag, men der er personlighed, sjæl og gode fortællinger bag vinene, og de mindre nicheproducenter blender flot ind i vinmenuens opbygning.
Klostervinen Coenobium fra Lazio er frugtig og har lidt jordede svampenoter, der passer rigtig flot til næste rets duxelles af champignon og løg. Den topper et stykke perfekt tilberedt krogfanget torsk, der har syltede stikkelsbær som det friske element, og papirtynde skiver af ventrèche med en god intens krydring som sprød tekstur. En fabelagtig fumet på røgede fiskeben svøber hele retten ind i små bidder af fuldkommen velsmag.
Selve serveringsseancen er knivskarpt koreograferet, og maden bæres stolt ind til bordet på højt hævede fade af en mindre kokkebrigade. Professionalismen skinner igennem, men kokkene får bragt det behageligt ned på jorden med personlige fortællinger om alt fra dyrevelfærd til minder fra læretiden. Rigtig fin balance, og selvom servicen til tider minder om en fransk stjernerestaurant, bliver vi med betjeningens lune smil atter mindet om, at vi trods alt stadig er i Jylland. Det er service på et meget højt niveau, og i lokalet med gyldne kobberlamper, lyse plankegulve, og sorte træmøbler med cognacfarvet læder, skinner den stilfulde eksklusivitet igennem.
Hovedretten er et stykke saftig kaninryg med stegt foie gras, sprød syltet nashipære, og en pikant glace med madagaskarpeber, der giver en skarp krydret kontrast til den søde pære og foie grasens lækre fedme. Let bitre valnødder og frisk bladselleri sørger for, at retten kommer rundt på alle smagstangenter og ender i perfekt harmoni.
Et besøg på Molskroen er en gennemført totaloplevelse, der flot kombinerer de klassiske dyder med det nutidige og trendy. Velsmag og det franske univers er stadig kroens sikre fundament, men der blæser samtidig forfriskende nye vinde over kysten ved Ebeltoft Vig.
