Ugen på tværs: Så er der party i plutokratiet
Satire: Prins Henrik er ved at rede op i gæsteværelset til britiske prins Philip - det kan man da håbe på. Han abdicerede i en uge, hvor Theresa May måske overvejede at gøre det samme efter at have set EU's seneste bud på en skilsmissebod. Og så var der pandaer over alt - især i hovedet på Lars Løkke Rasmussen.
Ondskabens afdansningsbal
USA har i den grad set sig sur på det europæiske kontinent. Det amerikanske udenrigsministerium advarer sine borgere om terrorrisikoen over hele Europa og nævner alle de utallige terrordestinationer, de skal forsøge at undgå i sommerferien.
De skal passe særligt på i indkøbscentre, regeringskontorer, hoteller, klubber, restauranter, religiøse steder, parker, lufthavne og "andre steder". Det må altså være relativt sikkert at opholde sig på fodboldstadions, kaserner og i private danskeres hjem. Med mindre de falder ind under kategorien "andre steder". Som dog må formodes at være mere risikabelt end f.eks. Filippinerne og Nordkorea og Rusland og Syrien, idet Donald Trump som et led i en "tour de love" skamroser diktatorerne fra de pågældende lande.
Det er alligevel et par dage siden, at en vestlig statsleder har sagt til den filippinske psyko-Viggo, at han gør "a great job" i sine bestræbelser på ved målrettede henrettelser uden rettergang at rense landet for alt, hvad Duterte mener er uønsket. Kim Jong-Un vil Trump gerne møde under de rette omstændigheder. Så mangler kun invitationerne til Assad, Putin og lederen af ISIS, og så skulle det dansegulv hurtigt blive skåret over.
Panda og pinger
Den danske pelsavlerforening og Kopenhagen Fur måtte sammen med slagterierne tage til takke med de bageste rækker, da Lars Løkke Rasmussen spændte en panda for eksportfremstødet og drog til Kina for at ae styrets pinger og klø en panda bag ørene – eller omvendt.
Lars Løkke beskyldes for at lefle for kineserne og se stort på styrets menneskerettighedsovertrædelser og verdensrekord i henrettelser – Kina henretter flere mennesker end alle verdens andre lande til sammen. Måske var det måden, Zoo først myrdede en okapi med opera og siden parterede den nuttede giraf Marius foran verdenspressen, der vakte kinesernes beundring og anerkendelse.
Men Lars Løkke kan stadig nå at genvinde etikrespekten, hvis han installerer den fredede tibetanske tæppetisser lige ved siden af pandaburet – den skal selvfølgelig klædes ud som et andet dyr; der er jo ingen grund til at provokere kineserne unødigt. Der er ikke noget, der er sort-hvidt. Det skulle da lige være en panda.
Cool Britannia
Storbritannien er blevet præsenteret for et udkast til regningen for at træde ud af EU – cirka 100 mia. euro. På den ene side kan man sige, at det næppe kan undre en brite, der er vant til enorme "medgifter" ved skilsmisser – spørg bare Paul McCartney.
På den anden side ser det ud til, at det hele så også skulle være talt med: Briternes andel af alle de danskvand og engangskuglepenne, der er brugt til møder. Alle de fedmeoperationer europæerne har været i gennem pga. overspisning af Quality Street. De materielle skader som pivstive briter har forårsaget på europæiske feriedestinationer. Høreskader pga. Paul Pott og Bob Geldorf og One Direction. Og selvfølgelig alle de aftaler, briterne har været bare i nærheden af at indgå i EU-regi.
Mens EU-toppen indleder de videre forhandlinger med at beskylde Theresa May for at leve på "en anden galakse", advarer hun om, at hun har tænkt sig at være en "bloody difficult woman." Det ligner noget, der får konflikten i Mellemøsten til at ligne et bundopgør i 1. division.
Det lumre trekantsområde
»Vi bekæmper enhver form for diskrimination. Vi skal tale ordentligt til hinanden. To byer med sjove navne har intet med homofobi og homoseksualitet at gøre. Klubberne synes selv, det er sjovt. De har spillet mod hinanden mange gange før, så de har hørt jokes i det her småplatte univers før.«
DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, forsvarer DBUs joke med at livestreame fra kampen mellem Lem og Tarm under hashtagget #kampunderbæltestedet
I en lille yacht, der gynger
Den "ellers så mediesky" norske milliardær Kjell Inge Røkke fortæller nu, at han har tænkt sig et forære en stor del af sin formue på adskillige milliarder kroner tilbage til samfundet – bl.a. i form af et forskerskib. Det er endnu uvist, om den snart tidligere kommunikationschef Karsten Anker Petersen fra Nets har tænkt sig at gøre det samme – eller om han blot stikker de 10-20-30-40 mio. kr. i lommen, som regnede ned over ham ved den – skulle det vise sig – knap så fantastiske børsnotering af Nets. Noget forskerskib er der næppe råd til – men en dødssejler til de tilbageværende aktionærer skulle der blive råd til.
Når man ser en skarp tunge smælde
»Danske lønmodtagere har således ingen grund til at feste 1. maj med mindre, at man synes, at gravøl også er en slags fest. … 1. maj er således blevet klienternes festdag, en højtidsstund for passivt forsørgede, der hvert år kan glæde sig over nye sejre og triumfer og rette sigtet mod fremtidige mål og forbedringer.«
Asger Aamund, meningsmand
En finke falder
Britiske prins Philip har besluttet at trække sig tilbage. Han bliver 96 år næste måned. Han er protektor eller medlem af i alt 780 organisationer, som han fortsat vil være associeret med. Han og dronning Elizabeth har platinbryllup til november, og i den alder tager det tid at folde servietter, skrive bordkort og pudse glas, så han skal i gang nu. Bagefter skal han forhåbentligt ned til sin grandfætter i Caix og råber uartigheder efter de unge damer - elles bliver verden et fattigere sted.
Philip finke I
»Jeg erklærer denne her ting for åben – hvad det end er.«
Prins Philip ved et besøg i Canada i 1969
Philip finke II
»Alle gik og sagde, vi burde have mere fritid. Nu brokker de sig over, at de er arbejdsløse.«
Sagt under recessionen i Storbritannien i 1981
Philip finke III
»Jeg ville meget gerne rejse til Rusland - selvom de idioter myrdede halvdelen af min familie.«
På spørgsmålet om prins Philip ville bidrage til at lette spændingerne under Den Kolde Krig ved at tage på besøg til Moskva
I kan stadig kalde mig Mads
Landdistrikterne vinder. De rigeste ejerboliger vinder ikke så meget. Andelsboligerne vinder. Odsherred vinder vildt meget. Skattestoppet er ophævet! Skatterne vil falde for alle. Nationalbanken kritiserer boligpakken.
Mens de danske boligejere rådvilde regner som gale for at finde ud af, om regeringens nye boligskattepakke efterlader dem kogt eller speget, købt eller solgt, er i hvert fald Børsen og Cepos enige om én ting: Der er masser af milliarder i råderummet i dansk økonomi, så skatten skal ned nu! siger Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen, mens Cepos kvantificerer: 12 mia. kr. kunne man bruge på en flad skat på 40 pct.
Bum. 13 mia. kr. skal bruges på at sænke selskabsskatten til 12 pct. Bumbasta. Dermed er vi fremme ved den helt store gyser efter boligpakken: Det enorme råderum i dansk økonomi giver plads til så enorme skattelettelser, så: Hvad skal Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen nu bruge sit liv på?
Pinger pelses i Sverige
Der er oprør blandt de rigeste ansatte i investeringsindustrien. De føler sig pelsede som små kuldskære mosegrise. De svenske domstole har skruet betydeligt op for beskatningen af de formentligt bedst lønnede kapitalforvaltere, nemlig dem der får investorernes penge til at yngle i de store private kapitalfonde.
De svenske skattemyndigheder anslår, at afgørelsen vil ramme 85 ansatte i industrien, og at de bliver nødt til at betale en ekstra skatteregning på 2,3 mia. kr. Det er godt nok svenske kroner, men det er dog stadig næsten 1,7 mia. kr.
Og så kun 85 mennesker der skal dele den regning. Det er sgu også synd! De truer nu med at rykke fondene til andre lande. Må vi ydmygst foreslå Danmark? På papiret ser skatteprocenterne måske skræmmende ud. Men her betaler man, hvad man synes, snor sig uden om resten, og så forsvinder kravet lige så stille. Spørg bare billeasingbranchen.

