- For abonnenter
Et badehotel skal have de helt rigtige tapeter
»Første gang jeg så de tapeter sat op, blev jeg helt rørt: Der ligger tusind beslutninger bag dem og hele indretningen i det hele taget,« fortæller Marie Louise Ebdrup, der sammen med sin mand, Steffen Ebdrup, har kastet sig ud i at skabe Danmarks nye badehotel: Strandhotellet i Blokhus. Med tapetet “Dots” af Le Corbusier skaber de nemlig deres egen fortolkning af et moderne badehotel.
Stribede tapeter skal der til. Det hører sig på en eller anden måde til, hvis stemningen skal være som på et rigtigt gammeldags badehotel.
Sådan tænkte Marie Louise Ebdrup, der sammen med sin mand, Steffen Ebdrup, er idégenerator bag og indehaver af Danmarks nye badehotel, Strandhotellet, i hjertet af den nordjyske badeby Blokhus, da hun skulle i gang med at indrette det 2.800 kvm store hotel med 38 værelser i tre etager.
Marie Louise Ebdrup har set med på adskillige afsnit af TV 2’s successerie ”Badehotellet”, hvor hun mere har kigget efter detaljer i baggrunden end selve handlingen, og da hun tog kontakt til scenografen bag serien, Jette Lehmann, for at få inspiration og konsulentbistand til indretningen af det nye badehotel, blev hun bekræftet i sin idé: tapeterne, ikke mindst de stribede, er en væsentlig del i det at skabe den rette stemning.
Tapeter fra Le Corbusier
Helt at kopiere indretningen på “Badehotellet”, hvor historien udspiller sig i 1920’ernes Danmark, havde Marie Louise Ebdrup dog heller ikke lyst til. Hun vil gerne, at Strandhotellet i Blokhus har en stemning af klassisk badehotel, men samtidig fremstår moderne. Indretningsarkitekt Lisbeth Benee Olsen blev hyret til at løse den opgave – i samarbejde med Carina Essid fra Medina Interior. Resultatet af alle de damers fælles overvejelser ses nu på væggene i nybyggeriet: På gangene, hvor høje træpaneler i hvidmalet træ er et gennemgående element, blev det