Aldrig har frie medier været vigtigere

KÆRE LÆSER

Vi er kun et nyt opslag på Truth Social væk fra kaos.

Alene fornemmelsen af uforudsigelighed og usikkerhed er isnende illustrativ for den nuværende situation oven på endnu en dramatisk uge.

Hvad betyder den såkaldte rammeaftale for Danmark, Grønland og Rigsfællesskabet? Og for sammenholdet i Nato? Og hvad betyder det for danske virksomheder? Er en aftale en aftale? Og hvad kommer der på bordet i morgen?

Alle spørgsmålene rummer sådan set et afgørende svar i sig selv: Der kan for virksomheder og stater opnås enkeltsejre og fremskridt, men den grundlæggende verdensorden er under ombygning, og det skal man tage bestik af i sin scenarieplanlægning.

I særlig grad for en småstat og lille åben økonomi som Danmark og for danske virksomheder, der skal operere og vurdere risici i et miljø præget af nye vilkår og forandringer med stor hast.

Bliv opdateret: Chefredaktør Simon Bendtsen giver dig hver fredag overblik over de vigtigste begivenheder med betydning for dansk erhvervsliv i sit nyhedsbrev ”Bendtsens Bundlinje”. Skriv dig op og modtag det gratis her.

Man er både nødt til at stoppe op og trække vejret, samtidig med at man skal handle og tænke hurtigt.

I den forbindelse kan det være nyttigt at lytte til den fremragende tale, som den canadiske premierminister, Mark Carney, tirsdag holdt på World Economic Forums årsmøde i Davos.

Den er værd at lytte til af flere årsager.

Først og fremmest naturligvis for hans meget direkte tale om det opbrud i verdensordenen, som vi ser lige nu:

»Let me be direct. We are in the midst of a rupture, not a transition,« som han blandt andet sagde fra talerstolen.

Og for hvordan mindre stater, som han kalder for »mellemmagter«, kan navigere i en verden af stormagter, der forfølger deres interesser uden de store hensyn og med rå magt.

Carney prædiker dels for, at mellemmagterne må stå sammen, men hans handlinger, eksempelvis en nylig handelsaftale med Kina, illustrerer også en pragmatisk, usentimental og illusionsløs tilgang til den nye verdensorden.

Men man kan jo netop ikke navigere illusionsløst, hvis man ikke kan skelne mellem illusion og virkelighed. Den nye verdensorden handler nemlig ikke kun om handelsaftaler og kamp om territorier. Det er i lige så høj grad et brutalt opgør om sandheden.

Den nye verdensorden bygger - også - på en kamp om vores fælles forståelse af fakta.

I det lys kommer Mark Carneys tale også til at fremhæve vigtigheden af uafhængig kritisk journalistik og frie medier i en urolig verden, hvor sandheden og vores fælles referenceramme også er under alvorligt pres.

»The system’s power comes not from its truth, but from everyone’s willingness to perform as if it were true, and its fragility comes from the same source,« som han blandt andet sagde.

Når stormagter bruger desinformation som strategisk værktøj, når verdensledere regerer via ufiltrerede opslag på sociale medier med et frit forhold til fakta, så risikerer vi at miste det fælles fundament, som især erhvervslivet er dybt afhængig af for at træffe rationelle beslutninger. Det gælder i særdeleshed en eksportafhængig økonomi som vores, der lever af at kigge ud i verden.

I det lys er Carneys pointe om systemets skrøbelighed helt central. Hvis systemets magt kommer fra vores villighed til at lade som om, så er det de uafhængige mediers opgave at påpege, hvornår kejseren ikke har noget tøj på.

Så er vores opgave at verificere, perspektivere og formidle fakta, så man som virksomhedsleder eller politiker kan lægge holdbare strategier.

I den nuværende situation er en fri og kritisk presse ikke bare en institution, der kan være rar at have ved hånden til fine skåltaler. Det bliver en del af et helt nødvendigt og afgørende beredskab.

Faktuel, frygtløs og indsigtsfuld journalistik har med andre ord aldrig været vigtigere. Det er ikke bare et tilvalg; det er en forudsætning for at kunne navigere i det kaos, verden befinder sig i. Og som et værn mod den støj, som techgiganter og algoritmer faciliterer.

Så husk at abonnere og følge med på et frit medie. Om det så er hos os på Finans eller hos vores kolleger på Zetland, Børsen, Berlingske, DR, Jyllands-Posten, Watch Medier eller noget helt andet. Det er din adgang til kritisk viden og verificeret information.

På Finans har vi naturligvis dækket topmødet i Davos og konsekvenserne for Danmark, dansk økonomi og erhvervsliv tæt. Vores mand i Davos, Alexander Bitsch, er som en af få danske journalister til stede helt tæt på begivenhederne.

Blandt andet kørte han forleden med Carlsbergs topchef Jacob Aarup-Andersen gennem Davos til en snak om, at verdens »tektoniske plader« er ved at rykke sig permanent. Det interview er værd at læse.

Det fører for vidt at remse hele vores Davos-dækning op her, men jeg vil anbefale at få et overblik over alle artikler her og så husk at lytte til Alexander Bitschs glimrende daglige Davos-podcast, som du kan finde lige her.

Ugens fem vigtigste historier

1. Statens milliardsatsning truet af totalt kollaps

Med få dage til deadline er et historisk udbud om fangst og lagring af CO₂ (CCS) truet af totalt kollaps. Klimaminister Lars Aagaard (M) lokker ellers med 28,7 mia. kr. til virksomheder, der vil opfange og lagre kuldioxid, men ministeren og myndighederne fejler på et helt centralt punkt, lyder kritikken.

Klimaredaktør Jakob Martini med historien.

Læs med her.

2. Vinker farvel til særlig titel og trecifret millionbeløb: Nu sætter topchef ord på ny strategi

Mens Kammeradvokat-titlen udfases, går Danmarks største advokathus Poul Schmith i offensiven på det private marked.

Poul Schmith har »trimmet butikken og er forberedt på konkurrencen,« lyder det fra topchef Jens Bødtcher-Hansen, der i et interview med Iben Schmidt løfter sløret for en ny strategi.

Læs med her.

3. Brandudsalget af amerikanske statsobligationer fortsætter

Danske pensionskasser har de første 11 måneder efter Trumps tiltrædelse som præsident solgt mere end 21 pct. af beholdningen af amerikanske statsobligationer - og udsalget fortsætter.

Lene Andersen med historien.

4. Snævert flertal sætter kæp i hjulet på storstilet handelsaftale

Den er egentlig allerede underskrevet af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, men nu har den storstilede handelsaftale med de fire sydamerikanske Mercosur-lande fået længere udsigter.

Emma Qvirin Holst skriver. Læs mere her.

5. Shape Robotics vil have landsretten til at omgøre konkurs

Den tidligere ledelse i den kollapsede robotvirksomhed Shape Robotics forsøger nu at få omgjort den konkurs, der ramte virksomheden tidligere på måneden, og har derfor kæret konkursen til Østre Landsret.

Jesper Kroer Høberg, Tobias Hansen Bødker og William Springer med historien.

Ugens podcast

Suk! Sådan lyder det fra panelet i Karriereklubben i denne uge.

Lytteren Rikke har opdaget, at en mandlig kollega tjener 9.000 kr. mere om måneden, selvom de er i samme stilling. Skal hun bede om mere i løn – og hvordan gør hun det lige?

Udover løngabet taler panelet også om at blive fyret som helt nyuddannet og om balancen mellem at være meningsdanner og have et 8-16-job.

Panelet består af:

Vært: Caroline Rossmeisl.

Podcastredaktør: Kasper Søegaard.

Ugens billede

Den nye verdensorden gør, at vi må forholde os til det utænkelige.

Mærsk har forpligtet 23 skibe til det amerikanske militær, og dermed kan den danske shippingvirksomhed blive fanget i et umuligt dilemma i striden om Grønland. Det skrev min kollega Kresten Andersen om tidligere på ugen.

Det tætte bånd mellem USA og A.P Møller - Mærsk går årtier tilbage.

På billedet herunder ses Arnold Peter Møller i selskab med den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson i 1965.

Da jeg tidligere på ugen delte billedet på sociale medier, så skrev fotografen bag, Klaus Møller, og fortalte, at det var taget på Rydhave i Charlottenlund, den amerikanske ambassadørs bolig i Danmark.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen