Er du klar til menneskelignende robotter i køkkenet?

KÆRE LÆSER

Hvis du kom en time senere i seng i går end planlagt, fordi du lige skulle fylde opvaskemaskinen og ordne en stor bunke vasketøj, så er der måske godt nyt. Engang i fremtiden.

En af de store tech-tendenser, der begynder at fylde noget, er nemlig robotter, der ligner mennesker, og som vil kunne hjælpe os med alverdens ting. Også derhjemme.

Det store spørgsmål er så bare, hvornår det sker. Og hvor brugbart det reelt vil være. Det er der selvfølgelig ikke bred konsensus om, og jeg har tidligere skrevet lidt kritisk om den hype, der er kommet omkring humanoide robotter, som det også kaldes – eller bare humanoids, på engelsk.

Vi er efterhånden helt vant til robotter i hjemmet. En robotstøvsuger er ikke længere en luksusvare, men noget som over en tredjedel af danskerne ejer. En robotplæneklipper er også blevet hverdag.

Men har du erfaringer med disse maskiner, ved du også, at der er mange ting, de ikke kan. Man skal stadig støvsuge selv og klippe græs i hjørnerne. På den anden side bliver de hele tiden mere avancerede: En lidar-scanner til at kortlægge et rum og alle dets forhindringer, GPS-navigation til at styre plæneklipperen rundt uden kanttråd. Nogle robotstøvsugere kan også vaske gulv og kan selv skifte vandet undervejs, når det bliver for beskidt.

Det er lidt samme historie med humanoide robotter.

Jeg besøgte i denne uge Hive Robots, som iværksætter Jakob Sand skød i gang i april sidste år. Han var egentlig glad og tilfreds som professionelt bestyrelsesmedlem, efter en lang og bred karriere, men så blev han helt betaget af mulighederne med de menneskelignende robotter, da han så nogle på tech-messen CES for et år siden.

I dag køber Hive Robots hardware i Kina – en robot koster 500.000 kr. – og udvikler så software og træner robotternes kunstige intelligens. De arbejder med flere små og store virksomheder, som har konkrete opgaver, der måske med fordel kan løses af en robot med arme og ben og fingre.

For eksempel at sortere tøjdyr til hunde. En opgave, som firmaet Bording i dag klarer med håndkraft, for det er bare en blandt mange opgaver, som Bording har. Der er altså ikke en stor nok volumen til, at det kan betale sig at installere en traditionel industrirobot. Derfor bliver en humanoid robot lige nu trænet til at stå for tøjdyrs-sorteringen, og om et par uger skal den være i gang hos Bording.

Det er et forsøg, og projektet kan isoleret set heller ikke betale sig lige nu, fordi en humanoid robot stadig er dyr. Men tanken er, at prisen på hardwaren vil falde kraftigt i de kommende år. Og hvis robotten så samtidig kan blive sat til andre opgaver, som i dag kræver manuel arbejdskraft, vil business casen begynde at forme sig. Med andre ord er drømmen hos Hive og Bording, at de ansatte af kød og blod med tiden får hjælp af en stribe robotter, der kan gå rundt og klare de ’kedelige’ opgaver.

Jakob Sand og en af robotterne, som lige nu bliver lært op. Foto: Thomas Lekfeldt

Grundhistorien er den samme som i mange andre af de digitale, teknologiske ryk, vi har været igennem. Teknologien er måske ikke god nok nu, men bliver hele tiden bedre, med eksponentiel hastighed, så det pludseligt går meget stærkt.

Det er bare heller ikke altid en garanti for, at det bliver et stort hit. Mark Zuckerberg forsøgte at være tidligt ude med virtual reality og metaverset. Han har brugt 500 milliarder kroner på sin satsning, men må nu skære ned. For det blev aldrig den næste revolution, eller et stort forbrugerhit, selvom Apple med Vision Pro kom med på vognen.

Der er også blevet talt meget om blockchain og kryptovalutaer de sidste ti år, med en kort periode hvor blockchain-baserede NFT’er (digitale ægthedsbeviser) var det helt store. Kryptovalutaer er i dag mainstream, men det blev heller ikke til det gennembrud, som krypto-fortalerne forventede dengang. Hvor drømmen var, at kryptovalutaer skulle bruges som et helt almindeligt betalingsmiddel og med tiden erstatte banksystemet.

Selvkørende biler er på vej – men det bliver nok i mange år i en version, hvor vi stadig skal være ædru og have erhvervet os et kørekort, fordi computeren i nogle tilfælde må kaste håndklædet i ringen. Ved kraftigt snevejr for eksempel. Det var ikke helt det, vi blev lovet tilbage i 2016, da hypen for alvor begyndte.

Derfor er jeg også altid lidt skeptisk, når en ny bølge hype ruller ind. Og når vi nu hører om humanoide robotter, der om tre år eller fem år vil kunne klare en masse opgaver for os.

Men samtidig trækker fascinationen. De tekniske udfordringer, som bliver løst lidt efter lidt – for eksempel at lave en robothånd, der kan bare halvt så meget som vores menneskehånd.

Softwaren og den kunstige intelligens i robotterne bliver bedre, hardwaren bliver billigere. Og på et tidspunkt er de kluntede robot-ællinger, der i dag kæmper med det mest basale, vokset op og blevet flotte robot-svaner.

Det er fascinerende at forestille sig fremtiden. Med robotter, der går rundt mellem os, som hjælpere, vi slet ikke tænker over. Måske går de rundt i supermarkedet og sætter flåede tomater på plads eller i tøjbutikken og hænger tøj op.

Ifølge Jakob Sand og andre humanoid-optimister er vi ikke ret mange år fra det scenarium. Hardwaren er stort set klar, resten er software og træning. Altså en slags sidemandsoplæring, hvor mennesker viser robotten, hvordan den skal løse en opgave. Og så åbner sluserne.

Hvis det er for optimistisk, er et andet scenarium, at robotterne bliver et eksklusivt niche-produkt, et slags legetøj for dem med mange penge, som den danske robotpioner Esben Østergaard forudså i april. Hos virksomheder vil robotterne kun løse nogle ret specifikke opgaver, mente han.

Om det bliver det ene eller det andet scenarium afhænger selvfølgelig meget af prisen og praktiske spørgsmål som batteritid og begrænsninger. Og tillid, ikke mindst. Om man stoler på, at en robot ikke laver farlige fejl og kan begå sig i hjem med små børn.

Men lad os slutte med tech-optimisme.

Hvis det går ligeså hurtigt, som Jakob Sand fra Hive Robots forventer, så kan en robot overtage en af de klassiske opgaver i køkkenet for os snart. At tømme opvaskemaskinen. En ret kompliceret opgave for en robot, og noget som robotterne ikke kan i dag. Ifølge Hive-direktøren kræver det bare en hel masse træning, og det tager ikke ti år, men 2-3 år, før robotterne er klar. Så skal prisen bare lidt ned, hvis robotten skal bestå ’billigere end en au pair’-testen.

UGENS NYHEDER

Danmarks kvante-succes må ikke blive en sovepude – for USA er ved at overtage det hele her også. Sådan lyder advarslen fra Dansk Erhverv, som i sine inputs til arbejdet med en ny kvante-lovpakke i EU håber på langt mere action. Kvantecomputere er ikke klar til rampelyset endnu, men kan få meget stor betydning, når de bliver klar. Og lige nu får Europa kun 5 pct. af verdens samlede investeringer i kvante-teknologi, mens USA kan prale af 50 pct.

ChatGPT begynder at vise reklamer. Det blev længe afvist, men nu vil Sam Altman gerne køre reklamer i ChatGPT. Det er dyrt at have 800 mio. gratis brugere, når et AI-genereret svar kræver store mængder regnekraft og strøm. I første omgang er det kun i USA, at forsøget kører. OpenAI skriver selv, at reklamerne vil være tydeligt adskilt fra svar fra chatbotten, og at reklamerne bliver valgt ud fra emnet, du chatter om, men uden at dele andre oplysninger fra dine chats. Det er cirka samme koncept, som Gmail har kørt i 22 år.

Elon Musk kræver mellem 500 og 850 mia. kr. i erstatning fra OpenAI og Microsoft. Sagen mellem OpenAI og Elon Musk er ikke løst med et forlig, men går nu rettens vej. Og det er underholdende, om end ikke særlig produktivt. Seneste udvikling, ifølge Bloomberg, er et erstatningskrav fra Elon Musk. Han mener, at han har krav på en andel af OpenAI’s succes og værdi, som OpenAI og Microsoft – som ejer meget af OpenAI – skal betale. Et sted mellem 500 og 850 mia. kr. er passende, mener Elon Musk.

Statens IT vil forsøge med Microsoft-fri platform igen – målet er 15.000 brugere. Med Donald Trumps forsøg på at overtage Grønland er snakken om at droppe amerikanske tech-løsninger igen intensiveret. Hos Statens IT genopliver man nu et produkt, som kører med Linux og anden gratis, ikke-kommerciel software, uden Windows og Office. Sidst var der ingen af de offentlige kunder, som ønskede det. Nu tror Statens IT på, at 15.000 offentligt ansatte vil skifte. (ITwatch)

Nadia Carlsten stopper pludseligt som leder af Gefion-supercomputeren. Den blev indviet med pomp og pragt og Kong Frederik og Jensen Huang som hovedtalere i oktober 2024. Supercomputeren Gefion til AI-beregninger skulle rykke Danmark ind i AI-æraen. Men siden har det næsten kun været medicinalfirmaer, som er præsenteret som kunder. Og der har været indrykket reklamer for at få flere kunder, hvilket ikke er et tegn på et stormløb. Nu stopper Nadia Carlsten, den amerikanske leder af Danish Centre for AI Innovation (DCAI), som driver Gefion. Det sker lidt pludseligt, mener Mats Magnussen fra Ingeniøren, blandt andet lige efter et stort interview hos Computerworld. Blev Gefion ikke den succes, som Novo Nordisk Fonden forventede, spørger han i en kommentar

UGENS ANBEFALING

Der er mange tech-podcasts derude, men de kommer jo også i mange smagsvarianter. Og var du fan af det hedengangne P1-radioprogram Harddisken – eller bare godt kan lide en rolig podcast med tid til at gå i dybden – er Techtopia måske noget for dig.

Det er nemlig den tidligere vært på Harddisken, Henrik Føhns, der står bag podcasten, som bliver udgivet af Ingeniørforeningen IDA (med lidt sponsorater). Det handler derfor også meget om teknologi og ikke ret meget om forretning.

Seneste afsnit handler om, hvordan vi kan frigøre os fra de amerikanske tech-giganter, så det er måske lidt mere politisk.

Techtopia har faktisk kørt som en ugentlig podcast siden 2017 og er derfor nået til episode 393. Det er dermed en stabil følgesvend for din øregang, men det betyder også, at der er et stort arkiv, hvor man kan finde en halv times indføring i mange forskellige teknologiske trends. Efter en intro-jingle på 55 sekunder.