Finans Tech

KÆRE LÆSER

Kan de snart køre selv?

Vi nærmer os slutningen af året, og i stedet for at forsøge at opsummere alting og ingenting, har jeg valgt at dykke ned i udviklingen af noget, vi nok alle sammen glæder os til: Selvkørende biler. Du ved – bilen der kører dig hjem fra julefrokost, uanset hvor meget du gav silden at svømme i.

Det ville for alvor være en revolution, med store konsekvenser for vores hverdagsliv – men vi har ventet længe. Hvor bliver de af? Kom så Elon Musk - du lovede!

Her er det så, at der plejer at være nogle Elon Musk-fans, der hopper ind og forklarer, at FSD – Full Self-Driving (Supervised) – fungerer fremragende, og at det bare er vores fodslæbende og kedelige regulering i EU, der spænder ben. Og det er jo rigtigt. Et stykke af vejen.

I EU er det forbudt, mens Tesla-ejere i USA kan køre rundt med hænderne bag nakken. Men de skal kigge på vejen og være opmærksomme hele tiden. Hvis bilen pludseligt trækker mod den anden vejbane, som der er set eksempler på, skal chaufføren kunne gribe ind med det samme. Det er derfor, Elon Musk – nødtvunget – har måttet tilføje et ”Supervised” i parentes, som jo faktisk annullerer det første ord: Full. Lad os kalde det ”Delvist Self-Driving, med opsyn og på eget ansvar”.

Men hov – Teslas FSD-system har faktisk lige været i brug i Danmark. En Tesla med en chauffør fra Tesla bag rattet tog forleden en længere tur igennem Aarhus. Chaufføren holdt hele tiden sine hænder tæt på rattet, men styrede ikke på noget tidspunkt. Det var med Jyllands-Postens bilredaktør Christian Schacht og Jan Lang fra Bilbasen ombord, og de var imponerede, ifølge Jyllands-Postens artikel. Eneste mislyd var, da bilen kørte ind på en p-plads, der er reserveret til byens borgmester.

Men at Teslaen kan køre rundt i en times tid uden menneskeligt indgreb, betyder ikke, at den så kan klare alle situationer. Det er den helt store udfordring med konceptet. Der er så mange forskellige situationer, en bil og bilist kan komme ud for, at computeren skal have trænet dem alle, før det hele kører som smurt. Måske vil en mindre landevej med en jernbaneoverskæring give problemer. Måske har Tesla trænet nogle ruter i Aarhus ekstra grundigt. Som altid med Tesla ved vi det ikke.

Vi ved til gengæld, at det store projekt med at rulle Robotaxis ud i USA er gået i sneglefart i forhold til Elon Musks udmeldinger, men det er verdens mindste overraskelse. Hans tidsplaner skal man altid både gange med to og lægge moms til.

Robotaxis er det store, endelige bevis på, at Teslaer kan køre helt selv, uden hjælp. Taxaer uden chauffør. Og Elon Musk satte gang i udrulningen i juni, under stor mediebevågenhed, med dengang 11 Teslaer på gaden, i et afgrænset område af Austin, Texas, og med en sikkerhedschauffør i bilen, klar til at gribe ind og stoppe bilen.

Lige nu er der ifølge Cleantecnica 29 Robotaxis i Austin, og sikkerhedschaufførerne er der stadig. Der er også sendt en stribe Robotaxis på gaden i San Francisco-området, men i en lukket test kun for ansatte eller særligt udvalgte. Der er også sikkerhedschauffører i dem.

Elon Musk sagde den 9. december, at om cirka tre uger vil der køre Teslaer rundt uden sikkerhedschauffører. Årsskiftet er nemlig en deadline for mange af hans meldinger om Robotaxis tidligere på året. Og måske kommer der en Tesla på gaden uden mennesker i – men så ved vi bare ikke, om der er en følgebil med mennesker, klar til at gribe ind, som Tesla også tidligere har brugt.

Men hvor Tesla med sin satsning på kun at bruge kameraer skal bruge mere tid, før bilerne kan køre uden mennesker i, så er Google-selskabet Waymo godt kørende. Ved at bruge en større pakke af sensorer (som selvfølgelig også koster noget mere end Teslas kameraer), kan Waymo nu tilbyde helt førerløs taxaservice i fem amerikanske storbyer. Med 12 byer mere på vej.

Det er blevet hverdag for beboerne i San Francisco at tilkalde en Waymo og blive kørt rundt, uden at skulle sniksnakke med en menneske-chauffør. Der er dog mulighed for mennesker i loopet – hvis der opstår en uventet situation, kan en Waymo-ansat overtage styringen af bilen, på afstand, ud fra et videofeed.

Vi skal dog ikke forvente Waymoer i danske gader lige om lidt. Konceptet her er at kortlægge byerne meget grundigt, og træne bilerne først, før de bliver sluppet fri på egen hånd. Derfor kræver det en del arbejde først. Og det er først for nyligt, at de fik lov at køre på motorvej i USA.

Er de to selskaber så vores eneste bud på selvkørende biler? To amerikanske tech-giganter? Nej – faktisk er det europæiske Mercedes-Benz, som kunne lancere en almindelig bil (om end en dyr topmodel) på Level 3. Levels er en klassisk måde at kategorisere selvkørende biler på, hvor teknologien inddeles i seks niveauer - fra Level 0 til Level 5.

Teknisk set er Teslas FSD-funktion kun Level 2. Forskellen er, at man i Teslaen altid skal være klar til at gribe ind med det samme. Bilen kører selv, men groft sagt kan du ikke stole på, at den gør det rigtigt.

Level 3 betyder omvendt, at bilen siger ’jeg har denne her, bare slap af’. Så her kan du sætte bilen til at køre selv og så se Youtube-videoer på bilens skærm. Eller spise din frokost. Bliver der brug for din hjælp, får du besked, med tid til at reagere. Men du behøver altså ikke at se ud af forruden hele tiden.

Mercedes’ Drive Pilot-system er godkendt i USA og Tyskland, men kun på motorvej, op til 95 km/t, og i for eksempel køkørsel. Det er monteret i topmodellerne EQS og S-klasse og bruger kamera, radar og ultralyd, men ikke den noget dyrere lidar.

Samtidig udvikler Mercedes også et system til Level 2-kørsel i byerne, som er døbt Drive Assist Pro og kommer i den nye CLA-model.

Hvor Tesla har taget en stor mundfuld, men så til gengæld altid kræver opsyn, går Mercedes altså en anden vej med mindre bidder ad gangen, og nogle begrænsninger i fart, som i Tyskland nok også betyder, at det mest er relevant, når der er ’stau’.

Der er også andre selskaber, der arbejder på selvkørende biler – selvfølgelig. I USA forsøger Tesla-konkurrenten Rivian at gøre Tesla kunsten efter, dog med den store sensorpakke med lidar og det hele. Rivian er ikke ret kendt i Danmark og har heller ikke solgt mange biler, men har et partnerskab med Volkswagen-koncernen. Så hvis det går godt, kan teknologien måske havne i vores Skodaer og VW-biler om føje år.

General Motors har også haft succes med sin selvkørende løsning – Super Cruise. Det er dog et system, der kun virker på veje, som i forvejen er kortlagt i detaljer, så det er forbeholdt motorveje og hovedveje i USA.

Og så er der Kina. Der sker en hel masse i Kina, som jo generelt er mere ”lad os se, hvad der sker”-holdet, når det gælder regulering. Jeg kender ikke så meget til udviklingen der, udover at der for nyligt blev strammet op, efter flere eksempler på dødsulykker.

[Obligatorisk disclaimer: De selvkørende biler kan sagtens være mere sikre end menneskeførte biler, selvom der sker ulykker med selvkørende biler. Men det er en lidt kompliceret sammenligning.]

De eksempler, jeg har set fra heftig bytrafik i Shanghai og andre kæmpebyer har været imponerende.

Nå, det blev en lidt lang og slavisk gennemgang, men jeg syntes, det var interessant lige at stoppe op, her ved udgangen af året, og se hvor langt vi egentlig er nået på dette område. En teknologi, vi har ventet på i årevis, for tilbage i 2016 skortede det ikke på optimisme. Dengang ville alle problemer være løst i 2020 eller i hvert fald i 2021.

Nu bliver det så måske 2026, der bliver det store gennembrudsår. Måske ikke i Danmark, men det sker jo nok en dag.

Regi-bemærkning: Jeg holder lidt juleferie, så dette nyhedsbrev bliver det sidste i år – næste postgang er den 8. januar.

UGENS NYHEDER

OpenAI fylder 10 år – men står nu med nogle svære valg. Hvor de første syv var som en nørdet, ikke særlig kendt forskningsgruppe, har de seneste tre år været vilde. Nærmest vanvittige. Og måske ender OpenAI som en af de mest magtfulde tech-virksomheder i verden om ti år, hvis Sam Altman spiller sine kort rigtigt. Han gør i hvert fald, hvad han kan, for at satse hele butikken og lidt til på at vinde.

Med historien om OpenAI har jeg den seneste måned fået summet situationen op hos fire af de store tech-selskaber. Her er de tre andre nedslag:

Dansk AI-iværksætter skulle bruge økonomisk AI til sin kunst – så blev det til en forretningsidé. Den danske kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm har i mange år arbejdet med kunstig intelligens, men på et lavt budget som kunstner. Nu kan hun bruge de erfaringer til at lancere sin AI-startup NobodyWho, der udvikler små AI-modeller, der kan køre lokalt på din computer eller telefon. Altså det helt modsatte af de ekstremt ressourcetunge og gigantiske AI-modeller fra tech-giganterne. NobodyWho er skudt i gang med 15 mio. kr. i pre-seed-runde fra dansk-svenske investorer.

Filmselskab anbefaler Netflix som ny ejer og anklager Ellison for at vildlede. Sagaen om salget af film- og tv-selskabet Warner Bros. Discovery fortsætter. Både Netflix og filmselskabet Paramount Skydance vil købe det 102 år gamle filmselskab, som i dag også tæller HBO. Paramount Skydance er ejet af David Ellison, søn af multimilliardæren Larry Ellison fra Oracle, som er gode venner med Donald Trump. Og konsekvenserne kan derfor blive store for tv-stationen CNN, der indgår i pakken, skrev jeg om i sidste uges nyhedsbrev og i en opsummering af hele balladen. Nu melder Warner Bros. ud, at Ellison-familien har vildledt dem i processen og anbefaler klart aktionærerne at stemme for Netflix som køber. (New York Times).

OpenAI vil rejse op mod 640 mia. kr. ud fra en samlet værdi på 4.800 mia. kr. Der er brug for penge - rigtig mange penge - hos OpenAI, som nu vil køre en ny kapitalrejsning, der skal hente op mod 640 mia. dollars, skriver The Information (her via Reuters). Det skal ske til en værdiansættelse af OpenAI på hele 4.800 mia. kr. - en stigning på 50 pct. siden oktober. Sam Altman kører videre med speederen i bund.

UGENS ANBEFALING

Hvorfor kunne Sovjetunionen ikke holde dampen oppe i sin økonomi igennem 1980’erne, men endte med et økonomisk kollaps?

En af forklaringerne handler om computere, lyder det i en video, jeg faldt over, og som grundigt og lidt nørdet gennemgår hele udviklingen fra 2. verdenskrig til 1980’erne. Ligesom Sovjet og USA havde et atomvåbenkapløb og et rumkapløb, var udviklingen af computerteknologi også et afgørende kapløb. Bare et, man ikke har hørt ret meget om.

Kort fortalt havde Sovjet nogle meget dygtige folk, som nogle gange faktisk fik udviklet computere, som var bedre end det, USA havde udviklet. Men hele den kommercielle udvikling fejlede totalt i Sovjet, hvor den nye computerteknologi slet ikke passede ind i planøkonomi og fem-årsplaner. Selvom russerne til sidst valgte bare at kopiere IBM’s computere, som havde indtaget erhvervslivet i hele den vestlige verden, og dermed kunne bruge samme software, kom computeren ikke ud for alvor og hjælpe Sovjets produktionsvirksomheder med optimering, planlægning og beregninger.

Her er det fristende at lave en sammenligning med Europa i dag, som et kontinent, der ikke har haft særligt gode forhold for kommerciel udvikling af ny computerteknologi. Men det er selvfølgelig også ret skævt, for vi har trods alt ikke planøkonomi. Og vi er – i Danmark i hvert fald – virkelig gode til at bruge teknologien.

Videoen er faktisk tre år gammel, fandt jeg ud af, men kigger jo tilbage i tid, så det gør ingen forskel. Og hele den Youtube-kanal, Asianometry, er også en anbefaling værd, med dyk ned i forskellige nørdede emner.