Jyske Bank

Boligmarkedet: Jagten på gule overskrifter dræber alle nuancer

Vi står midt i en økonomisk krise, og det er vanskeligt at være optimistisk. Men det økonomiske udgangspunkt er stærkt, og virkeligheden har mange nuancer – som desværre går tabt i mediernes jagt på gule overskrifter. Jovist, boligpriserne vil falde, men der er meget friværdi derude. Og faktisk er 200 tvangsauktioner om måneden ikke så mange. Så, husk nu nuancerne.

Artiklens øverste billede
Denne artikel er sponsoreret af

Af Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank

Den 18. november 2022

Til trods for at jeg lige er mødt ind på en mørk og kold efterårsmorgen, så er jeg egentlig i meget godt humør. Da jeg læser dagens nyheder, kan det dog ikke overraske mig, at forbrugertilliden er all time low. Forbrugertilliden, som er befolkningens syn på den økonomiske fremtid, har således aldrig været lavere, og de såkaldte 100 års-hændelser med store konsekvenser for økonomien synes nu at komme med ti års mellemrum. Men skulle vi nu ikke lige tage at spise brød til og holde humøret oppe. Lad mig tage tre historier om boligmarkedet fra dagens aviser – og så prøve at tage nuancerne med.

De fleste kan godt klare et udsving

Den første historie handler om rentesmæk til boligejerne. Denne nyhed er skrevet med ’breaking’ – dvs. rød skrift på gul baggrund. Ja, vi har fået de kraftigste rentestigninger på boliglån i ganske mange år. Der er ingen tvivl om, at de stigende renter gør ondt. Det bremser vores økonomi op, hvilket jo også er meningen med hele manøvren. Det er de stigende renter, der skal bremse økonomien, så efterspørgsel og udbud passer til hinanden, og vi dermed undgår tårnhøj inflation. Når det er sagt, så tror jeg, at mange vigtige nuancer går tabt, fordi vi glemmer niveauet. Boligejere, der i dag har lån med variabel rente, er som minimum godkendt til at kunne sidde med lån på 4 pct. Der bør derfor være plads til, at størsteparten kan klare udsving i renten fra nul til 3 pct. Det er også værd at holde sig for øje, at da vi kom fra den høje rente og endte med en variabel rente på 3 pct. – ja, dengang syntes aviserne at være fulde af historier om, at det var fantastisk, at den korte rente kunne blive så lav. Husk på, at den 1-årige rente var oppe over 6 pct. i perioden op til finanskrisen, og dengang var boligejerne langt mere forgældede end i dag, hvor den gennemsnitlige belåning hos de danske boligejere er på et historisk lavpunkt. Vi står således et godt sted til at modvirke rentestigninger. En vigtig lektie efter finanskrisen var konsolidering, det har danskerne taget til sig – og langt flere har afdraget på deres lån under det seneste opsving. Det kommer os alle til gavn nu.

Antallet af tvangsauktioner er ikke alarmerende

Den næste avis i min daglige bunke har en historie om, at vi vil komme til at se en fordobling af antallet af tvangsauktioner. Enhver tvangsauktion er ubehagelig for alle parter, og bestemt ikke noget man ønsker for selv sin værste fjende. Der er ingen tvivl om, at antallet af almindelige fri handler på boligmarkedet er gået voldsomt ned, og at der helt sikkert vil være boligejere, som kommer i økonomiske problemer. En stor del af det, der historisk driver antallet af tvangsauktioner, er såkaldte sociale begivenheder, som fx alvorlig sygdom, død eller at man mister sit arbejde. De fleste ting er ikke specielt konjunkturfølsomme, men det er ledigheden. Der er ingen tvivl om, at ledigheden kommer til at stige, men udgangspunktet er altså en tårnhøj beskæftigelse. Selv hvis det skulle gå helt galt, og der kommer forøgelse af ledigheden på 200.000 personer, så vil vi være tæt på et beskæftigelsesniveau, der minder om højkonjunktur. Så helt galt går det næppe. I den forbindelse skal man huske på, at der aktuelt er omkring 100 tvangsauktioner om måneden. Det tal er er kun set lavere, da byretterne var lukket ned af corona. En fordobling vil altså betyde omkring 200 tvangsauktioner om måneden, og i historisk perspektiv og i en økonomisk krise er det et lavt niveau. Under kartoffelkuren i 80’erne var der omkring 1.700 tvangsauktioner om måneden, og da finanskrisen var værst, var der omkring 500. Så mon ikke 200 om måneden går – selv om at en tvangsauktion aldrig er noget, nogen ønsker sig. Jeg anerkender fuldt ud, at en fordobling lyder vildt, men husk nu igen på niveauet. Procentregning er meget taknemmelig, det tror jeg de fleste, der skal skabe en overskrift, ved.

Boligpriserne falder – men er stadig høje

Dagens sidste nyhed handler om, at boligmarkedet er i frit fald, og at prisfaldene vil fortsætte hen over vinteren. Det vil de formentlig, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi vil se prisfald på 10 pct. eller mere i nogle af de geografier, der bliver hårdest ramt. Det er måske dagens mest reelle nyhed trods alt. Boligprisfald er ikke godt og får ofte den betydning, at danskerne holder igen på forbruget. Det giver en lang række afsmittende effekter. Får vi et prisfald på 10 pct., så vil boligpriserne i Danmark dog fortsat være højere, end før corona brød ud. Så selv i det lys bør det ikke betyde, at det er nødvendigt at male fanden på væggen. Det bliver værst for dem, der netop har købt på toppen. Mange af de boligkøbere, der vil blive hårdt ramt, vil være unge købere med lav friværdi. Netop denne gruppe er dog begunstiget af, at de over tid skal opgradere deres boliger. Relativt vil bytteforholdet mellem mindre lejligheder og større familieboliger nemlig blive bedre i en nedtur på markedet, og samtidig vil denne gruppe over tid have stigende indkomster. Sidst men ikke mindst skal gælden betales tilbage nominelt, derfor er netop unge mennesker med relativ høj gæld bedre stillet end så mange andre, når inflationen er høj. Denne blog er ikke skrevet for at negligere krisen eller anfægte, at vi står over for en vanskelig tid. Den er skrevet for at vise nogle af de mange nuancer, der ofte mangler i jagten på gule overskrifter. For jo, vi står i en økonomisk krise, men udgangspunktet gør heldigvis, at vi ikke står over for en ’100 års-hændelse’.

Læs flere nyheder på jyskebank.dk

Mere som dette

Forsiden lige nu

Andre læser

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.