Briefing

Folkets gunst er en afgørende brik i spillet om en overenskomst

Fagbevægelsens musketered betyder, at den står stærkere, end den nogensinde har gjort ved en overenskomstforhandling, mener flere eksperter

Artiklens øverste billede
Bitten Persson er fællestillidsmand for pædagoger i Lejre Kommune. Her er hun er ved at forberede sig på de kommende demonstrationer i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger. Foto: Gregers Tycho.

Når Bitten Persson – iført pædagogernes kampfarve og et enkelt banner – tager toget mod København for at bakke lønmodtagernes forhandlere op i Forligsinstitutionen, rejser hun ikke alene. Hun har følgeskab af folkelig sympati.

»Man sidder i toget med sit skilt og strejkevest og får anerkendende blikke og et klap på skulderen fra fremmede, man slet ikke kender,« siger hun, der er pædagog og fællestillidsrepræsentant i BUPL Midtsjælland.

Når der også dukker private håndværkere op, giver det følelsen af, at den her sag er hver at kæmpe for. Man bliver så stolt, og sammenholdet giver næsten gåsehud.

Bitten Persson, pædagog og fællestillidsrepræsentant

At den folkelige opbakning spiller en rolle inde ved forhandlingsbordet er Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet ikke i tvivl om, og han peger ikke mindst på lønmodtagernes såkaldte muskertered som en afgørende årsag til medvinden.

»Fagbevægelsen har pakket tingene ret fornuftigt, og musketereden betyder, at den står stærkere end den nogensinde har gjort ved en overenskomstforhandling, for du kan ikke umiddelbart spille fagforeningerne ud mod hinanden,« siger han og uddyber, at solidaritetspagten og det folkelige rygstød foreløbigt svækker arbejdsgivernes forhandlingsposition og forstærker pagten hos de offentlige ansatte.

Arbejdsmarkedsprofessoren peger på årlange besparelser i det offentlige som et andet element, der har fået de offentlige ansatte til at rykke sammen og givet medvind i befolkningen.

»Mange steder i den offentlige sektor er der en frustration over besparelser, rationaliseringer og fyringer. En frustration over, man ikke når det man skal, og den faglige stolthed bliver krænket. Den underliggende utilfredshed skal man ikke undervurdere.«

Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og topforhandler for de kommunalt ansatte, handler den store folkelige opbakning også om noget mere dyberelæggende end lønnen. Han nævner ting som den stramme økonomistyring i den offentlige sektor og den danske model. 

»Skal vi bevare overenskomstsystemet for den offentlige sektor? Vil vi have reelle forhandlinger eller politisk styret forhandlinger? Jeg tror, der er mange, som godt er klar over, at der er mere på spil end den halve procent i løn.«

Røde faner

Flemming Ibsen ser ikke mindst et stormøde i Fredericia i marts med masser af røde faner og 10.000 tillidsrepræsentanter fra 180 forskellige fagforeninger – det er blevet kaldt nyere tids største fagforeningsmøde – som et symbol på musketereden. Lønmodtagernes manifestation på gader og torve er fortsat siden Fredericia – senest tirsdag var der demonstrationer i en lang række byer.

Tirsdag eftermiddag samledes lønmodtagere til demonstrationen "Skulder ved skulder - En løsning for alle" på Bertel Thorvaldsens Plads i København. Foto: Martin Sylvest/Scanpix

»Musketereden er ret enestående, for du kan ikke isolere lærerne eller for den sags skyld de statsansatte akademikere på slagmarken,« siger han.

Anders Bondo Christensen var tirsdag eftermiddag på vej til demonstration i Esbjerg, hvor han var hovedtaler. Budskabet var netop et tak for det sammenholdet og solidariteten:

»Det betyder helt utrolig meget. Nu har jeg været i Forligsinstitutionen rigtig mange gange i løbet af den seneste halvanden måned. Det, at der hver eneste gang står murere, pædagoger og sygeplejersker i samlet flok, der siger, at de bakker op om det her, er en fantastisk støtte. Jeg tror slet ikke de, der møder op, ved, hvor stor en betydning det har.«

For Bitten Persson, hvis hverdag er meget præget af de aktuelle overenskomstforhandlinger, er musketereden en helt konkret størrelse. Både da hun deltog i stormødet i Fredericia, og når hun står side om side med andre lønmodtagere – offentlige og private – foran Forligsinstitutionen.

»Når der også dukker private håndværkere op, giver det følelsen af, at den her sag er værd at kæmpe for. Man bliver så stolt, og sammenholdet giver næsten gåsehud,« siger Bitten Persson.

Samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet, ser en tydelig forskel på overenskomstforhandlinger i dag og tidligere – netop fordi den folkelige mening i dag spiller en større rolle.

»Tidligere var dørene til Forliginstitutionen jo reelt lukkede, og forhandlerne kom først ud, når de havde en aftale eller et sammenbrud. I dag foregår spillet i høj grad udenfor, og her handler det for begge parter om at få befolkningen i tale og få dens opbakning,« siger han, der også peger på, at overenskomstforhandlinger ikke længere – og ikke alene – handler om lønkroner, spisepauser og lærernes arbejdstid.

Fører måske 5-0

»Det er i ligeså høj grad blevet et slag om størrelsen på den offentlige sektor, selv om den slet ikke afgøres ved det bord,« siger han.

FOAs formand, Dennis Kristensen har selv været med til at udtænke muskerteden, og han beskriver tilblivelsen »mere som en proces, hvor der hele tiden kom nye lag på, end en færdig masterplan fra starten.«

Han er dog ikke i tvivl om, at lønmodtagernes fælles front spiller ind i de aktuelle forhandlinger, der genoptages i Forliginsitutionen onsdag.

»Folkets kærlighed spiller da en helt afgørende rolle, og i 2013, hvor lærernes arbejdstid var det store tema, vandt arbejdsgiverne folkets opbakning med 1-0. Denne gang vil jeg mene, at vi fører solidt – måske med 5-0,« siger han.

Velfærdspulje

Det har ikke været muligt at få en aktuel kommentar fra de kommunale arbejdsgiveres chefforhandler, Michael Ziegler (K), men han har tidligere sagt, at muskertereden »komplicerer forhandlingerne ganske betydeligt.«

Hvis forhandlerne ikke kommer overens, er der varslet strejke og lockout fra henholdsvis den 22. og 28. april, og at konflikten rykker tættere på blev tydeligt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag annoncerede, at de sparede lønkroner på statens område under en eventuel konflikt ikke skal gå til hverken skattelettelser eller kampfly, men placeres i en velfærdspulje. En tanke, som Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har bakket op.

For Bitten Persson står stormødet i Fredericia som den stærkeste oplevelse i forhandlingsforløbet:

»Det var startskuddet på hele organiseringen. Vi havde gået og snakket om sammenhold, men her blev det første gang visuelt; at sagen var fælles.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.