Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Gåsen plukkes til sidste fjer

Dynejakken, som var forbeholdt outdoorfolket, er blevet allemandseje. Skrappe krav og kinesernes egen appetit på at gå i lune dun har sendt priserne i vejret. Store firmaer støvsuger markedet og bygger lagre.

En lille flok gæs og ænder venter på den visse død på madmarkedet i Guangzhou, Kina. Ikke kun kødet har gjort fjerkræ til særlig populære dyr i Kina. Dunjakkemoden har dikteret, at gæs og ænder er blevet dyre dyr. Foto: Ji Haixin/AP

De tider, da en kineser gik gennem livet i et par maosko og en blå lærredsjakke, er forbi. Trangen til at vise sin nye rigdom og klæde sig ekstravagant er også ved at være et overstået kapitel. Den voksende kinesiske middelklasse efterspørger præcis det samme som europæerne, og det har blandt meget andet betydet, at dynejakker flashes i bybilledet.

Dunjakker har gået deres sejrsgang gennem Europa i flere år. Typisk var kineserne leverandører af dun, nu er de også blevet storforbrugere og det sammenholdt med mere strikse krav til Kinas fjerkræfarmere har været med til at sende dunpriserne i vejret, skriver Korea Joongang Daily. Det kinesiske marked lå i 2014 på godt tre mia. dollars, en tidobling på otte år og skal efter regeringens planer vokse endnu mere.

For 10 år siden var vi en af de få, der lavede lette dunjakker, så skulle alle pludselig have dem i deres kollektion.

John Poulsen, produktchef, Yeti

Avisen konstaterer, at dunpriserne i foråret var steget med mere end en tredjedel, for særligt fine dun mere end det dobbelte, og konkluderer på den baggrund, at der er betalt en høj pris for de gæs, som har ladet livet, før de blev til dunfrakke. Hvis ikke producenten ganske enkelt har opgivet at følge med og erstattet de kostbare dun med det noget billigere og prisstabile fiberfyld.

Flere analytikere hæfter sig ved, at dunmarkedet er i vækst og forudser yderligere stigninger, men gør også opmærksom på, at det er et marked, som svinger meget, og som for nylig var stærkt påvirket af fugleinfluenzaen.

Det pressede marked betyder, at store producenter har opkøbt store lagre af dun for at sikre sig tilstrækkeligt materiale til deres frakker og jakker, og det gør det vanskeligere for de små at følge med.

»De store spillere som Uniqlo og Moncler støvsuger nogle gange markedet,« siger John Poulsen, som er produktchef i danskejede Yeti, som laver lette dunjakker.

Truende kuldedød gav liv til dunjakken

Opfindelsen af dunjakken tilskrives Eddie Bauer, som var ved at dø af kulde på en fisketur i 1936. Fire år efter tog han patent på jakken.

90 pct. af verdens dun produceres i Asien.

60 pct. af dunene kommer fra ænder.

Kilde : RDS/JP

Han bor i Shanghai, og herfra har han kunnet iagttage, hvordan kinesiske myndigheder har strammet op over for de farmere, som holder gæs. Det gælder både inden for miljø og på etikken. Ifølge flere medier strammede Kina standarderne i 2017 for at kunne honorere internationale krav.

For år tilbage gik videoer med gæs, som blev plukket levende, verden rundt og var medvirkende til, at leverandører og producenter fandt sammen om et etisk regelsæt, RDS, Responsible Down Standard, som garanterer, at dyrene har haft det godt og eksempelvis ikke udsættes for unødig smerte. Godt en halv mio. fugle opdrættes nu efter RDS-standarder.

Yeti garanterer således, at deres dun ikke stammer fra gæs, som er plukket levende eller er blevet tvangsfordret.

Kinesisk bevidsthed

For det er ikke kun det velstillede Vesten, som er begyndt at gå op i, hvor deres tøj kommer fra.

Fra en større dansk modevirksomhed fortæller en opkøber, som ønsker at være anonym, at kineserne selv er bevidste om, at miljø kan påvirke handelen:

»Man kan mærke, at de tager miljø mere alvorligt. De ved godt, at det er et konkurrenceparameter,« lyder det.

Også det forhold har gjort det vanskeligere at skaffe dun.

80 pct. af verdens dun produceres i Kina. Lidt over halvdelen stammer fra ænder, oplyser RDS. De største markeder er fortsat USA, Canada og Europa.

John Poulsen siger dog, at det for hans virksomhed ikke har været det store problem, fordi den gennem flere år har arbejdet med en række kendte leverandører og udelukkende bruger europæiske dun. Dertil kommer, at virksomhedens forbrug er ret lille i forhold til de store spillere. Til en tynd jakke skal der bruges under 100 gram dun.

»Når vi har købt et halvt ton, så har vi til et godt stykke tid,« konstaterer John Poulsen, som anslår, at de store mærker bruger flere hundreder tons dun om året.

»Og det påvirker markedet heftigt,« siger han og tilføjer, at man selvfølgelig godt kan føle sig lidt presset, når Uniqlo kan lange dunjakker over disken for under 500 kr., mens de danske koster 2-3000 kr.

Det japanske brand, som til foråret åbner en butik i København, var medvirkende til, at dunjakker for alvor blev allemandseje. Fra at være lidt klumsede jakker i gigastørrelser, fremstod moderne dunjakker lette, farverige og frem for alt mere kropsnære.

Et andet populært mærke, Canada Goose, som oprindeligt producerede varme jakker til militær og politi, rykkede ind i bybilledet. Også Yeti, som har en lang tradition for at lave dunprodukter til outdoorfolket, mærkede boomet:

»For 10 år siden var vi en af de få, der lavede lette dunjakker, men så skulle alle pludselig have dem i deres kollektion,« husker John Poulsen.

De nye købere af ekspeditionslignende jakker behøvede ikke at gå i specialbutikker for at finde deres nye overtøj.

»Nu rykkede vi også ind i modebutikkerne,« fortæller John Poulsen.

Angiveligt kan det italienske firma Moncler tage sin del af æren for, at dun blev hot, da man for omkring 15 år siden begyndte at kombinere bjergbeklædning med bybeklædning, og i takt med at det blev trendy at gå med dun, kastede modebranchen sig over produkterne og begyndte at designe overtøj i dun.

Et mærke som Stine Goya har således dunjakke i kollektionen, men herfra afvises, at man har mærket prisudsvingene på markedet.

Custommades jakker er med fiberfyld, men det er ifølge firmaet ikke udtryk for et bevidst valg.


De dun, som ender i de farvestrålende jakker, har enten siddet på en and eller en gås. Oftest på en and. Produktionen af dun foregår enten ved, at småfarmere sælger dyrene på markedet, og opkøbere rejser rundt og indsamler de forholdsvis små mængder dun for derefter at samle dem i større mængder og sælge dem videre, eller de kommer direkte fra store fjerkræslagterier.

Mange gæs og ænder ender dermed både som middagsmad og fyld, og spørger man John Poulsen, hvad der for alvor kan påvirke pris og marked, er han ikke i tvivl:

»Hvis veganerbølgen slår igennem, vil dunmarkedet falde bort,« bemærker han.

BRANCHENYT
Læs også