Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvordan kan politikerne udstede trecifrede milliardregninger, når de normalt skændes om få milliarder?

I den seneste uge har regeringen og Folketinget lovet milliarder i støtte til trængte virksomheder og ansatte.

I coronakrisens maskinrum
I den seneste tid har Finansministeriet stillet et trecifret milliardbeløb til rådighed for at afbøde konsekvenserne af coronakrisen. Heldigvis er dansk økonomi i international sammenhæng uhyre sund. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden coronavirussen gjorde sit indtog i Danmark, satte Danmark i stå og indvarslede en økonomisk krise, har regeringen og Folketinget præsenteret en række milliardstore hjælpepakker.

Finansminister Nicolai Wammen og et enigt Folketing har igen og igen understreget, at politikerne er villige til at gå langt. For at afbøde konsekvenserne på det danske arbejdsmarked og for virksomhederne. Og for at give dansk økonomi et bedre udgangspunkt på den anden side af krisen. Jyllands-Posten forklarer her, hvordan det hænger sammen.

1. Hvor stor bliver milliardregningen, som regeringen og Folketinget har udskrevet i form af akut økonomisk krisehjælp?

Det er endnu for tidligt at svare præcist på. Regeringen har oprettet en række midlertidige hjælpeordninger, men har samtidig understreget, at der ikke er sat et loft over brugen. Det gælder for eksempel en lønkompensation til virksomheder, der sender medarbejdere hjem. Regeringen vurderer dog, at netop denne ene ordning vil blive brugt i et omfang, så regningen ender på 3,8 mia. kr.

Samlet er der i de seneste to uger lavet ordninger for direkte tilskud til personer og virksomheder, som vil koste samlet omkring 55 mia. kr. i den midlertidige periode, de løber. Det er penge, der for eksempel skal udbetales i kompensation til selvstændige og freelancere, der mister omsætning. Det er penge til en ordning med kompensation for ramte virksomheders faste udgifter. Med mere.

Vurderingen er, at Danmark uden videre kan optage yderligere gæld, hvis det bliver nødvendigt med flere midlertidige hjælpepakker.

Derudover stiller staten en række nye lånegarantier, der betyder, at virksomhederne får nemmere adgang til penge. Og dertil udskyder staten betalingen af moms og skat. Alene det forslag betyder ifølge Finansministeriet, at der frigøres 165 mia. kr. i den kommende tid.

Ifølge en opgørelse fra Finansministeriet vil samtlige tilskud, garantier og andre tiltag sende omkring 287 mia. kr. ekstra ud i det danske samfund.

2. Hvordan kan politikerne bruge så store summer, når de ofte skændes om få milliarder på en finanslov?

En vigtig forklaring er, at ordningerne er midlertidige. De er tilgængelige i tre måneder. Det er altså engangsudgifter, som ikke skal afholdes hvert eneste år på de offentlige budgetter.

Når politikerne normalvis fører økonomisk politik, arbejder de med såkaldte strukturelle budgetter. Det vil sige, at man planlægger økonomien med budgetter renset for de udsving, der er i økonomien de enkelte år.

Statskassen får i år med meget stigende aktiekurser – som i 2019 for eksempel – ekstraordinært høje indtægter fra beskatning af pensioner. Men de penge kan politikerne ikke bruge på finanslovene, fordi indtægterne er konjunkturbestemte.

Omvendt betyder det også, at udsving den anden vej eller midlertidige og ekstraordinære udgifter ikke påvirker budgetterne.

De midlertidige tilskud på omkring 55 mia. kr. presser dermed ikke økonomien i særlig høj grad i første omgang. De vil kun påvirke de offentlige budgetter i det omfang, at de medfører varige udgifter – det vil sige renteudgifter.

3. Hvordan finansierer staten de ekstraordinære udgifter?

Staten optager yderligere gæld. Det gør den i praksis ved, at Nationalbanken udsteder nye statsobligationer, der bliver solgt på de finansielle markeder.

Dansk økonomi er i international sammenhæng uhyre sund. For eksempel er den samlede såkaldte bruttogæld meget lav sammenlignet med andre lande. Den er ifølge tal fra Danmarks Statistik omkring 34 pct. af bruttonationalproduktet (bnp).

Hvis man forestiller sig, at staten øger gældsætningen med godt 50 mia. kr., svarer det til, at gælden som andel af bnp stiger med godt 2 pct. Alt andet lige vil Danmark efter sådan en forøgelse af gælden stadig have en bruttogæld under 40 pct. af bruttonationalproduktet. Til sammenligning har Italien en offentlig bruttogæld på godt 135 pct. af landets bnp.

Danske statsobligationer har da også den højeste vurdering på de finansielle markeder, og renten, som staten skal betale for at låne, er meget lav. Omkring nul.

4. Kan politikerne bruge flere penge, hvis det bliver nødvendigt, og krisen trækker ud?

Vurderingen er, at Danmark uden videre kan optage yderligere gæld, hvis det bliver nødvendigt med flere midlertidige hjælpepakker. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget Danmark kan gældsætte sig, men der er meget langt til den grænse, lyder vurderingen.

I forhold til den afledte effekt på de offentlige finanser er der også en del elastik at give af.

Dansk økonomi er ifølge Finansministeriet overholdbar, når man regner ud i fremtiden. Endda med omkring 20 mia. kr. årligt på den lange bane. Det vil sige, at staten årligt kan enten sænke skatterne eller øge udgifter med et tocifret milliardbeløb og stadig være i balance.

Det betyder også, at ekstra udgifter til renter og afdrag på statsgælden på nogle få milliarder årligt ikke sætter dansk økonomi over styr.

5. Betyder det, at dansk økonomi ikke bliver påvirket af coronakrisen på længere sigt?

Nej, men det er ikke de midlertidige hjælpepakker, der kan true dansk økonomi. Og regeringen kan gå betydeligt længere for at understøtte danske arbejdspladser og virksomheder midlertidigt.

Derimod kan de varige effekter af en nedbremsning eller en tilbagegang i både dansk økonomi og i verdensøkonomien udgøre langt mere alvorlige problemer for dansk økonomi. Også her er det for tidligt at vurdere de langsigtede udsigter for økonomien, men allerede nu er ledigheden begyndt at stige, og hvis coronakrisen bliver en længerevarende økonomisk krise, kan politikernes spilleplade og manøvrerum blive ændret markant.

Kilder: Finansministeriet, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer samt cheføkonom i den borgerlige tænketank Mads Lundby Hansen.

BRANCHENYT
Læs også