Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter
Ny kinesisk datamur skaber akut hovedpine for danske virksomheder | Er blevet mere pessimistisk: Nu venter Danske Bank, at økonomien bremser op | Dansk outletby sat til salg
GODMORGEN
Velkommen til årets længste dag. Det er sommersolhverv, og derfor behøver du næppe tænde lampen for at læse en perlerække af nyheder og andre gode historier her i Finans' morgenbriefing.
Nyheder
Ny kinesisk datamur skaber akut hovedpine for danske virksomheder
Nye kinesiske dataregler skaber udfordringer for danske virksomheder, der opererer i Kina. Risikoen for giftige bøder og stor uforudsigelighed betyder, at alle skal forholde sig til problemet, lyder det fra rådgivere. De største danske virksomheder er allerede på sagen.
Med ny lovgivning stiller Kina langt strengere krav til, hvordan virksomheder behandler data. i Kina. Det stiller dansk erhvervsliv over for en ny udfordring på det buldrende kinesiske marked. Illustration: Anders Thykier
Er blevet mere pessimistisk: Nu venter Danske Bank, at økonomien bremser op
Den danske økonomi har længe befundet sig i overhalingsbanen, men den kommer snart til at bremse op. Det vil bl.a. få antallet af arbejdsløse til at stige, lyder vurderingen fra Danske Bank i en ny prognose.
»Vi er ikke i en egentlig gaskrise endnu, men den er rykket tættere på.« Strømmen af naturgas fra Rusland svinder ind, og Energistyrelsen reagerer nu ved at trykke på den første af tre alarmknapper og erklærer ”early warning” i gasmarkedet.
Dansk outletby sat til salg. Ringsted Outlet planlægger at udvide med op til 10.000 kvadratmeter og vil nu have en ny ejer ind, som kan få medbestemmelse over udvidelsen.
Dele af verden sulter, mens Ukraine er ved at drukne i korn. Ukraines lagre bugner af korn, og der er meget mere på vej. Der er ingen udsigter til, at eksporten fra verdens kornkammer bliver genåbnet, vurderer forsvarsanalytiker.
Nu venter Danske Bank, at økonomien bremser op. Arbejdsløsheden vil stige i løbet af 2023, forventes det i en ny prognose fra Danske Bank.
Emilie Konge har solgt over halvdelen af sit firma i milliardhandel. Det populære børnebrand Konges Sløjd er blevet solgt i en stor handel.
Ejendomsbranche advarer om krise. Ejendomsbranchen forventer, at den økonomiske usikkerhed, som lige nu rammer alle dele af samfundet, også vil få en betydning for både indtjening og investeringer på området.
Mand sigtet for bedrageri for 323 millioner kroner. Københavns Politi har sigtet en 42-årig mand for bedrageri mod en række investorer, der troede, at de tjente høje renter på udlån til køb af aktiver fra konkursboer.
Det skriver andre
Fynsk milliardær afslører vild vækst: Øger salg med 54 mia. kr. og overhaler Vestas. Milliardær Torben Østergaard-Nielsen kan se sit livsværk vokse til rekordniveau. Koncernen runder langt over 100 mia. kr. i omsætning. (Børsen - låst artikel)
Stort udspil vil reservere 25 pct. af studiepladserne til kvote 2. Regeringen vil både indføre et karakterloft på 10 og et krav om, at minimum 25 pct. af de studerende på de videregående uddannelser fremover skal optages via kvote 2. De skal også til en national prøve. Reformforslaget bliver mødt med både ros og kritik. (JP)
Tour de France kan ende med røde tal for Danmark. Trods løfter fra erhvervsminister Simon Kollerup sår en række eksperter nu alvorlig tvivl om økonomien i løbet for Danmark. (Berlingske – låst artikel)
Gik du glip af...
Jyske Bank meldte mandag morgen officielt ud, at den har købt Handelsbankens danske forretning.
- Handelsbanken: 130.000 kunder følger med, og »kunderne kan være helt trygge«
- Jyske Banks ejer: »Der er stordriftsfordele i bankdrift, og Jyske Bank bliver nu med et slag en del større«
- Analyse: Derfor bliver ægteskabet mellem Handelsbanken og Jyske Bank lykkeligt
Jyske Bank med ordførende direktør Anders Dam i spidsen har vundet kampen om Handelsbankens danske forretning.
Indsigt
Mød manden bag Joe & the Juice: »Jeg har aldrig været rigtig god til at stoppe op og glæde mig over ting«. I år kan Kaspar Basse fejre, at det er 20 år siden, han stiftede Danmarks største juicekæde, Joe & the Juice. Han bliver beskrevet som »indbegrebet af Joe«, og som til dato stadig er den juicer, der har slynget allerflest juice over disken.
Kaspar Basse, stifter af Joe & the Juice, kan i år fejre 20-års jubilæum for kæden. Foto: Gregers Tycho.
Finans fakta
Plus 37 pct. på et år: Produktionen af biogas sætter rekord. Danmarks produktion af biogas er det seneste år vokset 37 pct. til næsten 500 mio. kubikmeter. Biogas tegner sig nu for 26 pct. af Danmarks samlede gasforbrug. Biogas ventes at dække hele forbruget i 2040, lyder prognosen. I realiteten kan det komme til at gå endnu hurtigere.
0
Grafik: Lars Attrup. Kilde: Forsyningstilsynet.
Dagens profil
»Man kan som overdirektør kun blive fyret, hvis man populært sagt bliver tosset eller tager af kassen«. Bettina Aller kombinerer livet som eventyrer med jobbet som overdirektør i mediekoncernen Aller, som hun lovede sin far at passe på.
Bettina Aller er overdirektør i Allerkoncernen, samtidig med at hun opsøger eventyr rundt om i verden. Arkivfoto: Stine Bidstrup.
Dagens tal
Så mange procent forventer Danske Bank nu, at boligmarkedet falder med i 2023. Det fremgår af en ny prognose, som den danske storbank tirsdag har offentliggjort.
Børs
De amerikanske børser holdt lukket mandag på grund af helligdagen Juneteenth, men der blev handlet med futures, og de peger mod stigninger, når investorerne i USA er tilbage fra den forlængede weekend tirsdag. Der var også plusser i hovedparten af de danske topaktier, og eliteindekset, C25, endte ganske pæne 2,5 pct. højere i 1563,15, mens stigningerne generelt var lidt lavere i resten af Europa. Her er den seneste børsbretning. (MarketWire)
Debat
Undskyld, Niklas Nikolajsen. Kære Niklas Nikolajsen, hvor er det et velskrevet og veloplagt svar, du i sidste uge giver på Finans af min klumme samme sted og i Jyllands-Posten den 3. juni. Sådan indleder erhvervskommentator Anders Heide Mortensen et åbent brev til Niklas Nikolajsen.
Det sker i dag
Der er ikke de store planlagte begivenheder i erhvervskalenderen. Dog udgiver Danmarks Statistik arbejdsomkostninger i EU og USA for første kvartal af året.
PS...
Hvis to kandidater er lige gode, ansætter vi kvinden. Sådan er meldingen fra det danske bildynasti K.W. Bruun, som nu har taget udgangspunktet med i sit årsregnskab.







