Briefing Morgen:
Energibranche lægger afstand til bonusfest
GODMORGEN
Her får du dagens første opdatering med alt det vigtigste.
Illustration. Anders Thykier
Energibranche lægger afstand til bonusfest: »Jeg forventer ikke, at vi kommer til at se bonusser i den størrelsesorden igen«
Den danske energibranche lægger nu afstand til bonusfesten i energihandelsselskabet Energi Danmark, hvor to ledende medarbejdere har kunnet optjene bonusser på 250 og 300 mio. kr. på bare et år.
Efter massiv uro: Sådan ser chefstrategerne på bankaktierne
Tumulten i Silicon Valley Bank (SVB), Signature Bank og Credit Suisse har fået investorerne til at servere bøllebank til bankaktierne, som ellers har haft kronede dage i år - og nedturen er ikke nødvendigvis overstået.
Dansk modekomet lander rekordomsætning
I et år med store investeringer og udfordrende markedsforhold har modebrandet Shaping New Tomorrow igen løftet omsætningen.
Jobfesten bliver ved: Dette tal overrasker økonomer
Beskæftigelsen blandt lønmodtagerne tog et pænt hop i januar, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Slår rekord: Familiejet milliardvirksomhed vil være endnu størr.Familievirksomheden Nowaco overgår sine egne resultater. Trods udfordrende forhold er planen, at milliardvirksomheden skal blive endnu større.
Internationalt
FN: 2030-mål om rent vand kræver tredobling af investeringer
Der er behov for langt flere penge, hvis milliarder af mennesker verden over skal have ordentlig adgang til de mest basale resurser, lyder vurderingen fra FN, inden det første større FN-topmøde om vandressourcer i et halvt århundrede begynder onsdag, skriver Le Monde.
Svag undtjening for Nike trods solift salg
Aktien i Nike faldt i tirsdagens eftermarked, da selskabet trods en noget bedre omsætning end ventet og en opbremsning i lagervæksten leverede en lidt svagere indtjeningsevne end ventet i tredje kvartal, skriver Reuters.
IMF leverer ny lånepakke til Ukraine
Den Internationale Valutafond (IMF) er nået til enighed med Ukraine om en lånepakke til en værdi af cirka 15,6 milliarder dollars. Pengene udbetales over fire år og skal hjælpe med at genoprette det krigsramte lands økonomi, skriver Financial Times.
Portræt
Foto: Sofia Busk
»Jeg blev A.P. Møller-mand med hud, hår og lyseblåt undertøj«
Lars Bagge Christensen har brugt størstedelen af sit liv i shippingindustrien.
Først var han i A.P. Møller - Mærsk, siden kom han til Dampskibsselskabet Norden, og i 2017 begyndte han som partner i investeringsselskabet Navigare Capital Partners.
Lars Bagge Christensen, der lørdag den 25. marts fylder 60 år, husker, hvordan han som 14-årig i Sønderborg hørte historier fra venner af familien, der havde været udstationeret for ØK i Nigeria.
Mens han gik i gymnasiet, mistede ØK sin globale førerposition. A.P. Møller - Mærsk tog over som dansk erhvervslivs globale flagskib og som Lars Bagge Christensens drømmested for et job. Det blev her, at han fik sin uddannelse.
»Det var bloody spændende. Jeg kom direkte fra skolen ud i det første rigtige job og blev formet af firmakulturen. Jeg blev A.P. Møller-mand med hud, hår og lyseblåt undertøj,« som han udtrykker det.
Kommentar
Bankkollaps varsler ilde for obligationsejere
I de finansielle systemer ruller understrømme, tsunamier af væltende produkter, der måske lige netop når at ramme et skær og stikke toppen op over overfladen, inden den crasher mod en af banksystemets kyster.
Nogen når at se bølgetoppen og redde skindet. Andre bliver fanget af den uventede naturkraft og suget ned i dybet, skriver Jan Lund, der er forfatter og kommentator med base i Singapore.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: DFDS, Fynske bank, Hvidbjerg Bank, Møns Bank, Kreditbanken og Spar Nord Bank holder generalforsamling.
- Erhverv: Scandinavian Tobacco Group og Nordic Tankers kommer med årsregnskab.
- Statistik: Nationalbanken udgiver statsfinanser og statsgæld for februar 2023.
- Statistik: Danmarks Statistik udgiver det nyeste EU forbrugerprisindeks for februar 2023, som viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område.
- Statistik fra udland: Der kommer tal på inflationen i Storbritannien i februar. Derudover kommer USAs centralbank med rentemeddelelse. Bankchef Jerome Powell holder efterfølgende pressekonference klokken 19.30.
PS...
Se listen: Disse videregående uddannelser giver den højeste og laveste løn
Der er stor forskel på, hvor mange kroner og øre der lander i lommen efter endt studie i Danmark - også blandt de lange videregående uddannelser i landet.
Det viser en ny analyse af lønindkomst, som den liberale tænketank Cepos har lavet med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.
Og der er altså langt fra top til bund. Helt præcist er der 753.100 kr. i forskel på den uddannelse, der i gennemsnit er dårligst betalt og den der er bedst betalt.