Briefing Morgen
Ny Sparinvest-aftale: Banker accepterer lavere indtjening i 10 år
GODMORGEN
Her er de seneste nyheder fra FINANS.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
EU-krav truer med at drive danske virksomheder ud af Afrika
EU barsler med nye krav, som risikerer at drive danske virksomheder ud af Afrika. Det skaber bekymring hos både erhvervslivet og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Ny Sparinvest-aftale: Banker accepterer lavere indtjening i 10 år
40 banker frasiger sig indtjening fra det profitable forretningsområde med kapitalforvaltning for at indgå et nyt strategisk samarbejde med Nykredit.
Cheføkonom: »Boligmarkedet har klaret sig overraskende godt på det seneste«
Antallet af handler faldt i april, men tager man højde for sæsonudsving, er der »stadig bedre takter« at spore på boligmarkedet, viser nye tal fra Boligsiden.
Drastiske indgreb anbefales: Elbilejere er fanget i en dyr og besværlig ladejungle
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gransket lademarkedet for eldrevne biler. I en ny rapport, som endnu ikke er offentliggjort, stemples markedet som dyrt, besværligt og uigennemskueligt.
Truer med at forlade redningsplan: Den danske stat kan afgøre fremtiden for SAS
Inden for 13 uger skal potentielle investorer komme med bud til SAS, hvis de vil være med til at redde selskabet. Samtidig har den danske stat øget kravene for at komme med ny kapital.
Internationalt
Inflationen er gået amok: Her hæves renten nu til 97 pct.
Argentinas centralbank har sendt den ledende rente op til et næsten uvirkeligt niveau i et forsøg på at få kontrol med inflationen.
Aftale om USA’s gældsloft kan lande senere på ugen
Selv om Joe Biden og republikanerne er langt fra hinanden, kan en aftale om gældsloftet lande senere på ugen.
Taco Bell vil have strøget rivalernes krav på Taco Tuesday-slogan
To restauranter i USA har lige nu eneret på udtrykket ”Taco Tuesday”. Men sloganet bør gives frit, lyder meldingen nu fra rivaler, skriver Reuters,.
Portræt
Foto: Visma.
Bestyrelsesformand: »Jeg griner heldigvis mere, end jeg græder«
Alicia Halaas kommer via sine formandskaber vidt omkring i Europa. Hun er formand for syv og menigt medlem af fire selskaber inden for Vismakoncernen, heriblandt i Spanien, Portugal, Rumænien, Estland og Polen foruden Danmark. Typisk er hun på rejse flere gange om måneden.
I Danmark er hun blevet sat i spidsen for bestyrelsen i softwarevirksomheden Visma Dataløn og Proløn.
Kommentar
Briks-landene vil lancere en ny valuta
Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika arbejder på at skabe den fælles valuta ’bric’, som vil blive en udfordring til den amerikanske dollars dominans, skriver Jan Lund, der er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Orphazyme holder generalforsamling kl. 11.00.
- Erhverv: Djurslands Bank, Small Cap Danmark, FirstFarms, Kreditbanken, Nilfisk, PARKEN Sport & Entertainment, Scandinavian Tobacco, DLH og SimCorp kommer med regnskab for 1. kvartal, mens Cisco kommer med regnskab for 3. kvartal.
- Statistik: De Danske Bilimportører kommer i dag med tal for bilsalget i Europa i april. Ydermere offentliggør Boligsiden en oversigt over handelsaktiviteten i april, som viser udviklingen i antallet af handlede villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
- Udland: EU-Kommissionen præsenterer foranstaltninger til at reducere mikroplast i miljøet.
- Statistik fra udland: Det endelige estimat for inflationen i eurozonen i april offentliggøres. Ydermere kommer Japan med tal på BNP-vækst i 1. kvartal samt industriproduktionen i marts, mens USA kommer med tal på byggetilladelser i april samt påbegyndte boligbyggerier i april.
PS...
Tvillingebrødre manglede penge og slog sig på elhandel: Tjente kæmpe millionbeløb på et år
To københavnske tvillingebrødre og it-specialister har fået en luns af indtjeningsfesten på energimarkederne med deres selskab Twig Energy. Selskabet blev stiftet i 2021, men der kom først ansatte i 2022, og det var ingen dårlig timing, viser selskabets netop offentliggjorte regnskab.

