Briefing Morgen
Drukner i penge: PFA vil ændre kundemodel og slanke pengekasse
GODMORGEN
Foto: Carsten Snejbjerg.
Drukner i penge: PFA vil ændre kundemodel og slanke pengekasse
Landets største kommercielle pensionsselskab ændrer en populær model, som over årene har sikret dets kunder 26 mia. kr. i ekstra udbetalinger. Det sker, fordi PFA Pension ellers drukner i penge. Allerede i dag er pensionsselskabet kraftigt overkapitaliseret, og det bliver endnu mere udtalt i de kommende år, hvis ikke der sættes ind.
Bestseller-familie dropper sats fra coronatiden
Efter flere millionunderskud skifter Anders Holch Povlsen og hans far nu strategi for et fælles firma.
Mor og søn lever af tilfældig idé: Nu tjener de millionbeløb
En god idé og to ord sat sammen: Smykker og café. Sådan startede historien omkring det populære Smykbar, som netop har åbnet sin fjerde forretning og landet den første million.
Trods hjælpepakker og statsgaranterede lån til trængte danskere: Høstede 35 mia. kr. på energiafgifter
Energimilliarder fra bl.a. brændstof-, CO2- og elafgifter er strømmet i statskassen fra virksomheder og private under energikrisen.
Økonomer: Først i 2025 er købekraft genvundet
Restaurant- og barejer kan godt mærke, at danskernes privatøkonomi strammer til, skriver Børsen. Først i 2025 ventes købekraften at være tilbage på sporet, spår banker.
Internationalt
Amerikansk industrikæmpe indgår forlig til 10 mia. dollars for PFAS-forurening
Forliget mellem 3M og de amerikanske myndigheder skal dække nuværende og fremtidige søgsmål på grund af udledningen af PFAS i drikkevandet, skriver Bloomberg News.
Biden: Indien kan være strategisk brik i USA’s forhold til Kina
Kina, Rusland og menneskerettigheder var blandt de emner, der fyldte på møde mellem Biden og Modi. En ny æra er indledt i forholdet mellem USA og Indien.
Chelsea-ejere køber klub i den bedste franske liga
Konsortiet BlueCos opkøb af Strasbourg gør den til den femte Ligue 1-klub på amerikanske hænder, skriver ESPN.
Portræt
Foto: Stine Bidstrup.
»Jeg øver mig i at spise chokolademaden først«
Pia Kirstine Voldmester, der er partner i Kromann Reumert, lægger ikke skjul på, at det har præget hendes karriere og ledelsesstil, at hun er storesøster. Storesøsterrollen har givet Pia Kirstine Voldmester mange styrker, men også udfordringer. Læs portrættet her.
Debat
Nu rusker og river kunstig intelligens i fire nye industrier
Erhvervslivets højtlønnede rådgivere kommer under et hidtil uset pres, når AI-invasionen lige om lidt rammer deres brancher. Sådan skriver Steen Rosenbak, chefredaktør på Finans.
Børs
Det sker i dag
- Statistik: Nationalbanken udgiver en opgørelse af statens finansieringsbehov samt statsgælden i maj Derudover udkommer Danmarks Statistik med konjekturbarometeret for juni, som indikerer de aktuelle ændringer, virksomhederne registrerer, inklusive de ændringer der tegner sig i den nære fremtid.
- Indland: Fredag er det sankthansaften, og det betyder, at der skal tændes bål og futtes hekse af.
- Indland: Fredag holder de fleste af landets folkeskoler sidste skoledag, og når klokken ringer ud er det altså sommerferie.
- Indland: LGBT+ Danmark fejrer 75 år.
- Statistik fra udland: Japan, Tyskland, Eurozonen og USA kommer med PMI Industri, service og samlet. Dertil kommer Japan med forbrugerpriser i maj.
PS...
Står du og mangler en idé til sommerferien: Køb billet til en rumtur
Den britiske milliardær Richard Bransons rumselskab, Virgin Galactic, har meddelt, at man nu er klar til at sætte gang i kommercielle rumflyvninger sidst på måneden, skriver BBC.


