Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Stor investor ekskluderer alkohol på linje med gambling, porno og tobak.

Briefing

GODMORGEN

Norges største pensionsselskab, KLP, har bandlyst bryggerierne Carlsberg og Heineken. Det har de, fordi pensionsselskabet ikke vil sende penge efter selskaber, der lever af at sælge alkohol. Denne og andre opsigtsvækkende historier i Briefing Morgen fra Finans.

Kiran Aziz er chef for ansvarlige investeringer i Norges største pensionsselskab, KLP. Foto: PR

Kiran Aziz er chef for ansvarlige investeringer i Norges største pensionsselskab, KLP. Foto: PR.

Stor investor ekskluderer alkohol på linje med gambling, porno og tobak
Norges største pensionskasse, KLP, har ekskluderet alkohol på linje med gambling, tobak og porno. »Vi bliver nødt til at se dem i én kategori,« siger chef for ansvarlige investeringer. Professor efterlyser mere konsistens i investorers sorte lister. Lyt også til denne uges Impact-podcast, der drøfter sagen.

Jacob Mark blev alvorligt syg af stress: »Der er eklatant mangel på ledelse på Christiansborg«
SF-politiker Jacob Mark gik ned med stress, der var tæt på at gøre ham blind. Til sommer vender han tilbage til Christiansborg efter sin barsel med et håb om, at flere bliver klar over, hvad mangel på ledelse betyder.

Efter 13 års ventetid: 100.000 sommerhusejere kan få skattepenge tilbage
Efter mange års ventetid kan 100.000 sommerhusejere snart få skattepenge tilbage fra staten. De resterende godt 130.000 må fortsat vente. Det sker i forbindelse med, at de første vurderinger af sommerhuse nu er på plads.

Hummel-topchef vil være selvstændig: Stopper efter syv år
Allan Vad Nielsen stopper som adm. direktør for Hummel, der ejes af Thornico og Christian Stadil. En nuværende direktør rykkes op med ansvaret for at løfte salget markant de næste år.

DI: Virksomheder er for dårligt beredt på truslen fra Rusland
Danmarks største erhvervsorganisation slår nu alarm: Virksomhederne skal i langt højere grad forberede sig på, at der findes lande, som vil os det ondt. En erkendelse, der mangler især i erhvervslivet, siger viceadministrerende direktør Thomas Bustrup, DI, skriver Berlingske.

Internationalt

Regner med negativ salgsvækst hos Tesla igen i andet kvartal
Tesla overraskede investorerne i sidste uge med en opgørelse, der viste en tilbagegang i antallet af solgte elbiler i første kvartal i sammenligning med samme periode året før. Markedet bør forberede sig på en gentagelse i andet kvartal, lyder analysen ifølge Bloomberg.

Tidligere centralbankdirektør tror på tre amerikanske rentelempelser i år
Da inflationen bevæger sig ned mod den amerikanske centralbanks mål, er det forventningen, at Federal Reserve vil følge op på sin prognose og sænke sin rente tre gange i år, vurderer James Bullard, tidligere var chef for centralbankens distrikt i St. Louis, skriver MarketWire.

Vestager truer Kina med restriktioner på statsstøttede biler
Hvis det viser sig, at Kina ulovligt har statsstøttet bilindustrien, så vil EU straks tage modforholdsregler, lyder meldingen fra Margrethe Vestager ifølge Reuters,

Portræt

Mads Steinmüller. Foto: Danske Bank

Foto: Mads Steinmüller. Foto: Danske Bank.

Chef for klima og natur: Klimarisici er lig med en investeringsrisici
Mads Steinmüller var 16 år, da han i USA på tæt hold oplevede, hvordan en klimakatastrofe kan vende op og ned på menneskers liv.
Han var udvekslingsstudent i en lille by uden for New Orleans, da orkanen ”Katrina” i 2005 ramte sydstatsbyen med en sådan kraft, at 75 pct. af byen blev oversvømmet, og næsten 2.000 mennesker døde.
»Det var en oplevelse, der satte sig. Dengang var det ikke så meget klimaforandringerne, der var på min radar,« siger Mads Steinmüller.
Sikkert er det, at klimakrisen er kommet til at spille en central rolle i Mads Steinmüllers professionelle liv.

Debat

Kunstig intelligens: Endelig en ven, der lytter?
Antallet af løsninger, der tilbyder dig en digital ven baseret på kunstig intelligens (AI) er nærmest vokset eksplosivt, og markedet for det, der kaldes conversational AI, forventes at stige fra 43,5 mia. kr. til 117,4 mia. på bare fem år, skriver Natasha Friis Saxberg, direktør for IT-Branchen og stiller følgende spørgsmål: Vil de fremadstormende digitale AI-venner blot udfylde et hul i vores hverdag, eller er de i virkeligheden første version af et større relationelt skifte?

Børs

Det sker i dag

  • Regnskab: Bang & Olufsen kommer med regnskab for 3. kvartal.
  • Regnskab udland: Detailkæden Tesco kommer med årsregnskab.
  • Erhverv: FLSmidth, Glunz & Jensen, Penneo, Prime Office, Rockwool International og Schouw & Co. holder generalforsamling.
  • Erhverv: Meta, der ejer Instagram og Facebook, holder pressekonference om Kunstig Intelligens (AI) i Paris.
  • Statistik: Forbruger- og nettoprisindeks for marts 2024 og turistovernatninger i Danmark i februar 2024. Finans Danmark kommer med boligudbudsstatistikken for marts 2024.
  • Statistik udland: USA: Forbrugerpriser og kerneforbrugerpriser, y/y, marts og engroslagre, m/m, februar.
  • Økonomi: World Trade Organization (WTO) udgiver årlige rapport om verdenshandelsudsigter og statistik. Mødereferat fra Federal Reserve USA.
  • Retssag: Sagen mod Sanjay Shah fortsætter i Retten i Glostrup.
  • Retssag udland: Tidligere finansdirektør i Donald Trumps familievirksomhed, Trump Organization, Allen Weisselberg får sin dom for falsk vidneforklaring i sag mod Trump.

PS...

Nu bliver det dyrere at få bagage med på ferien
For at dække over stigende udgifter til løn og brændstof indfører flyselskabet Jetblue dynamisk prissætning. Nu bliver din bagage dyrere i højsæsonen.