Fortsæt til indhold

Briefing Morgen

Kurs mod brintflop: Virksomheder har milliarder på højkant

Briefing

GODMORGEN

Danmark har direkte kurs mod et flop inden for grøn brint. Helt afgørende bliver det, om det inden for få uger lykkes at lande en aftale om et brintrør til Tyskland. Læs mere om sagen i dagens Briefing Morgen.

Rigtig god fredag!

Illustration: Anders Thykier.

Kurs mod brintflop: Virksomheder har milliarder på højkant
De fleste er enige om, at et brintrør til Tyskland er afgørende for Danmarks mål om at blive førende på grøn brint. Men politikere og industrien er dybt uenige om, hvad der skal til for at bygge røret.

Et vendepunkt for virksomheder: Ny prisopgørelse kaldes »vildt interessant«
Priserne har hoppet op og ned i flere år, og det har presset virksomheder til fingerspidserne. Efter flere år med utilregnelige priser tegnes der et nyt billede.

Kriseramte Coop Danmark skærer til og henter nye direktører ind
Coop Danmark, der for kort tid siden fik energiselskabet OK som ny, bestemmende medejer, ændrer organisationen.

Disse boligejere mister skattebesparelse fra den ene dag til den anden
Den kan komme som en tyv i natten. Med et tryk på en knap kan skattemyndighederne sende en stor skatteregning videre til de mange, der vil overdrage deres forældrekøb til børnene.

Internationalt

Mens alle har blikket rettet mod USA: Overset rentemøde kan få store konsekvenser for aktierne
Gårsdagens rentemøde i USA har fået stor opmærksomhed fra investorerne. Fredag kan et rentemøde på den anden side af kloden sende chokbølger igennem aktiemarkedet, hvis ikke alt går som ventet.

Deflation og handelsspændinger: Kinas seneste vækstrapporter er et virvar af kriser
Kinas økonomiske planlæggere har det ikke nemt. Indenrigsøkonomiens problemer fortsætter, mens eksporten truer med at sende landet på kollisionskurs med dets kundemarkeder.

Bavarian Nordic får mpox-vaccine godkendt til unge mennesker
Børn og unge mellem 12 og 17 år vil kunne få mpox-vaccine efter ny EU-godkendelse. Det er Bavarian Nordics, der har fået fået sin mpox-vaccine godkendt af EU’s lægemiddelagentur.

Fedex straffes hårdt for skuffelse og nedjustering
Pakkekæmpen Fedex fik kursklø i torsdagens amerikanske eftermarked efter et svært skuffende regnskab for første kvartal 2024/25, skriver Bloomberg News.

Podcast

DSV blev advaret mod kontroversiel saudisk partner: Nu vælter møgsagerne frem
Det amerikanske medie Wall Street Journal har afsløret sager om racisme, forfærdelige arbejdsforhold og korruption i den saudiske koncern Neom, som er DSV’s partner på et kæmpe prestigeprojekt i den saudiske ørken.
Hvor længe kan den danske logistikgigant stå på mål for sin saudiske partner – eller vejer big business tungere end menneskerettigheder i DSV. Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Finans’ podcast Bundlinjen.

Hovedpersoner

Foto: Vestjysk Bank.

Ny topchef: Tidligere handlede det om overlevelse - nu taler vi om strategi
Peter Hupfeld har snart været adm. direktør i Vestjysk Bank i tre måneder, og han er om lidt klar med en ny strategi, hvor fokus for den tidligere kriseramte bank er rentabel vækst. Finansredaktør Claus Iversen har sat den nye topchef stævne i bankens nye hovedsæde, og du kan læse om mødet her.

Debat

Kan rigmand få servicekæmpe ud af børsmarkedets skammekrog?
ISS kæmper desperat for at få genskabt tilliden på børsen. Det går ikke godt. Serviceaktien er blevet den mest shortede aktie. Imens køber århusiansk rigmand sig ind som storaktionær, skriver Søren Linding, redaktør og erhvervskommentator, blandt andet i denne Finans-klumme.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: Aarhus Elite, selskabet bag AGF, kommer med regnskab for 4. kvartal.
  • Statistik: Danmarks Statistik offentliggør beskæftigelse for lønmodtagere for juli 2024, beskæftigelse i offentlig forvaltning og service i 2. kvartal 2024 samt forbrugerforventninger for september 2024.
  • Udenlandsk økonomi: Japan sætter tal på forbrugerpriser for august, Tyskland kommer med producentpriser for august, mens Eurozonen sætter tal på den foreløbig forbrugertillid i september.
  • Krimi: Retten i Glostrup hører anklagernes afsluttende indlæg i straffesag om bedrageri med udbytteskat for mere end ni milliarder kroner i sagen mod Sanjay Shah.
  • USA: Den første stat, Virginia, åbner for at vælgerne personligt kan møde op ved et stemmested og afgive en stemme til det amerikanske præsidentvalg, som finder sted 5. november.

PS...

Skal du bygge nyt i 2025? Så skal du være opmærksom på særligt ét krav, der er strammet til
Nye krav fra regeringen kan ramme dig, hvis du har planer om at bygge nyt i 2025. Og de nye, strammere krav kan ifølge en ekspert i bæredygtigt byggeri skabe problemer for en særlig populær boligtype.