Briefing Morgen:
Global vind-bonanza kan blæse uden om Danmark: »Det handler om at bevare over 100.000 arbejdspladser«.
GODMORGEN
Alle øjne er i dag rettet mod Nvidia, en global gigant inden for kunstig intelligens, der i aften dansk tid løfter sløret for sit kvartalsregnskab. Resultatet kan få vidtrækkende konsekvenser for både teknologiindustrien og de finansielle markeder.
Men inden vi når dertil, kan du starte dagen med et skarpt overblik over de vigtigste historier fra Finans. God læselyst!
Kristian Jensen fra Green Power Denmark (tv), Morten Dyrholm fra Vestas og Ulrik Stridbæk fra Ørsted opfordrer på det kraftigste til, at EU strammer grebet for at sikre den danske og europæiske vindindustri. Foto: PR / Collage: Anders Thykier.
Global vind-bonanza kan blæse uden om Danmark: »Det handler om at bevare over 100.000 arbejdspladser«
Det kan koste Danmark dyrt, at Europa hverken kan få fart i vindudbygningen eller håndtere truslen fra Kina. Hos Vestas tager man dog hjem fra COP29 i Baku med nyt håb, rapporterer Finans’ klimaredaktør Jakob Martini.
Direktør »i chok« over skattesmæk: Han gav 13 mio. kr. for ejendom. Nu har styrelsen vurderet den til 138 mio. kr.
Mads Raaschou, adm. direktør i Raaschou A/S, forventer en årlig ekstraregning i millionklassen, hvis Vurderingsstyrelsen holder fast i ny grundvurdering. Han er langtfra den eneste erhvervsdrivende, der mener, at skattevæsenet har ramt helt skævt med de nye vurderinger af grundværdien.
Kapitalfond efter milliardhandel: Marked for virksomhedshandler går mod lysere tider
Nordic Capital er ved at købe patentspecialist for over 15 mia. kr. Kapitalfonden håber, det varsler et 2025 med masser af handler trods USA-usikkerhed.
Industrigiganter svinger kniven: Tysk krise koster danske arbejdspladser
Et presset, globalt marked betyder dette efterår tilpasninger og afskedigelser i to af landets storkoncerner, som begge har svunget sparekniven. Grundfos skærer netop nu i den danske bemanding, og det kommer kort tid efter, efter at Danfoss også har skåret ned.
Farvel til Holch Povslen: Vinkoncern får to nye investorer
Kyvee-koncernen, der ejer Winefamly og Vildmedvin, får ny ejerkreds, der skal være med til at vende millionunderskuddet. Anders Holch Povlsen er købt ud af koncernen.
Internationalt
»Ugens vigtigste begivenhed«: Forventninger til chipgigant er tårnhøje
Investorernes forventninger til den gigantiske amerikanske chipproducent har oversteget selskabets egne forventninger til kvartalet. Og hvorvidt chipgiganten formår at indfri forventningerne, er bestemt ikke uvæsentligt. Det ventes efterhånden at kunne betyde mere end kongetallet.
Trump stiller tv-læge i spidsen for Medicare og Medicaid
Med posten som administrator for de to programmer kommer den tidligere tv-læge Mehmet Oz til at arbejde tæt sammen med Robert F. Kennedy Jr., som Trump har udpeget som kommende sundhedsminister.
Goldman Sachs ser USA-aktier stige 10 pct. frem til udgangen af 2025
Goldman Sachs topstrateg, David Kostin, har for første gang sat et bud på, hvor S&P 500 vil slutte næste år, og det bud lyder på 6500 indekspoint, skriver Yahoo Finance.
Podcast
Jakob Martini, klimaredaktør, Finans. Illustration: Anders Vester Thykier.
Kampen for kloden på COP29: »De er meget langt fra hianden«
Der er mange milliarder på spil i investeringer, og så er der klodens tilstand og – måske – i sidste ende vores overlevelse. Indsatsen på årets klimatopmøde i Baku, Aserbajdjan, er tårnhøj. Her med fire dage tilbage går det noget mere sløjt med afkastet. Hør denne podcast fra COP29 i Baku, hvor Finans’ klimaredaktør Jakob Martini fortæller om sandsynlighen for, om der overhovedet kommer en aftale i hus, og hvad perspektiverne er.
Debat
Amerikansk vækst får intet løft af Trump
Skattelettelser, deregulering, protektionisme og immigrationsstramninger kan trække USA’s økonomi i alle mulige retninger. Afhængigt af dosering og timing kan det gå både op og ned, men mest tyder på næsten uændret vækst, skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i dagens første debatindlæg.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Prime Office kommer med regnskab for 3. kvartal, og Gabriel Holding kommer med regnskab for 4. kvartal.
- Udenlandsk erhverv: Nvidia kommer med regnskab for 3. kvartal.
- Statistik: Danmarks statistik kommer med nationalregnskab for 3. kvartal 2024, mens beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighed for oktober måned.
- Udenlandsk økonomi: ECB udgiver deres halvårlige rapport om finansiel stabilitet.
PS...
Formuen stiger blandt de rigeste danskere: Her er landets superrige
Landets rigeste danskere har øget deres formuer gevaldigt i 2024, viser ny opgørelse. Der er blevet plads til et nyt ansigt blandt blandt Danmarks 10 rigeste.


