Briefing Morgen:
Spar Nord-opkøb kan genåbne Nykredits konkurrencesag
GODMORGEN
Ministeren oplevede stor begejstring for dansk havvind, men fortrolige dokumenter fortæller en helt anden historie. I dagens Briefing Morgen fra Finans kan du læse mere om regeringens store vindsatsning, som endte med at fejle stort. Og så må Nykredit sandsynligvis acceptere krav om øget konkurrence fra Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, hvis godkendelseen af opkøbet af Spar Nord skal sikres.
Velkommen til en spændende torsdag, som blandt andet også byder på en frisk rentemeddelelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB).
Illustration: Anders Vester Thykier.
Advarsel på advarsel: Regeringen gamblede med dansk havvind og fejlede stort
Regeringen spillede højt spil med Danmarks storstilede havvindplaner, da den sammen med forligspartierne fastlagde spillereglerne for det hidtil største danske havvindudbud, der i sidste uge endte i totalt kollaps. Både topembedsmænd og klimaminister Lars Aagaard (M) ignorerede nemlig branchens advarsler om, at man havde kurs mod en fiasko. Sådan lyder det samstemmende fra flere toneangivende kilder i energisektoren. Kritikken understreges af hemmelige arbejdsdokumenter, som Finans har set.
Spar Nord-opkøb kan genåbne Nykredits konkurrencesag
Nykredit bliver tvunget til at åbne døren for øget konkurrence fra Danske Bank, Nordea og Jyske Bank for at få lov til at købe Spar Nord. Det vurderer en konkurrenceretsekspert, som forventer, at konkurrencemyndighederne vil stille et konkret krav til Nykredit for at godkende opkøbet af Spar Nord.
København støvsuget for boliger: Priserne banker op
Udbuddet af parcelhuse i Danmarks suverænt mest befolkede region er faldet til nye dybder, og det kan måles på priserne. De banker op, viser nye tal. Lavere renter og højere lønninger er med til at puste til boligmarkedet.
Anders Holch Povlsen: Nu skal vi også dyste med Shein, Temu og Tiktok
Den danske Bestseller-ejer, som er medejer i flere af de store, europæiske modeportaler, forudser, at konsolideringen vil fortsætte blandt netbutikkerne.
Håber på første spadestik i 2027: Ny bydel i København skal løfte Danmarks konkurrenceevne
En kernegruppe af aktører er lige nu ved at bidrage til en helhedsplan, som skal skabe en bydel i København efter amerikansk forbillede.
Internationalt
Kæmpe succes ved tysk vindauktion onsdag
Mens den danske stat i sidste uges udbud af nye havvindprojekter ikke modtog et eneste bud, så har tyske Bundesnetzagentur onsdag godkendt landprojekter med en samlet kapacitet på 4,1 gigawatt (GW), skriver Recharge News.
Google sikrer grønne investeringer for 20 mia. dollars
De helt store teknologinavne har ikke bare en glubende appetit på de mest avancerede mikrochips til brug i kunstig intelligens, men behovet for en masse strøm til at drive de mange servere i de nye datacentre er også enormt.
For anden måned i træk: Inflationen i USA er kravlet opad
Den månedlige opgørelse fra Bureau of Labor Statistics viser, at inflationen i USA igen havde pil opad i november. Det er det sidste inflationstal inden den kommende uges rentemøde i Federal Reserve.
Debat
Hallucinerer regeringen om dansk AI-lederskab?
Fravær af vildskab, vision og investeringsvilje gør regeringens dugfriske »strategisk indsats for kunstig intelligens« til en skuffelse. Der er tale om en helt ubetydelig klat på forruden, skriver Thomas Nørmark, Global head of AI, NTT DATA Business Solutions, i dagens første debatindlæg om den danske satsning på AI.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Harboes Bryggerier kommer med halvårsregnskab.
- Udenlandsk erhverv: Costco kommer med regnskab for 1. kvartal.
- Økonomi: Danmarks Statistik kommer med ledighedsindikatoren for november og foreløbige regnskaber for private byerhverv for 2023.
- Udenlandsk økonomi: Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer med rentemeddelelse. USA kommer med ledighedstal og producentpriser i november.
- Krimi: Retten afsiger dom i sag om udbytteskat mod Sanjay Shah.
PS...
Føler du dig ramt? Disse typer af medpassagerer irriterer os mest på flyrejsen
En ny undersøgelse, som omtales i Jyllands-Posten fortæller en del om, hvad der får flest danskere op i det røde felt på flyrejsen. Bliv klogere på fænomenet her.


