Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Hemmeligt drama i DLG: Biocirc fik landbrugsgigant til at ændre regnskab i 11. time

Briefing

GODMORGEN

DLG’s nedskrivning i biogasselskabet Biocirc var langt mere dramatisk, end koncernen selv indrømmer. Journalisterne Tobias Hansen Bødker og Jesper Høberg har mere om det hemmelige drama i milliardkoncernen, og den historie kan du blandt andet læse i fredagens Briefing Morgen fra Finans.

Vi samler også op på regnskabssæsonen i et år, der er præget af usikkerhed og ubekendte faktorer, og som giver sig til udtryk i forventningerne til det kommende år i landets største virksomheder.

God fredag og god fornøjelse!

Foto: Thomas Lekfeldt.

Hemmeligt drama i DLG: Biocirc fik landbrugsgigant til at ændre regnskab i 11. time
Der lå et langt større drama bag grovvarekoncernen DLG’s nedskrivning i biogasvirksomheden Biocirc, end DLG selv vil ud med. DLG havde sendt et andet regnskab ud til repræsentantskabet end det, som virksomheden endte med at præsentere for offentligheden.

Vild regnskabsuge snart færdig: Bankdirektør har lagt mærke til erhvervstoppens ordvalg
2024-resultater viser, at store danske virksomheder er i topform - men to bankdirektører med ansvar for de største kunder i Danmark ser let dis i horisonten.

Mundvigerne vender op hos Mærsk: Men analytikere tvivler på grundlaget
A.P. Møller-Mærsk har tabt markedsandele til søs. Nu skal forretningen vokse med et marked, der ifølge topchefen er i bedring. Den bedring ser analytikere dog længe efter.

ATP-topchef om dårligt afkast: Jeg er utilfreds
ATP har endnu engang leveret et skuffende afkast. Selskabets adm. direktør, Martin Præstegaard, er selv skuffet, men lever med det og henviser til afkastet på lang sigt.

Rockwools topchef om Trump og told: Det giver ingen mening at gætte på, hvad der sker
Det er umuligt at gætte på, hvad den amerikanske præsident Donald Trump gør næste gang. Derfor er det altafgørende at have rigtigt godt styr på, hvad der sker i eget hus, lyder det fra Rockwools adm. direktør.

Carlsberg topchef om konkurrenters aktiekurs: »De har performet endnu dårligere, end vi har«
Britvic-opkøbet skal værne Carlsberg mod forbrugernes søgen væk fra ølkategorien, og småskeptiske analytikere begynder ifølge topchef at fremhæve værdiskabelsen i opkøbet. At aktiekursen er nede er dog ikke tilfredsstillende, siger han.

Internationalt

Amazons kvartalsprognose skuffer - aktien faldt
Aktien i Amazon faldt med 2,8 pct. i torsdagens amerikanske eftermarked, da koncernen med sit regnskab har skuffet med en svag prognose for det igangværende første kvartal.

Finansminister vil fastholde en stærk dollar
Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, har torsdag slået fast, at kursen med den stære amerikanske dollar er ”intakt”. Også under præsident Donald Trumps ledelse af USA, skriver Bloomberg News.

Grønlandsk regeringsparti vil have hurtig folkeafstemning
Det grønlandske regeringsparti, Siumut, vil have en folkeafstemning i Grønland om selvstændighed i næste valgperiode. Sådan lyder det fra Siumuts formand, Erik Jensen, i et interview med DR.

Podcast

Lyt til Bundlinjen: Her er vinderne og taberne i en vanvittig regnskabsuge
Langt de fleste af landets største virksomheder har denne uge sendt deres årsregnskaber på gaden. Det giver os et unikt indblik i, hvad der sker i maskinrummet hos virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Carlsberg og Ørsted.

Men hvem overrasker på toplinjen? Hvem skuffer på driften? Og hvilken topchef har haft en ualmindelig træls uge?

Det diskuterer panelet i denne udgave af Bundlinjen, der giver dig det samlede overblik over, hvordan de største danske virksomheder har klaret årets største regnskabsuge.

Debat

Derfor isner det i mig, når Søren Pind får magt over frie medier
Søren Pind spiller en problematisk rolle i nye - uforståelige og unødvendige - regler, der vil begrænse pressefriheden herhjemme, skriver Simon Bendtsen, chefredaktør på Finans, i denne kommentar.

Pas din butik, selv om Donald Trump larmer
Når man som dansker skal drive sin virksomhed eller investere sine sparepenge, tror jeg, man gør klogt i at se på meget andet, end hvad Trump gør og siger, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i dagens første klumme.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: 4. kvartal: Danske Bank (klokken 07.30)
  • Økonomi: Det såkaldte kongetal, tallet for nye amerikanske job uden for landbruget, bliver offentliggjort i dag klokken 14.30. Tallet giver en indikation om økonomiens udvikling i USA.
  • Udland: Schibsted kommer med årsregnskab (før børsåbning). Skanska kommer med årsregnskab.

PS...

Disse sygdomme koster »svimlende« beløb. Og hver tredje lever med dem
En forskergruppe kalder det »opsigtsvækkende«, at et stigende antal danskere lever med en eller flere hjernesygdomme. Nogle af sygdommene koster »svimlende« beløb. Og hver tredje lever med dem, skriver Jyllands-Posten.