Briefing Morgen:
Trumps toldkrig langtfra afblæst: Topchefer er nødt til at forberede sig på det værste
GODMORGEN
Det er blot få uger siden, at USA og EU indgik en toldaftale, som pålægger EU-varer - med få undtagelser - en told på 15 pct. Men selvom det på papiret burde give virksomhederne klarere tal at planlægge efter, er virkeligheden en helt anden. Usikkerheden hersker stadig.
Det ser vi nærmere på i dagens første tophistorie på dagen, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Alaska i et forsøg på at afslutte krigshandlingerne i Ukraine.
God fornøjelse med dagens Briefing Morgen fra Finans og god fredag!
Foto: Reuters/Kevin Lamarque
Trumps toldkrig langtfra afblæst: Topchefer er nødt til at forberede sig på det værste
Trods en aftale mellem USA og EU om told hersker usikkerheden fortsat blandt de danske virksomheder. De rådes til at forberede sig på flere scenarier.
Internationale opkøb styrtdykker: Nordiske virksomheder ramt af geopolitisk granatchok
Det er kapitalfondene, der trækker firmahandlerne i Norden, mens handlen mellem virksomheder er faldet betydeligt i volumen årets første syv måneder. Det er den geopolitiske usikkerhed, der spøger, tror J. P. Morgan.
Pandora-milliardær får stort tab: Opgiver caféer og vil nu satse på dadler med sine sønner
Han gik efter en børsnotering og en milliardforretning, men nu opgiver Pandora-rigmanden René Sindlev sit forsøg på at skabe en global cafékæde. I stedet vil han tjene penge på dadler og sætter sin ældste søn i spidsen for satsningen.
Carlsberg løfter omsætningen og fortæller, hvordan det går med kæmpeopkøb
Carlsberg selv betegner sit første halvår som en »solid udvikling i et udfordrende miljø«, men ender under den omsætningsvækst, som analytikerne havde estimeret på forhånd.
Energidirektørs brev til sit unge jeg: Godt du ikke fik jobbet hos Carlsberg
Lars Bonderup Bjørn er kendt som en karismatisk og modig topchef. Her skriver han et brev til sit unge jeg og forklarer, hvad usikkerhed har lært ham.
Internationalt
Amerikansk gigant forudser: Told koster milliarder
Den amerikanske gigant Deere forudser nu, at de forhøjede toldsatser mellem USA og en lang række andre lande vil koste virksomheden intet mindre end 600 mio. dollar svarende til tæt på 3,9 mia. kr. i 2025. Det forklarer selskabet i forbindelse med aflæggelsen af et forskudt regnskab for årets tredje kvartal.
Plastikforhandlinger i Genève trækker ud
Chancen for en global aftale mod plastikforurening svinder time for time, mens forhandlerne i Genève nærmer sig torsdagens deadline ved midnat. Miljøminister Magnus Heunicke (S) deltager som repræsentant for EU’s ministerråd under det danske EU-formandskab, men enighed er stadig langt fra i sigte, skriver NTB.
Er Googles store pengemaskine truet af ChatGPT? Nu slår Google tilbage
Søgemaskinen fra Google har i mange år næsten haft monopol og været en guldkalv for Google. Men ChatGPT og andre AI-tjenester truer med at tage brugere fra søgemaskinen - og nu er Google gået i offensiven.
Bendtsens Bundlinje
Krisen i Ørsted udstiller ubekvem sandhed
Det er som bekendt fredag, så Finans’ chefredaktør Simon Bendtsen tager dig endnu engang med gennem ugens mest markante historier på Finans – blandt andet den dybe krise i Ørsted, der nu tvinger staten til at poste milliarder i selskabet på grund et problemramt projekt ud for New York. Det rejser det store spørgsmål: Hvad skal vi egentlig med statsejerskab, når vi ender med at betale for kuldsejlede globale satsninger langt fra Danmark? Få direkte adgang til Bendtsens Bundlinje her.
Debat
Det er tid til at udfordre vores syn på, hvordan iværksættere ser ud
Hvis det skal lykkes os at få flere iværksættere – ikke mindst kvindelige iværksættere – er det tid til, at vi gentænker, hvordan succes ser ud, skriver Helene Bløcher, direktør for erhvervskunder i Nordea Danmark, i fredagens første klumme på Finans.
Børs
Wall Street ramte rekord – C25 i minus efter Carlsberg-fald
Torsdag bød på blandede bølger på aktiemarkederne. I USA skabte en skuffende prisrapport usikkerhed om en ventet rentenedsættelse i september, men S&P 500 endte alligevel med en marginal rekord for tredje dag i træk, mens Dow Jones og Nasdaq sluttede stort set uændrede.I Danmark tyngede Carlsbergs regnskab eliteindekset C25, der faldt 0,5 pct. til 1659,08, trods solide plusser til Lundbeck, FLSmidth og North Media efter opjusteringer. Carlsberg-aktiens nedtur var ifølge Nordnets Per Hansen »en lidt hård regnskabsbedømmelse.«
Det sker i dag
- Erhverv: Boozt og Pandora kommer med halvårsregnskab. Det samme gør Tivoli.
- Udenlandsk økonomi: Kina kommer med tal over detailsalg og industriproduktion for juli. Japan kommer med industriproduktion for juni og med foreløbige tal for BNP-væksten i 2. kvartal. USA kommer med industriproduktion og importpriser for juli samt kapacitetsudnyttelse for samme måned.
- Udland: Trump og Putin skal mødes i Alaska.
PS...
Flere badesteder i Europa ligger på kedelig top 10
Hundredvis af strandgæster, der larmer, smider affald og lægger sig få centimeter fra dit håndklæde. 200 af verdens strande optræder på ny liste i denne historie i Jyllands-Posten, så du kan undgå de værste af slagsen.
