Fortsæt til indhold

Bendtsens Bundlinje

Den større idé ved at eje Ørsted er væk - så hvorfor fortsætte?

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sat sig selv i en umulig situation som ejer af Ørsted.
Bendtsens Bundlinje

Du kan abonnere gratis på nyhedsbrevet her.

KÆRE LÆSER

Som danske skatteborgere skal vi nu alle sammen være med til at finansiere opførelsen af havvindmøller ud for New York.

Hvorfor? Tjah…

Den gigantiske krise i Ørsted og energigigantens akutte pengebehov tydeliggør nemlig en ubekvem sandhed: Hvorfor skal den danske stat fortsat eje halvdelen af Ørsted, et grønt energiselskab, der primært opfører vindmølleparker rundt omkring i verden? Det er der simpelthen ikke længere nogen gode svar på, og det udstiller politikernes manglende evne og vilje til at håndtere statsejede selskaber.

I denne uge kom det frem, at Ørsted er i dyb krise, især på grund af et problemramt amerikansk projekt Sunrise Wind. Energigiganten beder derfor sine aktionærer om 60 milliarder kroner, hvoraf staten med en ejerandel på 50,1 procent skal finde halvdelen.

Det er svært at kritisere finansminister Nicolai Wammen (S) for at smide pengene i Ørsted her og nu. Alternativet ville være katastrofalt for selskabet og for statens nuværende ejerandel. Så på den måde agerer regeringen som en ansvarlig ejer i denne umulige situation.

Men man kan med rette kritisere regeringen og Wammen for at være for tøvende og være en passiv og dårlig ejer og dermed have sat sig selv i den nuværende håbløse situation.

Venstres daværende leder, Jakob Ellemann-Jensen (V), blev nærmest latterliggjort, da han i 2022 foreslog, at staten skulle sælge ud af Ørsted og bruge pengene på noget andet. I bagklogskabens ulideligt klare lys havde det jo netop været godt og veltimet for staten at reducere sin risiko dengang.

Ørsted sidder nemlig ikke længere på kritisk infrastruktur i Danmark udover nogle kraftværker, som ved et eventuelt salg kunne beholdes på danske hænder.

Der er bestemt argumenter for, at staten skulle eje Ørsted og sikre opbakning til en grøn frontløber og toneangivende progressiv udvikler af nye energiløsninger som power to x og andet. Men man må bare nøgternt konstatere, at argumentet i dag ikke klarer mødet med virkeligheden, hvor flere af disse projekter nu er skrottet.

Og hvor har staten som ansvarlig ejer været henne i de knap fire år som Ørsted har befundet sig i krise?

Som bekendt er det moderne Ørsted jo konsekvensen af, at en privat ejer - det omstridte og kontroversielle Goldman Sachs-ejerskab - sammen med de andre aktionærer var med til at drive en nødvendig og radikal forandring af det gamle statsejede sorte energiselskab Dong til det moderne grønne Ørsted med et globalt sats på havvind.

Det var en uhørt forretningsmæssig succes, lige indtil Ørsted ramte muren, uheldigvis for Mads Nipper sammenfaldende med hans ansættelse som topchef i 2021. I dag er Mads Nipper ude og Rasmus Errboe sidder som forholdsvis ny topchef med problemerne.

Måske en privat ejer som en kapitalfond eller en industriel spiller med branchekendskab, kapital og risikovillighed havde været en langt bedre ejer end staten? Det er jo ikke bare et tomt tankeeksperiment. Se bare på hvor Ørsted står i dag.

For nylig har staten også overtaget alle aktierne i Københavns Lufthavne i endnu en situation, hvor man også var tvunget til at sige ja. Sammen med de nye penge til Ørsted er det et betragteligt milliardbeløb, som staten bruger på at udvide og fastholde disse to ejerskaber.

Det er begge eksempler på manglende rettidig omhu og passivt ejerskab. Der bør føre til en diskussion af statens ejerskab af andre virksomheder også. Hvad er overhovedet meningen med at eje eksempelvis TV2, Danske Spil og Sund og Bælt?

I andre lande fungerer det fint, at private selskaber driver både tv-stationer, tilbyder gambling (!) og står for infrastruktur som motorveje og broer.

I Ørsteds tilfælde har man sovet i timen og forsømt at sælge ud i tide. Det koster nu dyrt. Det er en lektie til fremtidige politikere.

Der er ingen rationelle og logiske argumenter for, at vi som danske skatteborgere skal finansiere havvind ud for New York. Staten er ikke den bedste ejer af et globalt energiselskab med sine primære aktiviteter udenfor Danmark.

Derfor er Ørsted-fadæsen selve symbolet på et fejlslagent statsejerskab og manglende politisk rettidig omhu. Nu er det bare at lukke øjnene, betale regningen og håbe det bedste for vores allesammens milliardsats på Ørsted.

Ugens fem vigtigste historier

1. Carlsberg skuffer
Det har været store regnskabsuge i dansk erhvervsliv. Så ugens fem vigtigste historier tager udgangspunkt i det.

Vi starter med Carlsberg, hvor topchef Jacob Aarup-Andersen torsdag offentliggjorde halvårsregnskab. Bryggerigiganten løfter omsætningen, men skuffer alligevel aktiemarkedet, der kvitterede med et kursfald.

I et interview med Kresten Andersen og Iben Schmidt her på Finans forudser Jacob Aarup-Andersen, at det globale indtog af fedmemedicin vil have en indvirkning på ølmarkedet. Læs det interview her.

2. Netcompany halverer overskuddet
Omsætningen stiger med 3,9 pct., men overskuddet blev halveret hos it-giganten Netcompany i årets andet kvartal. Forventningerne for resten af 2025 fastholdes.

Topchef André Rogaczewski peger på, at Netcompany stadig vokser, selvom markederne er mere usikre. Her hjælper det, at blikket i stigende grad vendes væk fra amerikanske it-leverandører.

»Jeg er begejstret for, at Netcompany fortsat vil være et oplagt valg for europæiske regeringer, virksomheder og EU som det digitale fundament for et stærkt, uafhængigt og velstående Europa,« udtaler han.

Techreporter Jesper Kildebogaard skriver. Læs med her.

3. Lundbeck-topchef opjusterer for tredje gang på 12 måneder
Lundbeck, der er landets næststørste medicinalselskab, meddelte onsdag efter børslukning, at selskabet opjusterer resultatprognosen for resten af året. Det sendte aktien op torsdag.

Det er anden gang i år, at selskabets adm. direktør, Charl van Zyl, skruer op for forventningerne og tredje gang, siden han overtog rollen som topchef i andet halvår af 2023.

Årsagen til opjusteringen er højere forventninger til væksten i selskabets nøgleprodukter mod hjernesygdomme som depression, alzheimers og migræne.

Medicinalreporter Nick Sturm skriver. Læs mere her.

4. Efter kæmpeopkøb: Nykredit opjusterer i første regnskab
Nykredit leverer et solidt overskud på 6,25 mia. kr. efter skat i årets første seks måneder. Nu tæller Spar Nord også med i regnskabet.

I et interview med Claus Iversen og Cecilie Als Bryder her på Finans fortæller topchef Michael Rasmussen om fusionen med Spar Nord.

Læs interviewet her.

5. Vestas skal præstere i andet halvår: »Vi får travlt«
Vestas har leveret et kvartalsregnskab en smule under forventningerne, men der er underliggende positive takter, lyder vurderingen. Andet halvår bliver travlt, fortæller finansdirektør, Jakob Wegge-Larsen i et interview med Kresten Andersen.

Læs med her.

Podcast

Energikæmpen Ørsted må efterhånden være danmarksmester i at levere elendige nyheder til aktionærerne.

Men hvem bærer skylden for Ørsteds mange problemer?

Det er til debat i denne uges udgave af Danmarks bedste erhvervspodcast.

Lyt med her

I studiet: Kasper Tidemann, stifter og storaktionær i bryggeriet Alefarm, Søren Linding, erhvervskommentator på Finans, Henrik Ørholst, forfatter og erhvervskommentator. Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans.

Hvem er Mike Doustdar?

I sidste uge satte Mike Doustdar sig i stolen som ny topchef for Novo Nordisk. Det formentlig mest krævende og interessante topjob i Danmark lige nu.

Men hvem er manden, der skal trække Novo Nordisk ud af den nuværende krise og være med til at definere fremtiden for den danske medicinalgigant?

Det fik vi et lille indblik i ved de forskellige tiltrædelsesinterview, som Mike Doustdar gav til udvalgte danske medier i sidste uge. Et oplagt sted at kommunikere til den danske offentlighed og ikke mindst de 33.000 ansatte i Danmark.

Det var tydeligt, at kommunikationen var stramt styret, og at budskaberne i de forskellige medier var enslydende (jeg kan overholde et budget!) og designet til at sparke selvtillid ind i en Novo Nordisk-organisation martret af uro og dårlige resultater i år.

Samtidig havde Novo Nordisk valgt, at kun billedbureauet Scanpix fik mulighed for at fotografere den nye topchef, og derfor endte den visuelle side også med at være stramt styret.

Berlingske havde sendt Vibeke Lyngklip Svansø til Bagsværd for at interviewe Mike Doustdar. Læs hendes interview her.

Hos Børsen var det Tom Frovst, der interviewede den nye topchef. Læs det interview her.

Økonomikorrespondent Casper Schrøder fra DR mødte også Mike Doustdar i sidste uge til et interview. Læs med her.

Her hos Finans var det vores medicinalreporter Nick Sturm, der stod for interviewet. Læs det her.

Maziar Mike Doustdar har arbejdet for Novo Nordisk i 33 år i forskellige roller og bor i Schweiz. Det er første gang, Novo Nordisk ikke får en ny dansk topchef, da Doustdar er iranskfødt østrigsk statsborger.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Nervepirrende topmøde i Alaska

I dag, fredag, mødes Trump og Putin i Alaska for at tale om Ukraine.

Det bliver neglebidende spændende, selvom man kan frygte en urimelig og uholdbar aftale for Ukraine og Europa.

Men hvad kan en eventuel fred i Ukraine betyde for økonomien. Det har Emma Qvirin Holst og Alexander Bitsch talt med cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea og cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank om.

Læs artiklen her.

Fik du læst?

I tre kapitler fortæller vi på Finans historien om Milestone Systems.

Fra begyndelsen som én blandt mange idéer med kontor på anden sal på Østerbro til en international spiller i overvågningsindustrien – men en diskret milliardkoncern i Danmark.

Peter Thomsen fortæller historien om Milestone Systems og taler blandt andet med de to stiftere John Blem og Henrik Friborg Jacobsen.

Læs de tre kapitler her.

Ugens citat

»Min generation har måske skabt denne krise, men den næste generation, bevæbnet med en dybere forståelse og forhåbentligt klogere politikker, kan løse den.«

Forhenværende Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen i en kommentar i The Economist om, at verden har brug for mere end lægemidler til at bekæmpe fedme som en global udfordring.

Timingen er opsigtsvækkende, da den blev publiceret blot få dage, efter Fruergaard Jørgensen fratrådte og Mike Doustdar satte sig i stolen som øverste chef i den danske medicinalgigant.

Ifølge Novo Nordisk er kommentaren i The Economist planlagt, før Lars Fruergaard Jørgensens exit blev meldt ud i maj. Men det ændrer ikke på det bemærkelsesværdige i timingen.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen