Fortsæt til indhold

Her er de 9 vigtigste nyheder fra Finans onsdag morgen

Briefing
Finans Redaktionen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.

Genmab kan score ny milliardjackpot. Det danske biotekselskab kan inden for få år potentielt se endnu flere milliarder trille ned i den i forvejen bugnende pengekasse. Ifølge adm. direktør Jan van de Winkel ligger Genmab inde med en lægemiddelkandidat til behandling af den frygtede sygdom multipel sclerose (MS), som kan ende med at blive milliarder værd for det succesfulde danske biotekselskab.


Regeringen langt fra at nå sine mål
. Da regeringen opgav at lempe topskatten, måtte den ifølge økonomer også skrinlægge ambitionerne om at øge arbejdsudbuddet markant. Finansminister Kristian Jensen (V) er uenig.


Ewii-bestyrelsen overlever efter massiv beskydning
. En gruppe af utilfredse repræsentantskabsmedlemmer forsøgte tirsdag aften at få afsat Ewiis bestyrelse, men flertallet valgte at stemme imod.


Danske rederier har nået bunden
. Årelang krise er afløst af forsigtig optimisme om et fundamentalt og holdbart skift til det bedre i den internationale shipping-industri.


Turisterne strømmer til stor dansk by
. Turisterne strømmer til Aarhus. Landets næststørste by sætter rekord i antallet af overnatninger, og det er især udenlandske gæster, der fyldet godt op på overnatningsstederne.


Forening for danske energiforbrugere på vej
. En forening, der skal fungere som et slags FDM for private energiforbrugere, ser snart dagens lys.

Flere flyselskaber flokkes om Air Berlin. Der er tilsyneladende kamp om at overtage dele af Air Berlins aktiviteter. Lufthansa deltager i en rekonstruktion af selskabet og er parat til at overtage fly og ruter. Nu melder det britiske lavprisselskab sig også på banen. (Reuters)

Klart nej til fysisk grænse med Irland. Det kan godt være Storbritannien ønsker at forlade EU, men det behøver ikke blive alt for fysisk. Således har landets regering klart afvist, at et Brexit vil betyde der kommer en fysisk grænseovergang mellem Storbritannien og Irland. (Guardian)

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har været udsat for massiv kritik for ikke at tage nok afstand fra en højreradikal march i Virginia, hvor bl.a. en person blev dræbt i en påkørsel af moddemonstranter. Nu tager Trump tl genmæle og kritisere begge fløje af demonstrationerne. (Bloomberg)

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Artiklens emner
Genmab
Ewii