Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Se mod Sverige og vask hvidt

Fradragsværdien i en serviceboligjobordning bør øges til 50 procent, og beløbsgrænsen skal hæves til mellem 25.000 og 50.000 kroner pr. person, mener erhvervsorganisationer.

Regeringen har spillet ud med en markant ændring af den såkaldte boligjobordning. Det er fornuftigt. Blandt andet fordi ordningen blev indført i 2011, dengang krisen rasede, og meget er sket på arbejdsmarkedet siden da. Derfor er det fornuftigt at ændre ordningen, så den i højere grad målrettes service. I Sverige har man haft en lignende model, og det er i høj grad værd at kigge over Øresund og se, hvilke erfaringer svenskerne har med modellen.

Først og fremmest kan vi se, at i Sverige er effekten i forhold til at vaske sort arbejde hvidt langt større, end det er tilfældet for den nuværende ordning. Samtidig kan vi se, at ordningen betyder, at flere af dem, der så at sige er på kanten af arbejdsmarkedet, kommer i arbejde. Det drejer sig for eksempel om indvandrerkvinder, som ellers traditionelt ikke er i beskæftigelse i samme omfang som indvandrermænd.

Ser vi for eksempel på antallet af flygtningekvinder i arbejde, var det i andet kvartal af 2017 kun hver tiende, som var i arbejde. Her er der plads til forbedringer. I konkrete tal så viste en opgørelse fra Almega i Sverige, at der i 2015 blev skabt ca. 22.000 jobs i Sverige via den såkaldte RUT-ordning.

Det svarer efter danske forhold ud fra befolkningstal til ca. 13.000. I Sverige er det tre ud af fire som kommer fra arbejdsløshed. Overfører vi det til Danmark, svarer det til, at cirka 10.000 går fra arbejdsløshed til selvforsørgelse. Nu må vi hellere understrege, at man ikke uden videre kan oversætte svenske og danske forhold én til én, men retningen er mere end tydelig. 

Endnu en positiv effekt af en omfattende serviceboligjobordning er, at den vil give mulighed for, at flere såkaldte almindelige familier kan få en hjælpende hånd til de daglige gøremål, da hjælpen jo bliver billigere. Mange familier kender nok til det fænomen, at det kan knibe at få tiden til at slå til. Hjælp på hjemmefronten vil betyde frigjort tid, som familierne så kan bruge til, hvad der passer dem bedst.

Danmark er bagefter de andre nordiske lande, når det handler om andelen af kvinder i ledelse For at sikre konkurrenceevnen i fremtiden, skal alle talenter i spil. Frem for at mænd og kvinder skændes om, hvem der ordner det praktiske i hjemmet, og hvem der kører karriere, så skal det være muligt at køre dobbeltkarriere. Det kan vi bedre opnå, hvis det praktiske arbejde tages ud af ligningen.

De svenske erfaringer viser i øvrigt, at cirka 20 pct. af dem, der har benyttet sig af ordningen, arbejder mere. Det ekstra arbejde kan altså give den enkelte tid til i højere grad at pleje sin karriere, lige som man heller ikke må glemme, at i en tid med mangel på især specialiseret arbejdskraft, er det slet ikke så tosset, at flere arbejder lidt mere.

Sagt på godt dansk, så vil en serviceboligjobordning i højere grad sikre, at flere gør mere af det, som de er gode til. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundet.

Det er på den baggrund, at Dansk Erhverv og Lederne foreslår, at der skal være en serviceboligjobordning. Effekten på sort arbejde og gør-det-selv arbejde er meget større, end den nuværende ordning. Samtidig vil denne ændring af ordningerne give de bedste muligheder for at fremme inklusion i beskæftigelse af svage grupper på arbejdsmarkedet.

Konkret ser vi gerne, fradragsværdien øges til 50 procent, og at beløbsgrænsen hæves til mellem 25.000 og 50.000 kroner pr. person.

Samtidig bør ordningen forenkles kraftigt. Det skal ske ved, at den, som det er tilfældet i Sverige, skal administreres af virksomheder, som er godkendt til både at administrere og indberette ordningen i forhold til skattemyndighederne. I dag er det op til den enkelte at sikre sig fradraget via sin selvangivelse, hvilket skaber både forsinkelse og i øvrigt tager tid.

Ordningen skal selvfølgelig være permanent, så både familier og virksomheder kan regne med den. Hvis ikke en virksomhed kan regne med, at ordningen også er der næste år, så vil det være svært, ja, umuligt for virksomheden at drive en fornuftig forretning. Og der skal selvfølgelig være virksomheder til at udføre arbejdet i danskernes hjem.

Så opfordringen herfra er helt klar: Se mod Sverige. Når det handler om at få flere i arbejde, gøre livet lettere for mange familier og mindske sort arbejde, så har svenskerne fundet et fornuftigt tiltag. Da der ikke er ophavsret mellem lande på den slags tiltag, er det bare at komme i gang og få overført den svenske model til Danmark. Det vil gavne mange. 

Af Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadministrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation og Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv

BRANCHENYT
Læs også