Debat

Dansk Erhvervs eklatante fejlskud

Debatten om mangel på arbejdskraft er simpelthen for vigtig til, at vi springer nuancerne over. Og det gør Dansk Erhvervs cheføkonom Steen Bocian i den grad.

Anders Dencker (th) er adm. direktør i sin egen virksomhed, han etablerede i 1996 på Mors. Virksomheden er på vej ind i et opsving, men siger nej til ordre pga. mangel på arbejdskraft og det er svært at få folk til at flytte til øen.  Foto: Anita Graversen

Når det går godt i økonomien og arbejdsløsheden falder, så medfører det altid debatter om flaskehalse. Den nuværende situation adskiller sig ikke på dette område. Og der findes geografiske områder i Danmark og der findes specifikke jobtyper som f.eks. smede, kokke og industriteknikere, hvor arbejdsløsheden er lav og hvor vi nærmer os en situation med fuld beskæftigelse.

Lad det være sagt med det samme. Adgangen til arbejdskraft er adgangen til Danmarks vækst og velstand. Opstår der problemer med mangel på kvalifikationer, skal det problem løses, så vi hverken går glip af arbejdspladser, økonomisk vækst eller misser chancen for at få alle herboende borgere med.

Der skal først og fremmest satses på beskæftigelsespolitik og på uddannelse. Men der kan også være et behov for at importere udenlandsk arbejdskraft. Heldigvis har vi da også gode og effektive ordninger for det i Danmark. I dag arbejder der rent faktisk allerede titusindvis af udlændinge i Danmark, og så længe de arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår, er de velkomne.

Når det er sagt, så er det altså vigtigt at få slået fast, vi fortsat er langt fra en situation med udbredt mangel på arbejdskraft. Vi har mere end 110.000 bruttoarbejdsløse i Danmark. Der er desuden tusindvis af unge, der hverken er i job eller uddannelse, op mod 200.000 beskæftigede, der gerne vil arbejde flere timer, og svage grupper, der ønsker at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Alligevel hører vi igen og igen kritik af den stigning, der er sket i den såkaldte beløbsordning. Stigningen betyder, at man nu skal tjene omkring 420.000 kr. for at komme til Danmark og arbejde. Hvis man som virksomhed er parat til at betale mere end 35.000 kr. om måneden, så kan man sådan set ansætte dem, man vil. Ordningen er rettet mod specialister – og det er vel trods alt de færreste højt kvalificerede specialister, der går til en løn på under 35.000 kr. om måneden. Det er derfor et vildskud, når Dansk Erhvervs Steen Bocian vil have sat grænsen ned til 27.000 kr. om måneden.

Vi har derudover også en række andre ordninger, der gør det muligt at hente udenlandsk arbejdskraft til landet. F.eks. er der arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa, som i princippet giver adgang til arbejdskraft i hele EU28 og her er der aktuelt 18 mio. arbejdsløse. Det er naturligvis ikke et tag-selv-bord. For en del af vores nabolande oplever glædeligvis også gunstigere vinde på deres respektive arbejdsmarkeder, samtidig med at de står over for en situation med flere ældre og pres på arbejdsstyrken.

Vi har mere end 110.000 bruttoarbejdsløse i Danmark. Der er desuden tusindvis af unge der hverken i job eller uddannelse, op i mod 200.000 beskæftigede der gerne vil arbejde flere timer, og svage grupper der ønsker at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Ole Just | Erik Bjørsted | Thomas Søby | Allan Lyngsø Madsen | Frederik I. Pedersen

Situationen er imidlertid en anden herhjemme. Der er lavet mange reformer de sidste 10-15 år og arbejdsstyrken forventes at vokse massivt med op i mod 150.000 personer frem mod 2025. Det er ikke mangel på hænder, der bremser opsvinget i dansk økonomi. 

Derfor må og skal uddannelse og efteruddannelse spille en nøglerolle, så vi kan få løftet vores unge, arbejdsløse og de beskæftigede med svage kvalifikationer op på et kvalifikationsniveau til at de kan varetage de ledige stillinger.

Så inden vi går i kollektiv panik, skal vi så ikke se på de områder, hvor der faktisk er problemer og løse dem i stedet for at piske en stemning af generel mistrøstighed op? Debatten om mangel på arbejdskraft er simpelthen for vigtig til, at vi springer nuancerne over.

Af Ole Just, cheføkonom HK Danmark, Erik Bjørsted, cheføkonom AE, Thomas Søby, cheføkonom Dansk Metal, Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom LO, Frederik I. Pedersen, cheføkonom 3F.

Læs også