Millennials, slap af: Det tager tid og kræver ydmyghed at nå til tops

Kald mig en sur gammel mand på 36 år, men nu er tiden kommet til at sætte millennials i bås og tvinge dem til at forstå sandheden om, hvorfor de ikke skal være så kede af, at deres urealistiske forventninger til sig selv og deres karriere ikke helt stemmer overens med virkeligheden.

Verden er ikke perfekt. Dine utallige 12-taller er heller ikke et udtryk for, at du er fejlfri, ligesom de ikke som det naturligste i verden giver dig adgang til topposter. Du er uperfekt og mangler erfaringer uden for forelæsningerne.

Du er ung, du er fyldt med fejlagtige, naive antagelser, og det er alt sammen o.k. Du har hele livet foran dig, så slå koldt vand i blodet. Du kan ikke skjule hullerne i dine erfaringer og forvente, at bare fordi du er dygtig i skolen, er du straks verdensmester i dit kommende job. Bevares, du er godt på vej, og mulighederne står og venter, men spis ydmyghed til – morgen, middag og aften.

De kan regne, men kan de regne den ud, stod der i Berlingske forleden om de unge, som kender teorien, men har ikke erfaringerne i praksis. Samme pointe, samme løsning på problemet til dig som ung. Med tid og ydmyghed kommer af erfaring.

Hvorfor tager du komplet fejl i store strategiske valg på din vej? Fordi du ikke har erfaringerne. Det er derfor med god grund og et rungende o.k., at du ikke kan klare alt til perfektion. Faktisk er det bedste råd, som jeg selv fik, da jeg var ung og ambitiøs, at man ikke skal lade ”godt nok” blive ødelagt af sit ønske om at være perfekt til alt. Giver det mening?

Jeg siger, at nogle gange er det nok, at du kommer til et møde med en halv PowerPoint-præsentation i stedet for at aflyse mødet eller have brugt så mange planlægningstimer på, at alt spiller, at du nødvendigvis også har sagt nej til andre ting i den periode.

Min kollega Nicolai fra Billy er millennialen, som af to grunde har klaret sig godt: Han er ydmyg og har erkendt, at det at være ambitiøs, fagligt dygtig og en millennial ikke er ensbetydende med, at man starter som direktør, ikke begår fejl eller ved mere end de ældre, mere erfarne kollegaer. Hvad vinder han? Han får et ekstremt stort ansvarsområde, han suger viden til sig og ender på øverste hylde på grund af resultater – ikke på grund af sine indre, egoistiske ønsker.

Millennials har en tendens til at tro, at fordi man er ambitiøs, har høj selvtillid og stor tro på egen karriere og egne evner, skal man starte i toppen. Hvis du er fodboldinteresseret, vil du forstå essensen af, at man skal have sine år på bænken i Ajax, før man ryger på Arsenals førstehold. Man skal ikke have stjernenykker eller tro, at man kan klare opgaver, som kræver mange års erfaring, til perfektion.

Min kollega Dan Rose fra Bilagscan på knap 30, nyudnævnt COO, er et andet godt eksempel på en millennial. For det første startede han med at fejle stort gentagne gange (men rejste sig op hver eneste gang). For det andet var han også indstillet på at lære uden at lade sit ego stå i vejen.

Faktisk ser hverken Dan eller Nicolai sig selv som millennials, men deres årstal og samtid definerer dem sådan. De har overvundet dette påklistrede navn og alle de fordomme, der knytter sig til det, ved at bruge deres ambitiøse tilgang til at kæmpe sig op fra bunden og til toppen. Det har taget Nicolai tre år indtil videre, og Dan er nu med mig på 7. år.