Debat

De ansatte skulle have nogle bank

Medarbejdere i banker og offentlige virksomheder havner tit på øretævernes holdeplads. Det viser en lang række aktuelle sager. Men det er urimeligt

Det var “Brian igen-igen”, der i starten af 1990erne gjorde søndagen sjovere i radioen med landeplagen De sku’ ha’ noen bank. Stemningen i mundheldet lever i bedste velgående, hvilket aktuelt høres på de mange danskere, der giver højlydt udtryk for deres utilfredshed og forargelse over for eksempel bankansatte. For tiden går det særligt udover medarbejdere i Danske Bank.

Alle banker er dumme banker, lyder budskabet ved mange frokostborde og jeg gyser over den konstante brok, som mange menige bankansatte må lægge øre til i disse dage. I spalterne såvel som på gaden.

Jeg tillader mig at dryppe en smule realitetssans ind i debatten. Ja, den har længe været gal i banksektoren. Desværre også meget mere gal, end mange af os var klar over. Og skeletterne snubler over hinanden på vej ud af skabet. Det samme kan vel siges om Socialstyrelsens interne kontrol med udbetaling af fondsmidler. Eller Skats rundhåndede refusion af ikke-betalte udbytteskatter og bilafgifter til skrotbiler, som eksporteres som velholdte køretøjer. Men mon ikke, der er kommet meget mere internt og eksternt fokus på denne type sager? Mere kontrol? Flere tests? Det tror jeg.

Så mens retssystemet finder ud af, om nogen skal have ’bank’ og de store organisationer er ved at få deres værdier, etik og kontrolsystemer ført ud i praksis, så synes jeg, at vi skal give lidt mere luft til de medarbejdere, der sidder i forreste linje ude i bankerne og i vores offentlige virksomheder. Lidt mere tillid og lidt mere anerkendelse af, at de arbejder i nogle organisationer, hvor kilden til ugerningerne skal findes helt andre steder.

Selvom du har brug for at ventilere din utilfredshed, så husk at respektere dem, der urimeligt tit havner på øretævernes holdeplads, mens de skyldige dækker sig ind under advokater og pressespin.

Henrik Meng, direktør i konsulenthuset Meng & Company.

Dem, du møder i Skat, i banken og i det offentlige, er helt almindelige mennesker, der forsøger at passe deres arbejde, så godt de kan. De kæmper det bedste de har lært, og mange gør sig umage for at hjælpe og gøre dig glad. Det er mennesker, som bliver målt, vejet og testet konstant og som skal leve op til stadig større krav om effektivitet og produktivitet. De har ikke haft en finger med i spillet i forhold til de unoder, der finder sted. Og de er mindst lige så kede af det som dig, når det kommer til stykket, for de skal håndtere de utilfredse kunder.

Jeg kender mange medarbejdere i både Skat, banker og i det offentlige, som græder indvendigt over det rod, der er i deres respektive bagland. De er helt klar over hvor vigtig en rolle, de spiller overfor kunderne, og at de er ansigtet udadtil.

Selvom du har brug for at ventilere din utilfredshed, så husk at respektere dem, der urimeligt tit havner på øretævernes holdeplads, mens de skyldige dækker sig ind under advokater og pressespin. Medarbejderne er dem, der både får hjulene til at dreje rundt.

Læs også
Top job