Debat
0

Ørsted-chef ignorer fuldstændig virksomhedernes ansvar for at sikre kvindelige ledere

Det nytter ikke noget at tørre ansvaret for ligestillinge af på samfundet. Erhvervslivet må gør en meget konkret indsat på arbejdspladserne, skriver forfatter og konsulent.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Forleden satte Ørsteds HR-direktør, Hanne Blume, fokus på de manglende kvinder i ledelse under overskriften med indlægget 'Kvinderne tager børnetjansen og mændene leder virksomheder'.

Ja, for pokker, tænkte jeg, da jeg læste overskriften. Men jeg blev alligevel underligt skuffet, da jeg læste indlægget. For i det ellers glimrende indlæg er der fuld fokus på, hvad der skal gøres på universiteterne og i samfundet generelt. Men hun undgår fuldstændig at italesætte virksomhedernes ansvar.

Udover familien er arbejdspladsen for de mange den vigtigste kulturskabende samfundsgruppering, vi indgår i. Derfor nytter det ikke noget at skubbe aben over til samfundet uden at gribe i egen barm. Erhvervslivet må selv i arbejdstøjet. Og her taler jeg ikke om at skrive kønsneutrale jobopslag og sende alle ledere på bias-træning. De skal bekymre sig om, hvordan medarbejdernes familieliv påvirker bundlinjen.

Det grænseløse arbejdsliv har nemlig fået en efterfølger: Det grænseløse familieliv. Det påvirker risikoen for stress og medarbejdernes produktivitet. Og de virksomheder, der undlader at forholde sig til det, vil tabe på både top - og bundlinje.

Men desværre har mange virksomheder en vis aversion i forhold til at beskæftige sig med andet end det, der foregår på kontorstolen eller ved fabriksbåndet. I mit arbejde har jeg mødt virksomheder, der har udtrykt at ”det, der foregår uden for vores matrikel, rører vi slet ikke ved, for det er ikke vores ansvar”.

Det er i bedste fald ignorant og ansvarsflugt. I værste fald katastrofalt for omsætningen af både varer og medarbejdere.

Hvad er det så, virksomheder kan gøre? De skal gøre de stereotype kvindedagsordener til alles eje og alles ansvar – uanset køn. Et godt sted at starte er helt klart barslen, der lægger kimen til mange af de valg, mænd og kvinder siden træffer i deres arbejdsliv. Det er nok også derfor, fædres og mødres orlov er kommet på alles læber som en vigtig nøgle til maksimal udnyttelse af potentialet blandt både mænd, kvinder og alt derimellem.

Men det stopper altså ikke der.

Der er masser at gøre i forhold til flexarbejde, deltid, delejobs, børns sygedage osv., der alle støtter den gammeldags idé om, at mor er omsorgsgiver og far er skaffer. Denne opfattelse bliver kimen til mange af de ubevidste bias, vi alle bærer rundt på, uanset om vi er opmærksomme på det eller ej.

Derfor ville det påvirke stereotyperne på jobbet enormt, hvis hver enkelt virksomhed går i gang med helt konkret at arbejde med disse emner. Og det ér altså muligt at gøre uden at optræde som slavepisker eller dyneløfter i familielivet.

Af Lisbeth Odgaard Madsen, foredragsholder, forfatter og konsulent.

BRANCHENYT
Læs også