Debat

Valgkampens vigtigste spørgsmål bliver ikke stillet

Det vigtigste spørgsmål for vælgerne er: Hvad vil du gøre, når Danmark rammes af næste økonomiske krise? Men det bliver desværre ikke stillet.

Da finanskrisen for alvor brød ud i 2008, garanterede de danske politikere al simpel gæld i banksektoren, inkl. bankerne imellem, med bankpakke I. Det var en garanti af bankernes gæld på astronomiske 3.000 mia. kr., som man hastede igennem på fem dage. Fra starten af 2008 til bunden blev nået i 2009 faldt bruttonationalproduktet med syv procent, hvilket den danske økonomi har taget permanent skade af. Professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid vurderer, at finanskrisen har skadet vores økonomiske potentiale, så vi hvert år går glip af produktion og indkomst for 200 mia. kr.

Finanskrisen har altså stadig direkte konsekvenser for danskernes levevilkår, men vores valgdækning afspejler ikke, hvor stor en begivenhed den økonomise krise har været. Det er en vigtig principiel diskussion, hvem der kan gå på pension i 2040, men fremtidige politikere vil naturligvis ændre ordningen igen, hvis den findes utilstrækkelig. Til den tid er Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen hhv. 62 og 75 år og formentlig selv på ministerpension.

Situationen i dag er, at danske boligpriser igen slår historiske rekorder, gælden til bankerne er vokset med ca. 250 mia. kr. siden krisen, Nationalbanken advarer om faldende lånestandarder, amerikanske aktier har kun været dyrere under it-boblen, og den amerikanske centralbank advarer om stigningen i virksomhedsgæld med samme teknikker, som blev anvendt i boligfinansiering i de glade 00’ere.

Danskerne har krav på at vide, hvordan politikerne vil håndtere en krise af samme eller større omfang end i 2008. Politikernes læsning af økonomien og deres politiske valg under hårdt pres kommer formentlig til at have langt den største indflydelse på danskernes liv både i denne valgperiode og efterfølgende. Men hvordan var det nu, responsen var i sidste krise?

Det danske politiske system udviste en bemærkelsesværdig kognitiv dissonans, hvor man over to år både kunne udstede en garanti på 3.000 mia. kr. og overbevise sig selv om, at staten risikerede at løbe tør for danske kroner. Statsgarantien skabte tryghed i finansmarkedet, fordi den danske stat naturligvis ikke kan løbe tør for sin egen valuta.

Men i 2010 blev Europas politikere ramt af statsgældsparanoia og Danmark skulle, som en flagellant også spare i en krisetid (selvom det kun var lande uden egen valuta, der var i problemer). Som det hed i regeringens Genopretningspakke: »For det første er der en regning, vi skal samle op (..) for det andet skal vi sikre ny vækst efter krisen. Den udfordring skal vi tage fat på, så snart vi har taget hånd om den nødvendige genopretning af den offentlige økonomi«.

S-R-SF godtog denne husholdningsøkonomiske forståelse af statsfinanserne (i let mildnet form) og valgte at videreføre »VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«, da man kom i regering i 2011. Denne uambitøse tilgang til genopretning af efterspørgslen efter virksomhedernes produkter og arbejdskraft er hovedansvarlig for de permanente skader, som krisen har forvoldt dansk økonomi – for ikke at begynde på de afledte sociale effekter.

Medierne må derfor ud af busken og undersøge, hvordan politikerne anskuer krisepolitikken for ti år siden. Vil Lars Løkke Rasmussen f.eks. gentage sin politik fra dengang? Vil Mette Frederiksen prioritere genopretning af efterspørgslen over en EU-henstilling om at reducere underskuddet på statens saldo? Og hvad mener de om den finansielle deregulering og de statslige overskud i 00’erne, som muliggjorde krisen? Dette er nogle af valgkampens vigtigste spørgsmål, som ikke bliver spurgt.

Af Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende, University College London, Institute for Innovation and Public Purpose. Twitter: @AskerVoldsgaard.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også