Debat
0

Nok var nok, så jeg sagde op

Når jeg på kort tid møder to højtplacerede ledere, der giver udtryk for, at der er noget fundamentalt galt med måden, vi driver virksomhed på, så giver det håb.

I sidste uge drak jeg kaffe med en kvinde. Hun havde skrevet til mig på LinkedIn og spurgt, om ikke vi kunne mødes. Hun havde fulgt mine skriverier om fremtidens lederskab, og hun havde noget, hun gerne ville tale om.

Vi mødtes på en café i København og efter kort at have hilst, satte hun sig ned, så mig fast ind i øjnene og sagde så nøgternt, at hun havde sagt op på jobbet. Hun kunne ikke længere stå inde for måden, virksomheden blev drevet på – og efter flere forsøg på at sætte foden ned og ændre kurs havde hun fået nok. Indtil kort tid før vores møde havde hun siddet i direktionen i en af Danmarks største virksomheder.

Det, der slog mig var, at samtalen med hende til forveksling lignede en, jeg havde haft blot to uger tidligere. Samme optakt: en invitation på LinkedIn, en kop kaffe og en afklaret fortælling om, at nok var nok. En mand der de sidste otte år havde siddet i spidsen for mere end 40.000 medarbejdere havde mistet troen på de grundlæggende drivkræfter og havde givet op på systemet.

»Men hvad kan man gøre, når alt handler om at maksimere bundlinjen?«, spurgte kvinden og kiggede oprigtigt nysgerrigt på mig. Hun havde oplevet en udvikling, hvor det handlede om at presse mere arbejde ned gennem færre hænder for at optimere profit. Hvor investorerne havde langt højere prioritet end kunderne, og hvor svære ledelsesmæssige beslutninger handlede for meget om lederes egne personlige titler og incitamentsmodeller.

Lige der ramte hun kernen i det hele. Vi har vænnet os til, at bundlinjeoptimering er en sandhed på linje med Amen i kirken. Det er det ikke. Det er først, når vi evner at gøre op med den grundantagelse, at vi kan komme videre.

I USA har 182 topledere netop underskrevet et fælles manifest, som skal redefinere virksomhedens formål. De har droppet ideen om, at det alene handler om at maksimere værdi for investorerne og har i stedet hver især skrevet under på, at de fremover driver virksomhed for »at investere i medarbejdere, levere værdi til kunderne, handle etisk ansvarligt med leverandører og støtte det samfund, som de opererer i, aktivt.«

Frederic Laloux skriver i sin epokegørende bog, "Fremtidens organisation", at der er grund til at være optimistisk: Den smerte, vi føler, er smerten af noget gammelt, der er ved at dø. Når jeg på kort tid møder to højtplacerede ledere, der giver udtryk for, at der er noget fundamentalt galt med måden, vi driver virksomhed på, så giver det håb. Håb for at vi nu for alvor kan rykke fra ord til handling. At vi er ved at nå tipping point, hvor det ikke længere kun er nogle få frelste sjæle, der råber op fra hjørnet, men hvor der er tilpas mange, der forstår, hvad det handler om og derfor kræver, at vi rykker til næste niveau af lederskab.

I øvrigt ville hun tale med mig om, hvordan hun selv kunne gøre en forskel for fremtidens lederskab. Sådan er det med dygtige og handlekraftige mennesker. De sidder ikke på hænderne. Det er godt.

BRANCHENYT
Læs også