Debat

Jobfesten er slut – nu kommer risikoen for jobtab

Er jobfesten endegyldigt slut, eller fortsætter festen på et lidt roligere niveau?

Det har været en tvivlsom fornøjelse at følge udviklingen på arbejdsmarkedet over de seneste måneder. Ledigheden er steget svagt, og der har stort set ikke været nogen jobvækst i tre ud af de seneste fire måneder. Dertil har virksomhederne generelt skruet gevaldigt ned for deres beskæftigelsesforventninger.

Det står i skærende kontrast til den ellers flotte udvikling, vi har set på arbejdsmarkedet siden foråret 2013, hvor der løbende er blevet skabt rundt regnet 800 nye jobs hver uge. Det har bragt beskæftigelsen op i et rekordhøjt niveau.

Det store spørgsmål er nu, om jobfesten er endegyldigt slut eller om der venter en mere rolig efterfest. Ser vi på de dugfriske prognoser fra såvel Nationalbanken, regeringen og de økonomiske vismænd, så er svaret umiddelbart, at jobfesten fortsætter – dog ved et lavere lydniveau end tidligere.

Alle prognoserne peger sammenstemmende på, at beskæftigelsen vil stige med ca. 40.000 personer i år. Med en jobvækst på ca. 15.000 personer i årets første to kvartaler og en tydelig opbremsning hen over sommeren er vi dog meget langt fra at komme i mål med de positive beskæftigelsesprognoser.

Jeg vil gå så langt som at sige, at prognoserne nu skal nedjusteres. Det vil i så fald være den første tydelige nedjustering af beskæftigelsesprognoserne, siden opsvinget ramte dansk økonomi i foråret 2013.

Forsigtige virksomheder

En del af forklaringen på den seneste opbremsning på arbejdsmarkedet er formentligt, at den globale afmatning nu er begyndt at smitte af på aktiviteten herhjemme.

Men det er ikke hele forklaringen. Den stigende krisefrygt hos virksomhederne har i kombination med de ekstraordinært usikre udsigter også lagt en effektiv dæmper på ansættelseslysten. På den måde har den ekstraordinære usikkerhed, der bl.a. kommer fra handelskrigen og det kaotiske brexitforløb allerede fået reelle konsekvenser herhjemme i form af en lavere jobvækst.

Det er desværre ikke overraskende med tanke på at i omegnen af 35.000 danske virksomheder handler direkte med Storbritannien og ca. 60.000 danske jobs er enten direkte eller indirekte afhængig af eksporten til Storbritannien.

Det er bekymrende, da det er en udvikling, der kan blive selvforstærkende. Når færre finder beskæftigelse, så falder efterspørgslen i økonomien, hvilket giver anledning til lavere vækst og jobskabelse.

Tager jeg prognosebrillerne på, så ser jeg dog fortsat potentiale for en rolig efterfest på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at vi generelt forventer at se en forbedring i det nuværende dystre globale vækstbillede over det kommende halve år.

Dertil er det værd at holde fast i, at det indenlandske vækstpotentiale fortsat er solidt.

Men vi kommer ikke uden om, at risikoen for at vi kommer til at se et fald i beskæftigelsen over den kommende tid, er steget betragteligt over de seneste måneder og nu befinder sig på det højeste niveau siden den europæiske gældskrise rasede i årene 2011-2012.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også