Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Én sætning har skadet dansk ligestilling mere end nogen anden

Egentlig har jeg nægtet at skrive om emnet. Men nu har jeg besluttet mig for at gøre en undtagelse. Så denne klumme handler om ligestilling.

Louise Orbesen, partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group.

Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg, her i mine klummer, ville skrive om alt undtagen ét enkelt emne, nemlig ligestilling mellem kønnene. Det skyldes, at der stort set ikke findes en debat i dansk erhvervsliv, der kører mere rundt i meningsløse cirkler, og hvor de samme trætte argumenter køres frem i et stadigt mere modløst tempo. Men nu har jeg besluttet mig for at gøre en undtagelse. Så denne klumme handler om ligestilling.

World Economic Forum annoncerede for nylig resultatet af en ny undersøgelse, som viser at Danmark gør det helt utroligt dårligt, når det kommer til ligestilling. Vi ligger på en 14. plads bag lande som Rwanda, Nicaragua og Namibia, men, værre endnu, bag vores nordiske naboer, som tilsammen indtager de fire første pladser med Island i front. Undersøgelsen siger blot det samme som mange undersøgelser før den: Danmark er ualmindeligt reaktionær på dette område. Men, hvorfor er vi så dårlige til at få tingene til at ske? Vi har jo alle forudsætninger for at klare os godt.

Hvis kvinder vil vælges på kompetencer, kan vi ikke have kvoter i Danmark. Men er det virkelig sådan, det hænger sammen?

Louise Orbesen, partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans

Én sætning har i mine øjne skadet handlekraften mere end nogen anden. En sætning, der er blevet sagt igen og igen. Som et ekko, der runger indtil det til sidst er blevet til noget, vi slet ikke stiller spørgsmålstegn ved. Sætningen er:

»Jeg vil vælges, fordi jeg er den mest kompetente til opgaven, ikke på grund af mit køn.«

Hvem kan være uenig i den sætning? Ingen. Den er jo så indlysende korrekt, at ingen kan eller vil være uenig. Og det er det, der er problemet. For lige efter at sætningen er blevet sagt, følger der en ny: »Og derfor skal vi ikke have kvoter i Danmark«. Slut.

Af en eller anden grund er de to sætninger blevet gift med hinanden. Hvis vi får kvoter, bliver en kvinde ikke valgt på sine kompetencer. Hvis kvinder vil vælges på kompetencer, kan vi ikke have kvoter i Danmark. Men er det virkelig sådan, det hænger sammen?

Lad os se på sætningen igen. Der er to problemer med at lave slutningen "kvoter = valg af kvinder med ringere kompetencer." 

For det første, at det jo afhænger af kvotens størrelse. Er den 20, 30, 40 eller 50 pct.? Hvis kvotens størrelse overstiger andelen af kompetente kvinder i populationen, opstår problemet. Kvotens størrelse skal sættes, så den afspejler den reelle andel af kompetente kvindelige kandidater i markedet. Med tiden kan den så vokse.

For det andet, så bygger sætningen på en idealiseret forestilling om virkeligheden. Hvis den skulle være sand, så skulle alle rekrutteringer, forfremmelser og valg foregå i en fuldt oplyst og objektiv verden. Hvor alle potentielle kandidater rationelt blev vurderet og valgt på kompetencer. Virkeligheden er ofte meget langt fra det, se f.eks. artikler om blindtest, Rip-Rap-Rup-effekter, osv.

Island har med andre ord handlet, hvor Danmark har tøvet.

Louise Orbesen, partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans

Sætningen bør afskaffes. I stedet skal vi stoppe med at have fine fornemmelser, tage arbejdshandskerne på og få tingene til at ske.

Hvad har Island gjort anderledes end Danmark? Svaret er kvoter, betalt barsel til begge køn og krav om dokumenteret ligeløn.

Island har bestyrelseskvoter på 40 pct., og 43 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i Island er kvinder. Både mænd og kvinder får betalt barsel, og der er naturligvis – som i Danmark – økonomisk hjælp til at få børnene passet efter barslen. 86 pct. af kvinderne arbejder derfor. Sidste år blev det lov, at virksomheder skal dokumentere samme løn for samme arbejde. Der er dog stadig et løngab på 16 pct. 

Island har med andre ord handlet, hvor Danmark har tøvet. Der er så mange ting, man kan gøre for ligestilling, men bestyrelseskvoter, betalt og øremærket barsel til begge køn og krav om dokumentation for lige løn burde være basis.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.