Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Glem den grønne førertrøje – gå efter etapesejrene

Det forekommer en smule blåøjet, at vi som lille nation har ambitioner om at gå efter toppen af sejrsskamlen i den internationale konkurrence om den grønne omstilling.

Philip Wiig, dansk landechef i konsulenthuset Accenture

Der bliver i klimadebatten i Danmark talt meget om den grønne førertrøje. Jeg er ikke den store følger af cykelløb, men jeg ved, at topplaceringerne i de store etapeløb kræver store budgetter og hold, der præsterer både på stigningerne og på flad vej.

Set fra min stol som konsulent forekommer det derfor en smule blåøjet, at vi som lille nation har ambitioner om at gå efter toppen af sejrsskamlen i den internationale konkurrence, som den grønne omstilling også er blevet en del af.

Det store mål er selvfølgelig at bremse klimaforandringerne, men virksomheder og nationer over hele kloden har også fået øjnene op for de forretningsmuligheder, som denne opgave indebærer. Jeg hørte for nylig om en tysk bilfabrikant, der helt øverst på deres topledelsesagenda havde udviklingen af en forretningsmodel for elektriske busser. Den bekymring havde de ikke for bare to år siden…

Vi ser det også i global målestok under debatterne i Davos. Bæredygtighed er på agendaen med en helt anden alvor end tidligere – og med et klart ønske om handling fra klodens førende virksomhedsledere. Et billede jeg genkender fra vores kunder fra mange forskellige industrier. Der bliver investeret stort i grøn omstilling, fordi det er blevet et krav fra kunderne.

I et scenarie med stor global opmærksomhed og konkurrence er min første indskydelse som konsulent at fokusere. Hvis Danmark var min kunde, ville jeg anbefale en strategi, hvor vi zoomede ind på en håndfuld områder og teknologier, hvor vi har potentiale til at få globalt gennemslag, hvis vi koncentrerer vores kræfter om dem. Jeg ville også aktivere et økosystem med fokus på teknologi, innovation og nye tilgange, hvilket i udgangspunktet ikke alene ville omfatte store etablerede virksomheder.

Fokusområder kunne være vedvarende energi som vindkraft og investering i fleksibilitet, integration og lagring af energi ved konvertering af strøm til brændstof. Eller det kunne være vores ekspertise og teknologiske løsninger inden for vandsektoren, som bidrager til svaret på nogle af de globale udfordringer. Vores forsatte førerposition på disse områder kræver, at vi har øje for det samlede økosystem, og dermed også investerer i ekspertise inden for data, kunstig intelligens og internet of things for at lykkes.

Hvis vi skyder med spredehagl, bliver vi kørt over i konkurrencen. Når først en nation som Kina, der uddanner en million ingeniører om året, kommer i gang på dette felt, har vi ikke en chance. Som lille foregangsland må vi vænne os til, at vi ikke længere er alene i kapløbet. Den grønne førertrøje og samlede sejr kan vi godt glemme alt om, men hvis vi går efter sejren på de etaper, der ligger bedst til os, har vi stadig chancen for at sætte et aftryk og dermed også gøre en forskel for kloden.

Philip Wiig

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.