Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi er på vej mod afgrunden med dollartegn i øjnene

Det er desværre et udbredt argument, når det kommer til at handle på klimakrisen, at ”det er for dyrt”, ”det vil koste vækst”, ”det vil ikke være godt for økonomien”. Men helt ærligt: Økonomisk vækst og kapitalisme er blevet en guldkalv.

På en væg på den grønne gang, hvor Alternativet har kontorer på Christiansborg, hænger en tegneserie. Den er egentlig bare en enkelt ramme med en figur, der står på en talerstol og råber af en figur, der tilsyneladende sidder og lytter: ”What you environmentalists have got to understand is that the destruction of the planet may be the price we have to pay for a healthy economy!”

Sad, but true. Vi har set Australiens premierminister Scott Morrison komme hjem fra en ferie på Hawaii til et land i flammer og afvise at bidrage mere til at bekæmpe klimaforandringerne, fordi det er dårligt for økonomien. Vi har set EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens plan ”European Green Deal”, som i stedet for at levere radikale og reelle løsningsforslag på klimakrisen på EU-niveau var endnu en vækststrategi med grøn staffage.

Det sker også herhjemme. Vi har fået en klimalov, og skal forhåbentligt snart forhandle en klimahandlingsplan. Men jeg har også allerede hørt flere sætninger over varianten ”det skal jo ikke koste arbejdspladser/vækst/indsæt selv flere økonomiske parametre”.

På det økonomiske topmøde i Davos fornylig var det første gang, at klimarelaterede problemer indtog top 5 på listen over bekymringer for mødedeltagerne. Det begynder at blive klart for de fleste, at vi ikke kan nøjes med at gøre det samme, som vi plejer, bare smartere eller grønnere. Men det er som om, at der ikke er så mange, der tør sige det. For det er jo ikke populært at sige, at verden bliver anderledes, og at vi bliver nødt til at ændre os. Vi er alle tryghedsnarkomaner, og måske ingen så meget som økonomerne?

Som min partikollega og kulturborgmester Franciska Rosenkilde skrev i et indlæg i Ræson forleden: ”Den økonomiske tænkning udgør den største trussel for planeten lige nu”. Mærsk og Siemens’ bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe sagde i et stort interview for et par uger siden, at det er tid til at gentænke kapitalismen. Han har godt nok stadig et vækstperspektiv for øje, men det er dog stadig positivt, at erhvervstopledere som Snabe nu også begynder at advokere for forandring.

Jeg er ordfører for klima og NY økonomi. Vi vil have balance på tre bundlinjer, i stedet for én – nemlig både den sociale, den grønne og den økonomiske. Tiden er kommet til økonomisk nytænkning, og det kræver mod. Det er ikke nemt. Men det er tid til at ryste posen og få innovationen tilbage i økonomien.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også