Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Jeg vender aldrig tilbage til et liv som ansat

Start din egen virksomhed, hvis du vil have mere mening, mere frihed og bedre økonomi.

Da jeg for ti år siden startede min egen virksomhed, havde jeg det som en fisk, der langt om længe landede i vand. I årene efter sagde jeg til mig selv (og alle andre), at jeg kun ville gå tilbage til et liv som ansat, hvis det blev absolut nødvendigt. Med tiden ændrede jeg det til, at jeg aldrig ville gå tilbage til et liv som ansat.

Jeg er langt fra den eneste, som har skiftet tilværelsen som ansat ud med egen virksomhed. I USA viser flere undersøgelser, at en tredjedel af den samlede arbejdsstyrke nu er selvstændige, og at det tal stiger til 50 pct., når vi taler Millenials og Generation Z. Ret vilde tal, som først og fremmest skal tages som klare markører på en tydelig tendens: Der er flere og flere mennesker, der arbejder selvstændigt.

To tredjedele af de selvstændige siger, at det er et aktivt valg af et andet liv end det, de havde. Valget har de taget, fordi de ikke længere kan finde tilfredsstillelse i tilværelsen som ansat.

Nu kunne man tro, at der primært var tale om ansatte, som blev fyret i kølvandet på finanskrisen, men to tredjedele af de selvstændige siger, at det er et aktivt valg af et andet liv end det, de havde. Valget har de taget, fordi de ikke længere kan finde tilfredsstillelse i tilværelsen som ansat. De søger i højere grad noget andet, nemlig mere mening, mere frihed og ofte også bedre økonomi.

Halvdelen siger, at de tjener mere som selvstændige og halvdelen siger også, at der simpelthen ikke findes et tal, der er så stort, at de ville gå tilbage til tilværelsen som ansat.

I Danmark er der langt fra så mange selvstændige som i USA, men der er flere og flere – og mange der drømmer om det. Teknologiske muligheder og større forventninger til et godt arbejdsliv gør, at arbejdsmarkedet ændrer sig kraftigt i de her år.

Mange når dog aldrig længere end til drømmen om at starte egen virksomhed. Det er ikke manglen på evner eller manglen på passion, der holder dem tilbage. Det er frygten for ikke at lykkes. Kan jeg finansiere opstarten? Kan jeg overhovedet finde ud af at sælge (mig selv)? Kan jeg undvære kolleger og det sociale liv? Kan jeg klare mig uden min sekretær og alle de ressourcer, jeg er vant til at trække på? Kan jeg disciplinere mig selv til at levere, når jeg ikke er pakket ind i møder, deadlines, budgetter og så videre?

Sandheden er, at en del faktisk heller ikke lykkes. Det kræver nemlig noget andet at få succes som selvstændig, end det kræver, at få succes som ansat. Først og fremmest skal man trives med risiko, manglende rammer og kolleger. De, der får succes, er desuden stort set altid gode til tre bestemte ting: Netværk, salg og disciplin.

Netværket er afgørende. Du skal have naturlig og ligeværdig adgang til de mennesker, der kan blive fremtidige klienter eller kunder. Adgang til at tage en kop kaffe eller at spise en frokost. Ikke for at hive salgsmateriale op af tasken, men for at diskutere det, der rører sig, og det der udfordrer. Salget opstår, når der er et behov og gensidig gevinst ved samarbejde. Endelig kræver livet som selvstændig gode evner til at sætte mål, planlægge og eksekvere. Hver dag.

Fremtidens arbejdsmarked ser meget anderledes ud end det, vi kender i dag – og lige nu sker der store ændringer. En af de vigtigste tendenser er, at mange mennesker kommer til at gøre op med livet som ansat. I stedet kommer vi til at se flere og flere, der starter egen virksomhed.

BRANCHENYT
Læs også