Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi er nødt til at reagere på disruption – hadeord eller ej

I dag er det godt et år siden, at Disruptionrådet udkom med sin rapport. Det er en skam, at den hurtigt gik i glemmebogen, for disruption skal være til gavn for alle.

Ligeså hurtigt som ordet ”disruption” kom ind i det danske sprog, synes det på vej ud. Selvom begrebet nok har været et hadeord for mange, er det alligevel ærgerligt.

For intentionerne med oprettelsen af Disruptionrådet var såmænd gode nok og bør stå højt på dagsordenen for enhver regering: At gribe de teknologiske muligheder og samtidig sikre, ”at alle danskere får del i udviklingen”.

Man kan ikke læne sig tilbage og regne med, at udviklingen vil gå den vej af sig selv. Nye teknologier og øget digitalisering indebærer en risiko for større ulighed, og at ”vinderen tager det hele”. Hvordan sørger man for, at alle får del i gevinsterne ved kunstig intelligens, big data og automatisering? Det kan man kun, hvis man påvirker rammerne indenfor erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken.

Den tidligere regering tog små, men fornuftige skridt i den retning med initiativer som Digital Hub Denmark og Teknologipagten. Og prioriteringen af erhvervsuddannelserne og ikke mindst trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse på samlet set knap 1,3 mia. sigtede mod at stå stærkere på et arbejdsmarked i forandring.

Men trepartsaftalen udløber allerede i 2021. Og selvom den har givet bedre muligheder for livslang læring, er det stadig mere en ambition end en realitet på nogle områder. Hver gang vi som samfund bruger 100 kr. på de videregående uddannelser, går kun godt en krone til efter- og videreuddannelse.

Mulighederne for at overvåge og styre sine ansatte har aldrig været større, og det er ved at være sidste øjeblik, hvor de rigtige etiske snit skal findes.

Senere på måneden kommer EU-kommissær Magrethe Vestager med et udspil, der bl.a. vil handle om kunstig intelligens. Hvordan tager EU gennem forskning og regulering kampen op mod Kina og USA? Det vil skabe nye muligheder for danske virksomheder.

Men som regeringen så rigtigt har peget på flere gange, gælder det også om at skabe ”gode” job. Job, hvor teknologier og digitalisering ikke bliver brugt som sparekniv, der skal gøre indhug i personalestaben, men i stedet spiller sammen med medarbejderen, som på den måde kan få mere tid og skabe mere værdi. Og så skal der være styr på etikken overfor medarbejderne. Mulighederne for at overvåge og styre sine ansatte har aldrig været større, og det er ved at være sidste øjeblik, hvor de rigtige etiske snit skal findes.

Så der er nok at tage fat på, og arbejdet med at sikre bedre rammer bliver aldrig færdigt. Det kræver en løbende dialog på tværs af regering, arbejdsmarkedets parter og teknologiske eksperter. Spørgsmålet er derfor, om ikke det meget snart vil være interessant for regeringen at genbesøge teknologidagsordenen?

BRANCHENYT
Læs også