Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Svenskerne viser vejen for brug af overskudsvarme

En afgift på at genbruge fra fjernvarmeværker gør det kostbart for producenterne at være miljøvenlige. Politikerne bør kigge mod Sverige, hvor der er fundet en god løsning.

Folketingets partier vedtog forleden et lovforslag, der pålægger en afgift på at genbruge overskudsvarme og ikke mindst lader staten regulere prisen på den. Det betyder, at varme, der allerede er blevet produceret til at drive f.eks. datacentre, ikke genbruges til at opvarme folks hjem, fordi det koster producenterne ekstra at være miljøvenlige. Det er ikke særlig smart.

Det skete trods kritik fra flere sider, herunder tidligere erhvervsminister og nuværende bestyrelsesformand for brancheforeningen Synergi, Bendt Bendtsen, der i Børsen argumenterede for, at det måske ser godt ud for statens provenu, men sort ud i det grønne regnskab. Ifølge Bendtsen bør politikere løfte blikket fra ren skattetænkning og også se på andre aspekter, herunder den grønne omstilling.



Bendtsen har ret. Politikerne skal ikke nøjes med at studere debatten herhjemme. De kan med fordel rette deres blik mod Stockholm. Her har det offentlige i samarbejde med varmeproducenter løst udfordringen med at genbruge overskudsvarme til at opvarme huse. Og politikerne behøver ikke engang regulere prisen - det gør markedet selv.

I Sverige har Stockholm Exergi oprettet Öppen Fjärrvärme – en platform, der formidler salg af overskudsvarme fra industri til svenske husejere. I Interxions store datacentre placeret i udkanten af Stockholm har vi installeret varmevekslere, der sikrer, at overskudsvarme fra vores servere tilgår fjernvarmenettet og bidrager til at opvarme iikke færre end 10.000 husstande.

Interxion driver også datacentre i Danmark. Men vi er nødsaget til at fyre for gråspurvene, mens vi ligger i et af landets mest befolkede områder. Selvom vi benytter grundvandskøling og førende kølingsteknologi, har vi stadigvæk overskudsvarme, der lige så godt kan komme københavnske hustande til gavn.

Klimadagsordenen fylder meget, især på Christiansborg. Men genbrug af overskudsvarme er ikke kun et klimaspørgsmål. Hvis Danmark skal fastholde sin position som et af verdens førende lande på digitalisering, hvilket inkluderer udviklingen i smarte byer, kræver det, at vi går forrest.

Ikke kun for at vise, at vi kan håndtere den grønne omstilling uden at give afkast på moderne tjenester, men også for at tiltrække flere investeringer, der fokuserer på både det økonomiske og klimamæssige regnskab. Folketingets medlemmer bør lade sig inspirere at vores naboer i Stockholm. Det er både borgere, virksomheder og miljøet bedst tjent med.

BRANCHENYT
Læs også