Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Privat kapital er afgørende for at løse verdens udfordringer

Hvis man anser finansielle afkast for at være i modsætning til bæredygtighed, har man misset pointen. Privat kapital er afgørende for løsninger på klimaudfordringer og FN’s 17 verdensmål. At tro andet er naivt. Symbolpolitik som forbud mod plastikposer er ikke nok til at klare opgaven.

»Vi står over for en voldsom reallokering af kapital som følge af klimaforandringer og verdensmål, der hastigt er så meget på vej i fokus, at det fundamentalt vil ændre finansindustrien i bred forstand,« skrev Larry Fink i sit brev til Blackrocks klienter. Foto: WEF/Boris Baldinger

Klimaudfordringer, bæredygtige investeringer og FN’s 17 verdensmål er kommet på dagsordenen som aldrig før. Men der er stadig stor tvivl om, hvordan vi egentlig får bugt med alle de udfordringer og reelt løst problemerne.

Det sker næppe ved, at vi forbyder plastikposer, tager en kødfri dag, skammer os over at flyve på ferierejser eller andre lignende symbolpolitiske tiltag. Der skal meget mere til, og for mig at se er der ingen vej uden om at tiltrække privat kapital til at realisere missionen om en mere bæredygtig verden.

Med indflydelse følger ansvar

Globalt sidder kapitalforvaltningsbranchen, dvs. pensionskasser, fonde, investeringsforeninger mm. – og forvalter i omegnen af 900.000 mia. kr. Det er et svimlende beløb, og det er et beløb, der skal forvaltes forsvarligt og ansvarligt. Det er grænsende til naivt, hvis man tror, at den bæredygtige omstilling kan klares uden, at en stor del af disse private penge kommer i spil.

Et beløb af den størrelse giver indflydelse til at ændre på tingenes tilstand. Det er et ansvar, den finansielle branche skal tage på sig.

Heldigvis sker det også i stigende grad, selv om alle skal gøre sig klart, at udviklingen ikke skabes med et trylleslag. For eksempel blev omkring halvdelen af Danmarks elforbrug i 2019 dækket af vind og sol. Det er et resultat af politisk prioritering kombineret med private investeringer.

En illustration af, at selvom vi ikke kan gøre os fossilfri med et fingerknips, skabes løsninger gennem mange års arbejde og udvikling. Hvis vi skal accelerere udviklingen, kræver det massive investeringer. Her er private investeringer afgørende. I Formuepleje mærker vi det også: Vores kunders fokus på dette område er støt stigende.

Verdens største kapitalforvalter er vågnet

For nylig så vi Larry Fink, adm. direktør for verdens største kapitalforvalter Blackrock, bruge sit årlige nytårsbrev til at fastslå, at bæredygtige investeringer er kommet for at blive, og noget man skal til at forholde sig til. Det var et stort skridt efter amerikanske forhold, og det vil få global betydning. I europæiske ører lyder det måske ikke som et markant budskab, men på dette felt er det faktisk USA, der halter efter. Derfor er det værd at hæfte sig ved, når verdens største kapitalforvalter ændrer toner. Det er et afgørende vidnesbyrd om, at en positiv og helt afgørende udvikling er i gang.

Her er det værd at tilføje, at USA som verdens største teknologiudvikler er helt afgørende at få med på vognen. Lige nu hænger Washington i bremsen og har klart signaleret, at man ikke forstår nødvendigheden af en indsats over for klima og bæredygtighed. Men det er ikke ensbetydende med, at USA slet ikke er med. I de amerikanske delstater og i de private virksomheder klør man ufortrødent på. Godt for det, fordi det er herfra, at løsningerne skal komme.

Mange af tidens udfordringer med klima og bæredygtighed skal løses med nye teknologiske landvindinger især inden for ren og fossilfri energi og transport. Selvfølgelig havde det været optimalt, hvis der var en bedre forståelse på føderalt niveau, så Trump-regeringen i Washington også havde forstået alvoren, men det hindrer ikke de amerikanske selskaber i at være teknologiske spydspidser på en række fronter.

Etiske investeringer har mange år på bagen

Tanken om at investere under hensyntagen til etiske retningslinjer er ikke ny. Men der er sket meget i den finansielle sektor siden 1970’erne, da man begyndte at investere efter etiske retningslinjer (SRI – Social Responsible Investments) og senere også integrerede miljø med Environmental Social Governance (ESG). Den udvikling har indiskutabelt taget til i det seneste årti.

Lidt forenklet var metoderne at ekskludere visse brancher og selskaber som noget, man ikke kunne investere i, hvis de overtrådte nogle kriterier inden for miljø, etik, arbejdsvilkår osv.

SRI og ESG handler også om, at man går i dialog med de selskaber, der ikke lever op til kriterierne. Det er en mere engageret form for investering. Faktisk er der opstået en hel rådgivningsindustri, som bistår institutionelle investorer med at vurdere, hvilke selskaber, der er egnede at investere i, eller om de har problemer med SRI- og ESG-kravene, og derfor skal ekskluderes. De samme rådgivningsselskaber bistår også ofte investorerne i dialogen med de selskaber, hvor der er udfordringer med ”god opførsel” inden for sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold.

Men i den negative screening ligger der en indbygget defensiv og reaktiv tilgang, som i sin tid nok blev konstrueret med henblik på at undgå negativ presseomtale og opmærksomhed fra interesseorganisationer. Det mest kendte eksempel på arbejdet med den negative screeningsproces er Den Norske Oliefonds eksklusionsliste.

Nogle investorer har formentlig også haft en frygt for, at ansvarlig investering skete på bekostning af afkastet. Det er der i dag ikke længere belæg for. Tværtimod kan man næsten sige. Investerer man i dag i en virksomhed, der ikke er i stand til at omstille sig til den nye bæredygtige verden, er der en temmelig stor risiko for, at den investering har mistet sin værdi om 5-10 år.

Impact-investeringer er en mere offensiv tilgang

Både SRI og ESG har bestemt haft sin berettigelse og været med til at rykke tingene frem til, hvor vi er i dag. Vi har alle rykket os: Samfundet har rykket sig, befolkningerne indstilling har rykket sig, og private kapitalforvaltere har rykket sig. Vi har nu taget næste skridt, og de såkaldte impact-investeringer vinder mere og mere indpas.

Mange forveksler desværre fortsat impact-investeringer med SRI- eller ESG-investeringer, men her er det essentielt at skelne for at forstå den udvikling, der er startet og som bare fortsætter.

Impact-investeringer indebærer en mere offensiv og selektiv tilgang til investering i forhold til den traditionelle vej, hvor man benytter sig af eksklusionslister. Impact-investeringer sker i selskaber, hvor man positivt kan måle, at de pågældende selskaber bidrager til at trække verden i en bedre retning uden at gå på kompromis med afkastet. Disse selskaber bliver aktivt valgt til, hvor eksklusionslister ikke gør meget andet end at udelukke de værste, hvilket ikke i sig selv bidrager til at opnå klimamål eller understøtter FN’s verdensmål.

Den udvikling har medført mere entusiasme og handling fra de investorer, der måske tidligere var skeptiske og overbevist om, at de skulle træffe et valg mellem afkast eller ansvarlige investeringer.

Det går op for flere og flere, at de to ting ikke er hinandens modsætninger. Impact-investeringer er i dag et vækstområde, og for dem vil investere synligt bæredygtigt, er jeg overbevist om, at det er lig med mulighed for at opnå positive afkast at gå med på trenden. Den amerikanske kapitalforvalter KKR har således lige rejst cirka 13 mia. kr. til impact-investeringer. Der bliver altså sat handling bag de fine hensigter.

Forhåbentlig går det også snart op for de magthavere og meningsdannere, at involvering af privat kapital er en fundamental forudsætning for at det lykkes at skabe en bedre verden.

Hvis man anser det finansielle afkast for at være en modsætning til bæredygtighed, har man misset pointen.

BRANCHENYT
Læs også