Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danske virksomheder skal udnytte potentialet i værdikæden

Debatten om udregning af virksomheders klimaaftryk er med til at sætte fokus på danske virksomheders internationale gennemslagskraft. Og er man opmærksom på forandringerne i værdikæderne, så kan potentialet for grønne, stabiliserende og teknologiske optimeringer her være stort.

Skal udledningen af drivhusgasser fra en dansk produktionsvirksomhed udelukkende udregnes ud fra, hvad virksomheden laver i Danmark? Eller bør man medregne klimaaftrykket fra de produkter, som virksomheden har importeret til sine aktiviteter her i landet?

Det spørgsmål er de sidste uger dukket op i den politiske debat. Og uanset om man bekender sig til den ene eller den anden udregningsmetode, så er diskussionen med til at sætte fokus på en afgørende faktor for danske virksomheders internationale gennemslagskraft.

Vil man som dansk virksomhed løse de udfordringer og gribe de muligheder, der udspringer af klimaforandringer, øget international usikkerhed og den teknologiske udvikling, så er det nemlig fornuftigt at starte med en gennemgang af værdikæden.

Inden man går i gang med tættekammen, skal man dog vide, hvad man bør kigge efter. Det kan man få en pejling på ved at spørge, hvad der kendetegner værdikæderne i dag. Et spørgsmål, som Kearney sammen med World Economic Forum undersøgte i en rapport, der udkom i efteråret.

En del af svaret finder vi ved at tage til Japan og skrue tiden ni år tilbage. 2011’s store, undersøiske jordskælv og den efterfølgende tsunami ved den japanske østkyst var nemlig udover en humanitær katastrofe også et wakeup call for blandt andet bilindustrien.

60 pct. af den globale forsyning af chip-komponenter til biler kom på det tidspunkt fra japanske Hitachi - en international tech-gigant med en omsætning på over 500 milliarder, der fra den ene dag til den anden mistede evnen til at levere sine produkter på grund af katastrofen.

Tilbage stod bilproducenterne, der ganske vist havde sørget for at have forskellige tekniske leverandører, men som ikke havde taget højde for, at selvsamme leverandører fik vigtige chip-komponenter fra den samme underleverandør: Hitachi.

Siden da er forsyningen af chip-komponenter til bilindustrien blevet spredt ud på flere lande og fabrikker.

På den måde illustrerer eksemplet, hvordan virksomheder er blevet mere opmærksomme på deres sårbarhed over for internationale chok og manglende transparens i værdikæden. En opmærksomhed, der også lige nu viser sin berettigelse for flere teknologigiganter, som påvirkes af Corona-udbruddet såvel som handelskrigen mellem Kina og USA.

Risikospredning er imidlertid ikke den eneste tendens, der præger de globale værdikæder. En anden dominerende trend er, at værdikæderne bliver kortere.

Et ekstremt eksempel finder vi i USA. Sportsvirksomheden Adidas er her i gang med at reducere deres værdikæde for sneakers med tusindvis af kilometer. Hvordan? Ved hjælp af 3D-printning.

Takket være en innovativ tilgang til materialer udforsker Adidas potentialet i at 3D-printe sneakers lokalt. På den måde kan sportsgiganten med tiden tilbyde custom made sneakers, der har set langt mindre af verden, end de gjorde tidligere på rejsen fra produktionshal til fod.

En analyse, som Kearney gennemførte for et par år siden, afslørede endda, at produktionsvirksomheders overgang til 3D-printning over et årti kan bringe 3-5 millioner jobs tilbage til USA.

Selvom eksemplet er ekstremt, vidner Adidas’ satsning på teknologien altså alligevel om, hvor stort et potentiale globale virksomheder ser i at skære mellemmændene i værdikæden ud i takt med, at teknologien gør det muligt. De teknologiske landvindinger kombinerer nemlig på unik vis forretningspotentiale, besparelsesmuligheder og samfundsmæssige fordele.

Mens Hitachi-casen viser, hvordan klimaforandringerne påvirker virksomhedernes værdikæder, så illustrerer Adidas-casen nemlig også, hvordan virksomheder ved at satse på ny teknologi kan påvirke klimaforandringerne.

For i takt med, at de store virksomheder implementerer teknologiske løsninger, der skiller klimatunge led fra værdikæden, bliver mellemmændene nødt til at forny sig. På den måde kan virksomheder øge deres grønne gennemslagskraft på tværs af grænser og industrier.

En gennemgang af værdikæden er altså ikke bare en god forretningsinvestering – det er også en oplagt vej til reduktion af virksomhedens klimaaftryk.

Forandringstendenserne betyder, at man som virksomhed, der vil gennemgå sin værdikæde, især bør fokusere på tre ting:

For det første handler det om at evaluere sine leverandører - samt deres underleverandører - for at sikre, at ens værdikæde er transparent og kan bære et uventet chok.

For det andet gælder det om at sikre, at ens leverandører er førende med implementeringen af nye teknologiske løsninger.

Og endelig er det afgørende, at man som virksomhed handler, hvis der er led i kæden, der kan skæres ud i dag eller om to år, når ny teknologi er moden.

Udviser man som virksomhed på den måde det mod, som det kræver at handle proaktivt som Adidas, så gemmer værdikæderne på et enormt potentiale.

Samtidig er det dog afgørende, at værdikæden er indrettet efter, at selv en virksomhed med en omsætning på over 500 milliarder kan blive slået ud af noget så uforudsigeligt som pladetektonik.

BRANCHENYT
Læs også