Debat

Du har faktisk magten i klimakampen

Dine valg som forbruger kan sætte gang i en kædereaktion.

Mange er allerede blevet trætte af klimasnak, selvom vi kun lige er begyndt. Det er kompleksiteten og magtesløsheden som suger livskraften ud af rummet, når klimakrisen nævnes. Det er en naturlig reaktion. Men den er forkert. For almindelige mennesker er alt andet en magtesløse. Det er faktisk os, der bestemmer hastigheden.

Der er godt nyt til de mange, der føler frustration over fortsat at skulle vente på magthaverne. For godt nok rykker politikerne, kapitalforvalterne og virksomhederne ulideligt langsomt på området, men det er i høj grad fordi, de er i tvivl om, hvad du vil. Det, vi oplever, er en vent-og-se strategi, hvor de observerer markedet for at beslutte, om der er størst risiko ved at fortsætte uændret, eller ved klimaforandringerne.

De modigste er begyndt at lægge deres forretninger om. Blackrock, verdens største kapitalfond, har annonceret til sine aktionærer, at bæredygtighed bliver et kerneelement fremover. JP Morgan har udtalt, at klima nu er verdens største investeringsrisiko. Men langt de fleste afventer. Nogle putter de rigtige ord på hjemmesiden, men agerer uændret. De fleste tier stille.

Det er der ikke noget nyt i, for det er opportunistiske organisationer af natur. Det nye er, at det er forbrugerne, de venter på. For en gangs skyld sidder verdensledere og konglomerater på nåle for at høre, hvad befolkningen mener. De vil vide, om folk tænkt sig at sende deres penge og deres stemmer i retning af dem, der rykker på klimakrisen, eller om det går over.

Men vent-og-se strategien betyder, at de gør tropperne klar bag manegen. De venter på, at du melder klart ud.

Dine valg er din magt

Din magt udøves i de hundredevis af små valg, du foretager. Lad os forestille os, at du står i supermarkedet og overvejer, om du skal droppe bøffen i aften. Du er i tvivl, for det føles som et offer, der alligevel går ubemærket hen. Dér tager du fejl. Det bliver ikke blot bemærket. Det starter en kædereaktion.

Det starter med, at dit kødfrie middagsindkøb indgår i supermarkedets salgsstatistikker. Når dit køb ses sammen med alle andres, bliver trends tydelige. F.eks. har dagligvarehandlen oplevet en fordobling af salget af bælgfrugter, fordi du netop ikke er den eneste, der køber alternative proteiner pt. Supermarkedets købmænd studerer salgsstatistikkerne minutiøst, og på den baggrund køber de en smule mindre kød næste gang, fordi de ikke vil brænde inde med det.

Ved at bestille mindre kød, sender supermarkedet dit signal videre til deres leverandører, som ligeledes studerer sine salgsdata. Hvis dykket i kødsalg fortsætter, vil leverandøreren overveje, om de skal investere i alternative produkter for at erstatte indtægterne.

Lad os forestille os, at leverandøren beslutter at investere i bælgfrugter, men at det kræver ombygning af en produktionshal. Det skal de låne nogle penge til, så de går til banken eller kapitalmarkedet med deres planer. Her bliver de mødt med analytikere, som også kigger på salgsdata, denne gang for at vurdere risici. Fordi trenden på kødalternativer er positiv, vælger de sandsynligvis at sige ja til lånet.

Dit fravalg af bøf har altså startet en kædereaktion. Du har sørget for en kapacitetsinvestering i bæredygtig madproduktion. Det eneste du gjorde, var at vælge aftenens bøf fra, da du stod i køledisken.

Det er ikke et tænkt eksempel. Det er sådan erhvervslivet sætter deres prioriteter hver dag, ud fra efterspørgslen. Hver eneste gang du køber, eller undlader at købe, sender du et signal som erhvervslivet opmærksomt studerer. Derudaf beslutter de, hvad de skal satse på. Så det er faktisk dig, der bestemmer.

Erica Chenoweth, professor ved Harvard Kennedy School, har identificeret, at det kun kræver 3,5 pct. af en befolkning at lave grundlæggende systemændringer. Derfor kan selv mindre bevægelser ændre lovgivning og systemtænkning, hvis de er vedvarende og højlydte.

I England har to små piger netop tvunget multinationale Kellogs til at gå væk fra såkaldt ’beskidt palmeolie’, hvor regnskov fældes for at gøre plads for produktion. Det er en af verdens store miljøtrusler, og derfor har Asha og Kia på 10 og 12 år indsamlet 780.000 underskrifter fra andre vrede forbrugere, som heller ikke ville have døde orangutanger på samvittigheden, når de spiser deres cornflakes. Som reaktion lover Kellogs nu at finde bæredygtige alternativer.

Det er altså dig, der har magten. Du kan påvirke virksomheders strategi direkte ved at sende klare signaler med dine penge.

På samme måde var skolebørnenes protest udenfor Christiansborg årsagen til, at klima blev valgtema nummer ét.

Lige nu kan forbrugerne vælge at gennemtvinge et stop af afbrænding af regnskov for at skabe dansk strøm. Forbrugernes vrede over biomasse fra regnskov har nemlig allerede fået lokalpolitikerne, der godkendte anlægget, op af sædet. Nu kræver det blot, at forbrugerne fortsætter med at rase på sociale medier til en ændring er gennemtvunget.

Forbrugermagten er en voksende trend i vores tid. For tre år siden blev det sidste buræg solgt i et dansk supermarked, efter at forbrugerboykot gjorde dem urentable. Siden da har økologi, dyrevelfærd og kemikaliefri produkter erstattet en hel række andre produkter også.

Dagligvareindustrien blev ramt først. Nu er turen kommet til modeindustrien, skønhedsindustrien og indretningsindustrien. Andre produkter vi køber i flæng, men som fremover skal holdes ansvarlig for deres miljøpåvirkning.

Det er altså dig, der har magten. Du kan påvirke virksomheders strategi direkte ved at sende klare signaler med dine penge. Hvis du køber færre, bedre, bæredygtige produkter, er det dem, der bliver produceret.

BRANCHENYT
Læs også