Kina er på vej op i fart igen efter corona-krisen
Hjulene er i gang igen i den kinesiske industri, og økonomien ventes kun at have taget marginal skade af virusudbruddet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Nødhospitalerne lukker.
Antallet af syge og døde falder dramatisk.
Skolerne forbereder sig på at genåbne. Det samme gør Shanghai Disneyland og de lukkede fabrikker. Selv Wuhans internationale lufthavn er i disse dage ved blive klargjort til at genåbne.
Hjulene er ved at komme i gang igen i Kina. Mange steder ruller de allerede.
Mens coronavirus-udbruddet nu hærger Europa, er det alt andet lige overstået i Kina. I går blev der blot konstateret 19 nye tilfælde - det laveste tal siden myndighederne begyndte at offentliggøre daglige tal den 20. januar. Tirsdag lukkede det sidste af de 14 nødhospitaler, som har været indrettet i konferencecentre og sportshaller i Wuhan. Samtidig inspicerede en maskebærende præsident Xi Jinping Wuhan som det mest tydelige tegn på, at faren er overstået.
Kina er på vej tilbage til normaltilstanden efter knap to måneder i coronaens spændetrøje. Hvor hurtigt og hvor normalt det bliver, afhænger af, hvordan resten af verden lykkes med bekæmpelsen.
Men det er af mindre betydning end tidligere. For Kina. Kinas økonomi har været gennem en omstilling fra eksport til forbrug og service.
Derimod har det betydning for resten af verden, at de kinesiske tandhjul i de globale forsyningskæder kommer op i omdrejninger. Det er de for så vidt også allerede. Professor Jun Qiay fra Fudan University vurderer, at 80 pct. af industrien vil være i gang igen med en 80 procents kapacitet senest med udgangen af marts.
Det gælder for eksempel tyske Bosch, der er verdens største producent af komponenter til biler. 38 af elektronikgigantens 39 kinesiske fabrikker kører igen. Udtagelsen er fabrikken i Wuhan.
Kina bliver også det første land, der kommer tilbage – og i løbet af foråret vil kunne trække resten af verden med sig ud af krisen.
Forbruget er den største ukendte faktor. Mens det er uundgåeligt at underholdnings-, restaurations-, hotel- og flyindustrien bløder med permanente tab, er forbruget tilsyneladende ikke faldet markant.
Som Kina-chef Fabrice Megarbane fra L’Oréal, verdens største kosmetikfirma, siger, er faldet i butikkerne på selskabets næststørste marked blevet kompenseret af salg på internettet. Selv Valentines Dag midt under udbruddet så en stærk omsætning.
På makroplan vil forbruget være afgørende for, om nationalregnskabet kommer til at stemme med forventningerne.
Oxford-professor Simon Wren-Lewis gennemførte for 10 år siden en undersøgelse af et influenzaudbruds økonomiske effekt. Han konkluderer, at den største effekt kommer af, at befolkningen reducerer deres sociale forbrug for at undgå at blive smittet.
Det sociale forbrug er fodboldkampe, konferencer, koncerter, teaterforestillinger og hvad der nu ellers samler mennesker i større flokke, og som aflyses bredt i disse dage over det mest af verden.
Han konstaterer, at hverken den økonomiske politik eller finanspolitikken kan kompensere for faldet i det sociale forbrug, fordi det ligger i specielle sektorer. Men det vil maksimalt koste 5-6 procent af væksten i den cirka tremåneders periode, som et influenzaudbrud typisk varer.
De offentlige udgifter har været betydelige. Per 23. februar havde Kina brugt cirka 100 mia. kroner direkte i bekæmpelsen. Tre fjerdedele kommer fra provinserne. De har allerede fået tilladelse til at udstede flere obligationer, så de kan støtte det lokale erhvervsliv. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder, som vil blive hjulpet via udsættelse af skatter og sociale afgifter, tilskud til el og vand og billige lån.
Et bump på vejen var aflysningen af Folkekongressen, der skulle have rullet igennem Folkets Store Hal i disse dage. Under normale omstændigheder er det her, de formelle pejlemærker for økonomien udstikkes. Her får provinsadministrationerne deres budgetter og lånegrænser godkendt. Men de kan udstede obligationer for op til 60 procent af deres kvote fra året forinden uden parlamentarisk godkendelse, og det betyder, at de indtil parlamentet samles stadig har et par tusinde milliarder kroner at bruge på at støtte deres lokale erhvervsliv.
Med forbehold for en total nedsmeltning i Vesten betyder det, at Kina måske nok kommer til at se et svagt fald i bruttonationalproduktet i forhold til forventningerne. Men det bliver beskedent fra 6 pct. til et sted mellem 5,5 og 6 pct. Men tallene for årets første kvartal kommer til at se skidt ud.
Det var i Kina, i Wuhan, i Hubei Provinsen, at udbruddet begyndte (eller i hvert fald først blev kendt). Kina bliver også det første land, der kommer tilbage – og i løbet af foråret vil kunne trække resten af verden med sig ud af krisen.
