Sandhedens time for topledere

Den stærkt smitsomme coronavirus er i sin helt egen liga. Historisk. Den breder sig hastigt over hele kloden og sætter den globale økonomi i brand. Der er ikke meget at hente ved at se på fortidens udbrud af lignende vira. Sars, Ebola eller fugleinfluenza blev hurtigt inddæmmet og reduceret til med al respekt en smertelig, men trods alt overkommelig parentes i verdenshistorien. Det samme kan ikke siges om coronavirussen.

Verdens topledere bør med rette forberede sig på en omfattende krise, der i værste fald kan sende verdensøkonomien i recession. Sygdomsudbruddet kan dermed blive den trigger, der udløser en længe ventet nedtur efter et årti med økonomisk opsving. Det kan ikke komme bag på selv den mest optimistiske erhvervsleder, at opsvinget kørte på lånt tid ved at slå rekord måned efter måned. Ingen kunne imidlertid forudse krisens timing, udløsende faktor og slet ikke brutalitet.

En ulykke kommer sjældent alene, så det er ubekvemt af Saudi-Arabien at starte en priskrig på olie, mens verden forsøger at bekæmpe udbredelsen af den potentielt dødelige, foreløbig uhelbredelige sygdom. Det har fået olieprisen til at kollapse med ny panik i finansverdenen, hvor alverdens pensionsopsparere må se store aktieformuer gå op i røg. At den tyrkiske præsident Erdogan tilmed truer med at slippe en mindre flygtningekrise løs i et sygdomshærget Europa er utrolig trist, men desværre forudsigeligt. Det eneste, der mangler, er nu en storstilet valutakrise.

Men det er i denne mørke stund på sin plads at finde gryende lyspunkter. Fornuften råder heldigvis mange steder. Det er befriende at høre om mange topchefer verden rundt, der langt ud over det kontraktlige tager sig af de medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, som rammes ekstra hårdt af krisen. De er heldigvis klar over, at det er nu, de fine ord om samfundsansvar og formålsdrevet virksomhed skal stå sin prøve. Der vil - også efter, at coronavirussen forhåbentligt snart dør hen - være brug for kvalificeret arbejdskraft. Her kan grådige, kyniske topledere, der smed masken i krisens tumult, hurtigt blive taberne.

Men det handler også om nye måder at arbejde sammen på. Videomøder er før spået sit helt store gennembrud uden, at det for alvor er sket. Det kan de mange rejseforbud og smittefare rette op på. Virusepidemien kan nemt varsle en ny og mere klimavenlig rejsepolitik, hvor netop flyrejser begrænses til et minimum.

Det kan en økonomisk recession også, hvor forbruget af naturlige årsager skal reduceres, medvirke til. Det kan nemt afsløre et overflodsamfund, der er kommet ud af kontrol i den vestlige verden. Klimaforkæmperne kan kun få vind i sejlene, når det viser sig, at samfundsøkonomien godt kan køre videre med færre og mere bæredygtige ressourcer.

Olieprisens pludselige kollaps giver virksomhederne i den sorte energisektor endnu et motiv til at påbegynde eller accelerere en igangværende grøn omstilling. Det drastiske fald i olieprisen i efteråret 2014 var første store advarsel om de nye tider. Den danske offshore-industri var heldigvis allerede i gang med at sadle om til bæredygtige energikilder i form af især havvindmøller. Nu kommer endnu et prischok, og det understreger igen nødvendigheden til at gøre sig uafhængig af det sorte guld, selvom der vil være brug for olie og gas i energiforsyningen i mange år endnu.

Derfor kan corona-krisen paradoksalt kædes sammen med behovet for en grøn omstilling. En recession vil blæse virksomheder omkuld, selv om regeringens redningspakker kommer til at afbøde de værste stormskader. Det er ikke nødvendigvis alle, der kan reddes, der skal reddes. Der vil være mange virksomheder, der sidder fast i en forældet forretningsmodel uden nogen farbar vej mod en bæredygtig fremtid. De er blevet holdt i live af historisk lave renter, der på sin vis blokerer for den nødvendige fornyelse. Klimarådets nyligt offentliggjorte anbefalinger for at nå en reduktion i udledningen af drivhusgasser i Danmark med 70 pct. i 2030 viser netop behovet for nytænkning, der vil koste på den korte bane.

Coronavirussen spreder alvorlig sygdom og ødelæggelse af milliardværdier, hvor den kommer frem. Det er der intet positivt i. Men hvis verden alligevel er af lave, og økonomien skal genopbygges, så vælg fremtidens bæredygtige løsninger. Det bliver vi nødt til før eller siden.

Søren Linding er virksomhedsredaktør på Finans, fhv. erhvervsredaktør på dagbladet Børsen. Følg ham på @sorenlinding eller finans.dk/minenyheder.