Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Krisen syretester de ansvarlige virksomhedsejere

Fondseje bør være det stabiliserende anker i et chokeret dansk erhvervsliv. Men det kræver handling fra traditionelt konservative ledelser.

Corona rammer verden
Topchef Mads Nipper fra Grundfos rækker en hjælpende hånd ud til sine samarbejdspartnere for at klare krisen og komme styrket igennem.

Et erhvervsliv i chok skal håndtere en nedlukning af ikke kun det danske samfund men også af store dele af verdenshandlen. Det er helt uoverskueligt, hvordan den kommercielle dagsorden fuldstændig er skiftet på få uger.

Landet er i undtagelsestilstand, men det er de danske virksomheder også. Det er ikke sket siden Anden Verdenskrig, at der er vedtaget så omfattende restriktioner på danskernes færden for at dæmme op for den dødelige coronavirus’ hærgen som nu.

Hvis vi støtter op om hinanden i en krisetid, vil vi stå stærkere, når verdensøkonomien kommer ud på den anden side.

Søren Linding, virksomhedsredaktør

Regeringens seneste hjælpepakke til op mod et trecifret milliardbeløb viser, hvor dedikeret landets politikere er for at spænde et sikkerhedsnet ud under det meste af dansk erhvervsliv. Det kommer til at hjælpe med at afbøde de mest akutte skader. Men det er ingen holdbar redningsplanke, hvis ikke virksomhederne selv træder til og får hjulene til at køre af sig selv. Det kræver helt sikkert, at der er topledelser, der går foran og bruger sit økonomiske overskud til at vise samfundssind.

Fra Grundfos har adm. direktør Mads Nipper sendt et brev til sine leverandører, kunder og andre samarbejdspartnere, hvor budskabet er klart. Vi er klar til at hjælpe jer i den aktuelle krise, hvis vi kan. Målet er også krystalklart. Hvis vi støtter op om hinanden i en krisetid, vil vi stå stærkere, når verdensøkonomien kommer ud på den anden side. Her er en åbenbar økonomisk logik. Det koster eksempelvis at forlænge kreditterne til kunderne, men det vil på sigt blive mere end opvejet af større loyalitet, tilkomsten af nye kunder og et forbedret omdømme som en ansvarlig virksomhed.

Erhvervsfondenes betydning for samfundsøkonomien er uomtvistelig.

Søren Linding, virksomhedsredaktør

Men han har også sit på det rene. Han står på toppen af en bugnende pengetank med et produkt, som verden ikke kan leve uden – krise eller ej. Og så har han en stabil og langsigtet ejer i form af en erhvervsfond i ryggen.

Det er netop i stormvejr som coronakrisen, at der er brug for finansielt rodfæstede virksomheder, der kan give læ til andre. Sådan en virksomhed er Grundfos. Men den er ikke unik i dansk erhvervsliv. Der findes mange store fonde, der kontrollerer en stribe danske erhvervsklenodier som blandt andet Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Lundbeck, Carlsberg, Rockwool og Velux.

Erhvervsfondenes betydning for samfundsøkonomien er uomtvistelig. De kontrollerer selskaber med en omsætning på over 700 mia. kr., beskæftiger flere end 140.000 medarbejdere bare i Danmark og udgør en væsentlig del af børsværdien på det danske aktiemarked.

Deres tilgang til ledelse er ofte mere konservativ med fokus på den langsigtede værdiskabelse. Selskaberne er generelt bedre kapitaliserede, har et større likviditetsberedskab, og forretningsmodellerne retter sig typisk mod defensive, nicheorienterede brancher, der ikke så let lader sig slå ud af udsving i konjunkturerne. De bør med andre ord have større finansiel styrke til at ride en storm af.

Men det er ikke her, de gør mest gavn.

Søren Linding, virksomhedsredaktør

Opgaven som stabiliserende anker i en krisetid kan mange familieejede virksomheder også have, så længe ejerne har opbygget en solid kapitalbuffer. Det vil typisk være veneration for virksomheden, dens medarbejdere og det nære lokalmiljø, der tæller mest.

Den store joker i enhver nedtur er, hvordan de finansielle herremænd i kapitalfondene håndterer situationen. De viste under finanskrisen stor handlekraft og fik i tide skåret de fleste porteføljeselskaber til, så en decideret konkursbølge blev undgået. Men det medførte massefyringer, nedlukning af danske fabrikker og et enormt pres på alle samarbejdspartnere for at redde eget skind.

Det så ikke lige godt ud alle steder, og nu er kapitalfondene under pres igen. Det skyldes ikke mindst, at de også tvinges til at vise samfundsansvar i kølvandet på diverse erhvervsskandaler, eksorbitante bonusordninger og behovet for en grøn omstilling af dansk erhvervsliv.

Erhvervsfondene har på det seneste åbnet for millionstore donationer til at hjælpe med håndteringen af corona-krisen. Men det er ikke her, de gør mest gavn. De er til for at beskytte deres virksomheder og værne om medarbejdere, leverandører og kunder for at komme stærkere ud på den anden side. Det vil kræve et opgør med fondenes traditionelt, langsommelige handlekraft.

Her kan de lære noget af kapitalfondene.

Søren Linding er virksomhedsredaktør på Finans, fhv. erhvervsredaktør på dagbladet Børsen. Følg ham på @sorenlinding eller finans.dk/minenyheder.

BRANCHENYT
Læs også