Erhverv

Gigantisk hjælpepakke giver kritisk rolle til banker og revisorer

Regeringens enorme hjælpepakke til erhvervslivet vil helt sikkert forhindre mange konkurser, vurderer de to revisionshuse EY og PWC. Men de afkræver også et stort ansvar fra både banker og revisorer.

Artiklens øverste billede
Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag skærpede reglerne for danskernes opførsel under coronaudbruddet, lukkede hun de facto en masse butikker og erhvervsdrivende. De er nu blevet lovet en enorm hjælpepakke. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Med en hjælpepakke på et uspecificeret trecifret milliardbeløb har regeringen effektivt spændt et rimelig finmasket sikkerhedsnet ud under erhvervslivet - især de små og mellemstore virksomheder.

Det vurderer to af dem, der har fingrene helt nede i firmaernes bøger.

»Det vil i betydeligt omfang afbøde den stigning i antal konkurser, vi ellers havde set. Det vil stadig være sådan, at coronakrisen kan give dødsstødet til de virksomheder, der allerede hang ud over kanten. Men hovedparten af de konkurser, vi kommer til at se i de kommende måneder, ville være sket alligevel,« siger Kaj Glochau, som er partner og ansvarlig for de små og mellemstore virksomheder i revisionskoncernen EY.

Han peger på den 100 pct. kompensation for omkostningerne til de virksomheder, der bliver tvunget til at lukke under coronakrisen. Det gælder især inden for restaurations- og underholdningsbranchen.

Og så vil det betyde noget, at regeringen nu de facto garanterer en løn på 23.000 kr. til ikke kun den selvstændige erhvervsdrivende, der bliver ramt, men også til dennes medarbejdende ægtefælle.

Jesper Wiinholt, partner og ligeledes ansvarlig for de små og mellemstore virksomheder i revisonskoncernen PWC, mener også, at hjælpepakken vil forhindre ellers sunde virksomheder i at gå ned pga. krisen.

Men han understreger, at bankerne lige nu har et stort medansvar.

»Bankerne står med en meget kritisk rolle i de kommende uger. Der er virksomheder, der allerede nu er løbet tør for likviditet, og det er afgørende for dem, at bankerne nu vurderer, hvorvidt de kan stille kredit til rådighed også før regeringen formelt har fået detaljerne i pakken på plads,« siger Jesper Wiinholt.

Hovedparten af de konkurser, vi kommer til at se i de kommende måneder, ville være sket alligevel.

Kaj Glochau, partner i EY

Som en del af hjælpepakke får revisorerne en vigtig rolle i at kontrollere, at de virksomheder, der beder om økonomisk hjælp, så også har krav på den. Det giver også revisorerne et stort ansvar.

»Det er enorme beløb, vi taler om her. Derfor står vi revisorer med en anden kritisk opgave, nemlig at sikre, at pengene går til dem, der har brug for dem og er berettiget til dem - og ikke andre,« siger Jesper Wiinholt.

Men han er lige som Kaj Glochau sikker på, at pakken vil virke.

»Hvis hjælpepakkerne bliver rullet ud, som de er beskrevet, vil de i realiteten udgøre et rigtig godt bidrag under virksomheder generelt og især de små og mellemstore virksomheder – det er lige fra freelancere uden cvr-nummer til mellemstore virksomheder med flere ansatte,« siger Jesper Wiinholt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.