Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Staten har lært af finanskrisen: Vi kommer hurtigere på benene igen

Selvom denne krise på mange måder kan minde om finanskrisen, står vi i en anden situation, end vi gjorde i 2008.

Corona rammer verden

Vores regering er heldigvis ved at gribe ind i de uoverskuelige problemer, som mange forretningsdrivende nu står over for. Man har vedtaget lovgivning, der muliggør, at staten direkte kan gå ind og støtte virksomheder, som bliver berørt af den nye krise.

Til at begynde med var det kun de berørte i turistrelaterede erhverv, der var omfattet, dernæst er flere og flere blevet omfattet, fordi de også er blevet berørt. Inden dette er forbi, vil alle blive berørt af krisen og alle vil have behov for hjælp i en eller anden udstrækning. Det kan vi lige så godt indstille os på.

For nogle vil det være tilstrækkeligt at få adgang til kredit, så de kan komme over krisen. Det gælder de virksomheder, der kan regne med, at kunderne kommer tilbage efter krisen og skal have fyldt lagrene op. Deres omsætning bliver måske bare skubbet. Man kalder det nogle gange for en ketchup-effekt. Her kan et lån hjælpe.

For andre, der producerer serviceydelser eller oplevelser, er det ikke sådan. De må regne med, at den krydstogtliner, der ikke anløb havnen under coronakrisen, ikke kan mangedoble sine anløb efter krisen, for der er kun de skibe, der er. Der er altså tale om et absolut tab, som et lån ikke kan hjælpe på.

Derfor er det nødvendigt at give denne slags industrier et direkte tilskud, så de har en chance for at komme i gang igen, når pandemien er forbi. Det ville de ikke have, hvis deres lejemål var blevet sagt op, elektriciteten afbrudt etc., og mest vigtigt, deres medarbejdere havde fundet andet arbejde eller glemt deres håndværk. Når først en virksomhed er gået i stå, er den vanskelig at få i gang igen.

Alt det taler for, at der sættes ekstraordinære kræfter ind.

Det koster meget, og det kommer også til at koste meget mere. Nogle spørger ængsteligt om, hvor pengene skal komme fra. Det spurgte man også om i krisen i 2008, og derfor gjorde man næsten ikke noget her, selvom den lange efterfølgende krise klart viste os, at man skulle have gjort meget mere.

I krisen i 2008 tabte vi i Danmark 150.000 job over nogle få måneder, og det tog omkring fem år, før de var genskabte. Vi tabte derudover 25.000 selvstændige, som måtte lukke deres butikker over nogle år. Så det kostede groft sagt 175.000 gange fem år, dvs. ca 900.000 mandår med et indkomsttab på måske op til 500 mia. kr. foruden tabet af en masse investeringer i de virksomheder, der måtte lukke.

En fabrik, der har stået uvirksom i en kort periode taber hurtigt sin værdi, både fordi maskiner hurtigt forældes og den produktion, de oprindelig var skabt til, bliver ændret i mellemtiden.

Ved denne gang at investere i virksomhedernes overlevelse vil staten altså kunne bidrage til, at dette tab bliver mindre. Dels bliver tabet ikke så langstrakt, fordi virksomhederne ikke lukkes i så stort omfang som i 2008-2009, dels bliver det ikke så dybt, fordi man sætter ind med efterspørgselsstimulerende tiltag fra begyndelsen.

Hvis vi så er enige om, at dette er en god investering, hvor skal staten så få de mange penge fra? Her er vi i den heldige situation, at renten er meget lav, og den danske stat har lave lån i forvejen og et godt ry som låntager, så staten kan optage billige lån.

Den enkelte virksomhed ville derimod selv have meget svært ved at få et sådant lån. Kun de største kunne selv skaffe sig lån i den foregående krise, mens mange mindre virksomheder bukkede under, fordi de netop ikke kunne få lån. Derfor er det meget bedre for samfundsøkonomien, hvis staten låner i stedet for, at vi hver især prøver på det.

Staten behøver dog ikke, at gå ud på det internationale lånemarked men kan lade Nationalbanken købe statsobligationerne for penge, som Nationalbanken udsteder. En pengeseddel er jo i virkeligheden et lånebevis, som man kan bytte til forbrug.

Man kunne måske frygte, at dette kunne give inflation, dvs. pris- og lønstigninger. Men her er pointen netop, at staten gennem Nationalbanken udsteder penge for at forøge forbruget, fordi en stor del af det normale forbrug er faldet væk. Kun hvis folk vil køber mere, end der produceres, skabes der inflation. Efter krisen er overstået, kan man ”suge” den ekstra likviditet op igen via skatter eller ved at sætte renten lidt op, så folk atter får noget for at sætte penge i banken.

I USA er man lige nu i gang med at dele penge ud til alle amerikanere, så de kan få hjælp til at holde forbruget oppe. Det sker i form af helikopterpenge. De skal bidrage til at holde den generelle efterspørgsel oppe. Selv republikanerne synes at være med på det.

BRANCHENYT
Læs også